Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 5. juni 2018

Bid for Bid af Designpapir #5 + VIDEO

For cirka 3 måneder siden henvendte en af OSH's læsere sig til mig og bad om inspiration til et par konkrete udfordringer. En er de udfordringer vil denne måneds Bid for Bid af Designpapir handle om. Hvem ligger ikke inde med 12x12 designpapir med motiver placeret ude i hjørnerne! Og hvordan kan disse bruges til kort? Det forsøger jeg at give lidt tips til.


Jeg gik fluks i gang med at grave mit eget lager af designpapir igennem for at finde netop den type af designpapir, hvor motivet/motiverne er placeret i hjørnerne. Jeg fandt heldigvis et, men vil også vise jer det, som OSH's læser Lone Ø. viste mig som eksempel. Mit designpapir eksempel er nemlig ikke lige så charmerende som det Lone sendte til mig.
Lone Ø. skriver til mig: Derudover er jeg udfordret, når der laves fine motiver/billeder i et hjørne af et ark... Hvordan man bruger det til feks kort? Lidt som med cyklen her.

Ligesom det Maja Design eksempel som ovenfor er mit valgte designpapir ligeledes dobbeltsidet. Det kan have sine fordele, når man gerne vil bruge 12x12 scrapbooking papir til kort.

Jeg har lavet en video, hvor jeg gennemgår lidt forskellige eksempler på netop denne type af designpapir med motiver i hjørnerne og store motiver. Undervejs giver jeg tips og forslag til, hvorledes man kan gribe opgaven an.

***
***

Da mit designpapir er mere i de neutrale og jordmæssige farver, holder jeg mig fra at bruge knaldfarver til kontrast. Jeg vælger bevidst at tilføje lidt farve, men i en mere dæmpet udgave.

Ud af mit designpapir fik jeg lavet 3 kort, men kunne godt have klemt et 4. kort ind.

Vælg en komplimenterende farve som popper lidt i forhold til designpapiret. Her har jeg tilføjet 3 dele, som skaber en treenighed på kortet. Den marineblå matte, den marineblå tekst og de marineblå bånddetaljer.

Her er motivet placeret centreret på kortet men på en skæv matte. Dette skaber lidt spræl på kortet, men uden at forstyrre mønsteret og motivet.

Da jeg på dette kort har valgt at holde kortbasen i hvid, kan jeg let skabe en sammenhæng til den hvide tekstbanner. Her har jeg igen valgt tre-enigheden i form af det marineblå bånd, det die-cuttede baby og det blåstemplede tekstbanner.

Her har jeg placeret motivet ned mod det ene hjørne. Hermed får det småmønstrede designpapir lov til at komme mere til sin ret.

På dette kort har jeg ladet motivet få en større fylde. Derudover har jeg valgt at komplimentere med noget andet gammelt designpapir for at skabe et mere maskulint kort. Her har jeg ladet bilen få det største fokus og valgt at lade det mønstrede designpapir være mere tilbagetrukket.


Næste gang i Bid for Bid af Designpapir tager jeg fat på Lone Ø. anden udfordring. Hvordan får man brugt designpapir, som man føler sig helt "blændet" af store mønstre.

Håber I alle kan holde varmen for tiden. I skrivende stund sidder jeg ude under markisen på terrassen og får klaret denne blogpost. Der er ALT for varmt inde ved scrapbordet.

Kreative hilsner,
Pia aka Pia's Creative World



6 kommentarer:

  1. Tak for dejlig inspiration

    SvarSlet
  2. Tusind tak fordi du tog "udfordringen" op. Det ser jo fantastisk ud, så måske skal jeg bare træne igen og igen så det forhåbentligt ender godt 🙂👍✂️

    SvarSlet
  3. Lækker video. Tak Pia. Jeps vi kender alle det med de store stykker med motiver. Flotte kort du viser med gode ideer.

    SvarSlet
  4. Det var da en rigtig go ide! Den må jeg skrive mig bag øret. For det er da oplagt at bruge den type papir på den måde. Det er SÅ fint!

    SvarSlet
  5. Tak for ideen. Der kan jo blive mange kort af et stykke 30x30. Søde kort du får lavet

    SvarSlet
  6. Nogle rigtige sjove ideer, og så bliver hele arket brugt, super ;o)

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)