Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 21. maj 2015

Fif #57

Her i vores 5 års fødselsdagsmåned er det mig en GLÆDE at give ordet til dygtige Cecilie, som har været en uvurderlig hjælp gennem flere år - og her bringer sit FIF nr 57 - vi glæder os til at se hvilke fine kort I bliver inspireret til at lave ud fra dette fif - og Mr. Linky er klar i bunden af indlægget til at vise de kort I har lavet efter fiffet. Vi vil også gerne udlodde en præmie i dette indlæg - men med den regel at der SKAL være 10 fif-57 kort linket for at der frigives en præmie til en udvalgt kommentar i dette indlæg - igen har I resten af måneden - men mon ikke Mette H kommer først med sit kort  =0) ???

Er I klar til endnu et fif? Jeg forsøger stadig at bruge mine mønstrede papirer, som ellers tit bare får lov at sidde i skabet og vente. Men denne gang har jeg haft fat i dem og fået brugt nogle af dem.


Du skal bruge:

- kortbase
- afdæmpet mønstret papir (lidt mindre end kortbasen)
- to strimler mønstret papir (lige så brede som det store stykke mønstrede papir og cirka 2-2,5 cm høje)
- bånd
- snor
- knap
- tag
- stempel + sværte



Start med at lime de to strimler sammen med et så lille overlap som muligt.




Lim nu strimlen på det store ark mønstrede papir, og sørg for at der er mere afstand til toppen end til bunden.


Som altid limer jeg dem, så de hænger ud over bunden, hvorefter jeg klipper dem til. For mig er det den bedste måde at sikre, at det hele passer sammen.


Nu er det tid til at binde båndet rundt om de mønstrede ark. Med dit bånd kan du dække det område, hvor de to strimler mødes, således at det ikke kan ses længere. Lad dig ikke narre af, at jeg bandt sløjfen i venstre side, men straks flyttede den til højre side :)


Stempl nu din hilsen på taggen.


Tag og knap bindes fast midt på sløjfen med lidt snor, således at du får en fin lille cluster.


Sidste skridt er at lime arket fast på kortbasen. Når det er gjort, er kortet færdigt. Og som altid giver det sig selv, at der her er mulighed for at ændre kortet på mange muligheder: Forskellige farver, forskellige tags og hilsner, overvej at bruge en borderpunch på den nederste af de to strimler og så videre. Det er bare at eksperimentere og se, hvad du kan finde på - og vi glæder os til at se det.

God fornøjelse!  Og her kommer mr. Linky:



8 kommentarer:

  1. Det er så fantastisk, at OSH har 5 års fødselsdag :-)

    SvarSlet
  2. Utrolig sejt fif her fra Cecilie igen, og også ret fantastisk, at du har knoklet med det i så mange år her Charlie, og stadig har energi til at fortsætte, det er virkelig flot.

    SvarSlet
  3. Enkelt og elegant FIF, og igen en der kunne bruges til så mange forskellig formål, tak til jer begge to for fem år fyldt med god inspiration, fortsat god uge, mvh Vikki

    SvarSlet
  4. Sikke et skønt fif - nu er jeg kommet hjem fra Holmen hvor vores soldat fik overrakt sit svendebrev i dag.
    Da vi så ham stå der med medaljerne fra turen til Afghanistan, skulle vi lige synke en ekstra gang, og tænke over hvor heldige vi er.
    Det er en god dag at lave kort til OSH på :-)

    SvarSlet
  5. Super lækkert FIF... så må man i gang....
    God Pinse til HQ og OSH's læsere.
    knus

    SvarSlet
  6. Wow vildt det allerede er 5 år, det sejt :)
    Lækkert kort, da jeg lige så første billede tænkte jeg "salat" men det grønne var så bånd haha :)

    SvarSlet
  7. Lækkert kort - og jeg tænker straks på Annette/AKA, når jeg ser det krøllede bånd, for det er hun vild med at bruge og det er jo også super flot

    SvarSlet
  8. Jow, sørme så.. Mette kom igen først ;)
    Endnu et skønt fif fra Cecilie.
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)