Så skal vi til den igen! Det er atter tid til at hive fat i julestemplerne, julepapiret og alt andet julet og få lavet nogle julekort ;)
Mit kort denne gang er i den meget simple og hurtige ende af skalaen. Ja, jeg er CAS fan så det basker, men det var nu ikke årsagen til at det skulle være et super quickt kort denne gang. Jeg vil ikke komme med den lange forklaring her, da det vil fylde alt for meget. Nogle af Jer ved allerede, at jeg har været afsted på en fantastisk 3 ugers bryllupsrejse. Dog var det ikke de bedste nyheder omkring min mor, at vi kom hjem til for 2 uger siden. Derfor har der været meget stille fra min side af de sidste par uge, da familien har været i fokus. Bare rolig, ingen har stillet juletræskoene og prognosen lige nu tegner heldigvis godt. Kig forbi denne blogpost, hvis du er nysgerrig på den lange version. Og nu skal vi vist tilbage igen til det dejlige juleri :)
På mit kort har jeg stemplet et kristtjørn motiv med grøn sværte. For at skabe mere interesse har jeg med blød hånd tilføjet lidt hvide og mørke grønne streger. Derudover har jeg også været fræk at tegne nogle røde bær.
Jeg må indrømme, at jeg er total afhængig af "frame dies". Mit eget lager er ganske stort efterhånden, men hver gang der kommer et nyt på markedet, så kribler det i mine fingre! Jeg må simpelthen bare have det! Kender I det?
Se lige denne lækre frame die med korssting kant......MUMS, siger jeg bare :)
Som altid er jeg spændt på at se, hvad Charlie har fundet på? Mon der er lidt designpapir på hendes kort?? Eller er hun gået i mega die-cutting mode??
-*-
Ja Pia - man kan jo aldrig vide, hvad jeg finder på! Men da min veninde fra Tyskland var på besøg og havde julekarton med, måtte vi designe nogle kortmodeller hun kunne lave videre derhjemme, med de foreløbigt få punches hun har adgang til. Så her kommer et enkelt kort, der ikke kræver det fulde maskinlager vi andre har fået samlet os.
Tadaaaa... Designpapir, stempling OG lidt die-cutting. Det er jo et rent Kinderæg. ;0)
Tadaaaa... Designpapir, stempling OG lidt die-cutting. Det er jo et rent Kinderæg. ;0)
Til min store overraskelse var der faktisk en tysk tekst blandt mine julestempler. Nemlig Oh Tannenbaum fra den kendte julesang og så var alle glade.
Bagerst satte jeg et lille stykke af det fine juletræspapir, øverst det prikkede karton med kighul til træerne. Lille svalehalestrimmel som her er en die, men sagtens kunne være håndklippet. To små bling agerer pynt. En strimmel glimmertape eller som her klippet strimmel fra guldglimmergavepapir pyntet med en lille sløjfe. Her bundet i tyndt knyttegarn, for det havde vi ved hånden. Sidste ting er en fin scallopdie jeg har, men en anden kant eller et stykke blonde kunne bruges.
Alt i alt et såre enkelt - men alligevel fint julekort.
På SAM faldt jeg også i frame-die brønden, men det bliver først næste måned I får den at se i brug.
Som altid håber vi at se en masse julekortlinks hos Mr. Linky.
Her kommer han:
Endnu engang tak for lækker inspiration - det er sjovt at følge med I hvad I andre laver af julekort, nu hvor jeg stadig selv hænger med på udfordringen :-)
SvarSletSuper søde kort I har vist begge to. Jeg kan godt lide de lidt alternative farver...
SvarSletMit kort er den absolut nemme udgave... må stramme mig an næste gang...;)
God søndag til jer alle.
Dejlige afdæmpede nuancer. Det er virkelig et par fine kort.
SvarSletTemperaturen ude signalerer også mere jul end forår i disse dage - og så sne, her sidst i april. Det er da tosset.
Super kort, det ekstra farve på kristtjørn giver en super 3D effekt, er så bageude med kort produktion og pt finder det sværte at finder min jule stemning når solen skinner som det gøre, men heldigvis har et masser af god inspiration her på bloggen, mvh Vikki
SvarSlet