Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 10. november 2016

Pia På Banen med Fif Fusion #6

Så er vi nået til årets sidste Fif Fusion for denne gang. Det har været mega sjovt at få lov til at lave disse Fif Fusions til Jer. Håber I har synes om dette twist på Cecilie's 14-Dages-Fif :)

Da Julen nærmer sig, har jeg selvfølgelig taget fat på 2 af Cecilies Jule fif. Så denne gang batter det med julestemning, farven rød og en dejlig glad Julemand. Man kan bare ikke få for meget af juleinspiration, vel!


"FIF FUSION"
"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem tidens 14 Dages Fif og udvalgt nogle stykker. Disse har jeg efterfølgende matchet 2 og 2 og hermed er flere fusions-grundlag blevet skabt. På baggrund af hvert fusionsgrundlag laver jeg min egen fortolkning og præsenterer mit kort for Jer. Herefter er der lagt op til, at alle kan være med til at lave deres egen fortolkning af fusionsgrundlaget, kaldet "Fif Fusion".


Til vores "Fif Fusion #6" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #23 og Fif #31, som er nogle dejlige julekort.

Jeg har ved #31 hæftet mig ved detaljerne:
  • Det prikkede designpapir
  • Det lille hjerte
  • Doilien
  • Tag'en med tekst
  • Designpapir i rødt & hvidt
Jeg har ved #23 hæftet mig ved detaljerne:
  • Designpapir i rødt & hvidt
  • Tag'en
  • Det lille stykke grønt karton
  • Motiv af Julemanden
I videoen viser jeg, hvorledes mit Fif Fusion kort kommer til verden med udgangspunkt i ovennævnte detaljer. Videoen indeholder også farvelægning af Julemanden. Dem som ikke er interesseret i denne del, må spole fremad ;)

Da dette handler om "Fusion" er der fuldstændigt åbne muligheder for fortolkning. Og her viser jeg Jer min fortolkning :)

***

***

Her har I det færdige resultat af min fortolkning af Fif Fusion #6. 


 Kortet er lavet i de dejlige klassiske julefarver.

Julemanden og teksten er fra My Favorite Things "Merry Everything". Tag og doily dies er også fra My Favorite Things / Die-namics. 


Motivet og teksten er stemplet med min top favorit sværte Memento's Tuxedo Black. Julemanden er farvelagt med Promarker pens, som er alkoholtusser.

Nu håber jeg, at du har fået lyst til at lege med. Der er ingen begrænsninger, kun masser af kreativt fri-rum. Hvordan ser din Fif Fusion #6 fortolkning ud?

Det vil glæde Charlie, Fifty og jeg rigtig meget, hvis du uploader dit kort hos Mr. Linky. Han kan så godt li', når man trykker på hans knapper ;)

Ps. Bare fordi man leger med her og deler sit kort med os, så betyder det ikke, at det skal sendes ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World



5 kommentarer:

  1. Det er som sædvanlig en rigtig sød lille video. Det er en god fusion af 2 gode fif :-)

    SvarSlet
  2. Super fint kort, og dejligt med en lille film :0)

    SvarSlet
  3. Super fint kort og god video

    SvarSlet
  4. Det er virkelig fascinerende, hvor mange udtryk der kan komme ud af 'karton i 10,5 x 15 cm med nogle farvede papirstumper limet på'.

    SvarSlet
  5. Rigtig smukt kort, julemand stemple er super nuttet og lækkre papir og farve, tak for god inspiration , mvh Vikki

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)