Vinderen af 1. adventsgave blev Julie fra Horsens - til lykke til dig - jeg skal lige bede om en pb med din adresse, så bliver Fifty sendt hen til postkassen ;0).
Vi fortsætter legen - den næste adventsgave går til en vinderkommentar fra dette indlæg og I har igen til på lørdag kl. 22.00 til at lægge jeres kommentar.
Jeg fik faktisk også dette indlæg gjort klar, troede bare det var i dag, det skulle udgives. Lidt gammel nisse er man åbenbart ved at blive!
I er ikke et bogstav jeg har fotos fra, men så kan I få lov til at sige IHH til disse kort. De er fra en scrapper jeg slet ikke kender, og hun var ikke siddende scrapper,så jeg kunne finde hende igen. Hun kom hen til OSH bordet på SAM i efteråret og gav mig en stak kort. "Jeg håber du kan bruge dem, for jeg er ny i det Copic noget sagde hun". Så var det godt nok lige mig der sagde "IHH" og jeg tror også jeg fik sagt til hende, at det kunne man bestemt ikke se. Først bagefter opdagede jeg, at vi ikke fik fat i hendes navn, men måske hun selv læser med her og giver sig til kende?
Se lige her:
Ved godt det ikke er et julekort - men se lige den farvelægning. Nuttet kort til en dreng med en far eller mor i Flyvevåbnet. |
Isbjørne er til gengæld lige til denne årstid og det er den stemplede tekst også. Fint kort i lyseblåt og hvidt. |
Og se lige hvad der var indeni det kort:
Tak for de fine og gennemførte kort til dig, hvem du så er =0)
Jeg googlede for sjov lige Operation skriv hjem her til morgen og blev overrasket over, at der på 34 sekunder kommer over 150.000 hits - WAUW - det er da imponerende. Vi har da sat et kæmpe fingeraftryk "out in space".
Derfor faldt jeg også denne hilsen fra Gitte Ottesen fra sommeren 2015, måske er det en gentagels her på bloggen, men jeg kunne ikke selv huske den og det er en af dem man bliver glad i låget af at læse. Gittes søn var på det tidspunkt udsendt med Flyvevåbnet (som også i mange år var min mands arbejdsgiver) og skrev denne hilsen til alle os fra OSH:
"Efter godt to måneder væk fra Danmark, havde jeg en lyst til at sende et brev hjem. Noget fysisk, noget med mere sjæl end en mail. I en travl hverdag er der ikke altid så meget tid til sig selv, og dermed ikke så meget tid til at skrive hjem. Så et håndskrevet var udelukket, hvis det skulle nå at komme med den nærmeste genforsyningsflyver, som vores post altid kommer med. Det er jo stærkt begrænset hvor mange gange man får muligheden for at sende post hjem, når man er udsendt i Mellemøsten.
Jeg googlede for sjov lige Operation skriv hjem her til morgen og blev overrasket over, at der på 34 sekunder kommer over 150.000 hits - WAUW - det er da imponerende. Vi har da sat et kæmpe fingeraftryk "out in space".
Derfor faldt jeg også denne hilsen fra Gitte Ottesen fra sommeren 2015, måske er det en gentagels her på bloggen, men jeg kunne ikke selv huske den og det er en af dem man bliver glad i låget af at læse. Gittes søn var på det tidspunkt udsendt med Flyvevåbnet (som også i mange år var min mands arbejdsgiver) og skrev denne hilsen til alle os fra OSH:
"Efter godt to måneder væk fra Danmark, havde jeg en lyst til at sende et brev hjem. Noget fysisk, noget med mere sjæl end en mail. I en travl hverdag er der ikke altid så meget tid til sig selv, og dermed ikke så meget tid til at skrive hjem. Så et håndskrevet var udelukket, hvis det skulle nå at komme med den nærmeste genforsyningsflyver, som vores post altid kommer med. Det er jo stærkt begrænset hvor mange gange man får muligheden for at sende post hjem, når man er udsendt i Mellemøsten.
Det var så her det gik op for mig at vores detachement var blevet udstyret med en pakke ”projekt skriv hjem” kort. Så var det jo oplagt at sende et kort til de nærmeste, og endda med et design som også udtrykker det budskab jeg gerne vil komme med (”hils dem derhjemme”).
Det at sende en håndskrevet hilsen hjem til min familie, er simpelthen så dejligt. I et kort øjeblik får man fortalt hvordan det går, og egentlig føles det lidt som at sende et postkort hjem. Jeg kan kun forestille mig hvordan det er for familien, og hvis jeg havde børn. For så er der pludselig noget håndgribeligt, et kort fra far, og selvom man måske er udsendt til et fjendtligt sted, er det ikke værre end at han kan sende et postkort hjem.
Tak for kortene, og tak for at I gør det muligt for mig at sende en personlig hilsen til mine pårørende."
God 2. søndag i advent, hos os er der kortværksted for junior, der er ved at lave sine takkekort. Og hvad kan jeg sige, hun går "all in". Jeg har fået lov til at være "håndtagsslave" ved Sizzix'en.......
Sikke nogle søde kort og jeg kan godt forestille mig at Fifty er vild med dem med isbjørnene 😄
SvarSletHold da op hvor er de flotte. Man kan da ikke se at det er en nybegynder der har lavet dem.
SvarSletWOW.. hvor er de super flotte...
SvarSletHåber da at vi får et navn på producenten...
Og ja, der er vist ingen tvivl om at Fifty er i sit ES i dag...
Sikke mange bjørnekort...
Og så kan man stadig blive varm om hjertet med den soldaterhilsen...
dejligt at høre at vores indsats "virker"...
Knus til ham og jer <3
Super fine kort, det med isbjørnen er bare super ☃
SvarSletWoow de er da så godt farvelagt at man bestemt ikke skulle tro det var en nybegynder...
SvarSletSuper skønne kort.
Glædelig 2 advent..
Dejlige kort. Så rolige og 'rene' i stilen.
SvarSletDejligt, at der er nye, der melder sig under fanerne.
Hvor er de kort altså bare søde.
SvarSletIHH sikke nogle skønne kort - kan rigtig godt lide det sidste med de tre isbjørne (super søde) - og tillykke til Julie :)
SvarSletJeg synes jeg har læst det før. Alligevel kunne jeg blive rørt igen.
SvarSlet