Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 30. maj 2015

Tak fra Iraq og Lær Mette H. bedre at kende.

Man har nok at gøre når man har op til flere mailadresser og blogge - men når der så tikker en besked ind fra enten en af jer frivillige, eller fra dem derude - så er det DET HELE VÆRD.

I denne uge kom der lidt af det hele - så i dag får i det ene takkebrev OG et indlæg fra Mette - der har været trofast OSH-støtte næsten fra starten. Det må være passende her på næstsidste dag i OSH's 5 års fødselsdagsmåned:

Her først en hilsen til os allesammen fra chefen for hold 1 i Irak:


Og netop det han skriver - at de derhjemme sætter pris på et rigtigt brev kan Mette H. jo bekræfte - læs hendes skønne indlæg nedenfor og se/gense nogle af hendes mange fine OSH kort. Her har I Mette:

OSH fik på et tidspunkt en lækker T-shirt vi kunne bruge som præmie. Den er fra "Vi tænker på jer" en anden frivillig, hvor Simone sælger T-shirts, lys med tryk, paraplyer osv. og bruger overskuddet til at købe pakkekalendergaver og slik m.v. til de udsendte soldater. Det var så heldigt at netop Mette vandt den og her er hun med Tshirten på. =0)
Hvor længe har du scrappet:
Jeg startede med at købe ind i stor stil i 2004, men det var først 8 år senere at jeg måtte erkende at jeg aldrig kom rigtig i gang med at lave LO. Mit lager blev solgt og jeg laver kun minialbum og kort. 

Yndlingsmærke i øjeblikket:
Der er mange...Pion design, Kaisercraft, Echo Park, Carta Bella, Teresa Collins – og jegkunnebliveved :-)

Er der en farve du aldrig bruger:
Ja – orange og gul...selvom jeg faktisk godt kan lide stærke farver.
(Min ”hade-farve” er sort – der findes stort set ikke sorte ting i mit hjem eller i mit garderobeskab)

Hvad er din yndlingsteknik:
Ingen bestemt. Når jeg ser en ny teknik bliver den afprøvet, men jeg har ikke en decideret ”yndlings”.

Hvor hørte du første gang om Operation Skriv Hjem:
Jeg hørte om Operation Skriv Hjem for 5 år siden til Scrap-a-mania, da Charlie henvendte sig til mig og fortalte om sit nye projekt. Hun havde hørt at jeg havde en søn der skulle udsendes.
På det tidspunkt var jeg helt fra snøvsen og jeg var rørt over at helt almindelige mennesker prøvede at sætte sig ind i hvordan vi pårørende til soldaterne havde det.

Jeg laver kort til OSH, fordi:
Her er årsagen :-)

Så glad er både mor og søn, når man kommer hjem fra Afghanistan efter en hård tur.
Her viser Mette et af de kort hendes søn skrev hjem - og jeg tror måske det er et Margit-kort ??
Jeg kan, om nogen, snakke med om hvor glad man bliver når der lander et kort i postkassen.
De kort jeg har fået fra Mikkel står fremme på mit kontor og de bliver læst igen og igen. Vi føler en stor taknemmelighed over at vi har ham hjemme uskadt igen.

Han var helt ude i de fremskudte baser hvor der ikke var toilet, bad, mad og internet forbindelse. Der kunne gå flere uger imellem telefonopkaldene. De kom som reglen i kølvandet på uheld med vejsidebomber, hvor de fik et par minutters telefon-tid, så de kunne fortælle at de var uskadte, før vi hørte om det i medierne.

Det er noget helt specielt at modtage et håndskrevet kort, også selvom det er fyldt med snavs, ørkensand og nærmest ulæselige kragetæer.

Der går ikke en dag uden at vi tænker på de unge mennesker som mistede livet i Afghanistan eller blev såret i kamp, og vi rejser flaget d. 5 september i ære og respekt for vores udsendte soldater. Klumpen i maven forsvinder nok aldrig, og vi vil altid have et ekstra øje på vores soldat. 

Jeg har lavet en del kort til OSH, og her kommer nogle af mine favoritter. Alle Cecilies fif er printet ud og sat i en mappe. Det er tit liiiige det der skal til, når fantasien svigter og man trænger til inspiration. 
Kvadrater med 2 hjørner rundet med en hjørnerunder - lidt bling og teksten I miss you. OSH kan altid bruge kort der siger "savner dig" eller savner jer.
Lyseblåt papir fra en KÆMPE sending julepapir vi fik doneret af Panduro's direktør. Der var en masse blå himmel over julemotiverne - og den blev brugt til dette fine kort - men en hvid strimmel og cirkler hvor der er punchet hjerter  ud

I love you - med fin postkasse med en lille brev med hjerte på. Kortet ser muligvis enkelt ud - men her hos OSH kan vi godt se det har været tidskrævende med de mange dele. 
Og til slut en portion julekort med snefnug. Også her er det papir fra Pandurostakken - og det hvide banner med ordene "Christmas Fun" var faktisk den linje man skærer væk nederst med papirets navn - SMART at Mette fik den brugt også.
DET er bæredygtigt så det batter.....
TAK for brevet til de udsendte fra Livgarden og TAK for indlægget til dig Mette.

HUSK I har indtil søndag aften kl. 21 til at kommentere på alle de indlæg der har været her i maj måned inde vi trækker vindere. I hører nærmere i næste uge.







søndag den 24. maj 2015

Julekort #5 - solen skinner men vi juler stadig =0)

Vi stopper ikke! Julekortene skal altså laves i løbet af året, så her kommer to mere, som vi har lavet til vores eget julekortslager.


Mit kort er lavet efter alle kunstens regler med hjemmelavet stencil, udstansede, stemplede og embossede motiver. Det var noget af et arbejde, men det var heldigvis også sjovt at lave. Jeg er ret vild med at bruge kranse på mine julekort, og denne krans fra Wplus9 er elegant og detaljeret og meget julet. Jeg fik plads til en hilsen ved at bruge en lille dekorativ tag, der sidder inde under den store stemplede sløjfe.  Hilsen Cecilie


Og jeg har valgt at lege med lidt nye dies for at vise, at en "dovenlas" også kan producere et fint julekort med et mindre tidsforbrug. Så der er lidt for enhver smag og lyst denne gang. 😉


Så vidt jeg husker er det grå snepapir fra en Doodlebug juleblok. Træsilhouetten, der er færdig på et snuptag og ikke for sart at sætte lim eller tape på, er en taylored expressions die fra Hobbyboden, de små egern er MFT også fra Hobbyboden.  Juleteksten er fra et af de lækre danske stempelsæt af Brandt Lassen design og den lille ovale tekstholder er en Lawn fawn die.  Glædelig 24. Maj hilsen fra Charlie

Og her kommer Mr. Linky og fordi vi STADIG er i gavehumør er der en lille præmie på højkant til ejeren af et af de linkede julekort i dette indlæg - men først når der er linket til mindst 10 julekort, så SÆT i gang venner! =0)



torsdag den 21. maj 2015

Fif #57

Her i vores 5 års fødselsdagsmåned er det mig en GLÆDE at give ordet til dygtige Cecilie, som har været en uvurderlig hjælp gennem flere år - og her bringer sit FIF nr 57 - vi glæder os til at se hvilke fine kort I bliver inspireret til at lave ud fra dette fif - og Mr. Linky er klar i bunden af indlægget til at vise de kort I har lavet efter fiffet. Vi vil også gerne udlodde en præmie i dette indlæg - men med den regel at der SKAL være 10 fif-57 kort linket for at der frigives en præmie til en udvalgt kommentar i dette indlæg - igen har I resten af måneden - men mon ikke Mette H kommer først med sit kort  =0) ???

Er I klar til endnu et fif? Jeg forsøger stadig at bruge mine mønstrede papirer, som ellers tit bare får lov at sidde i skabet og vente. Men denne gang har jeg haft fat i dem og fået brugt nogle af dem.


Du skal bruge:

- kortbase
- afdæmpet mønstret papir (lidt mindre end kortbasen)
- to strimler mønstret papir (lige så brede som det store stykke mønstrede papir og cirka 2-2,5 cm høje)
- bånd
- snor
- knap
- tag
- stempel + sværte



Start med at lime de to strimler sammen med et så lille overlap som muligt.




Lim nu strimlen på det store ark mønstrede papir, og sørg for at der er mere afstand til toppen end til bunden.


Som altid limer jeg dem, så de hænger ud over bunden, hvorefter jeg klipper dem til. For mig er det den bedste måde at sikre, at det hele passer sammen.


Nu er det tid til at binde båndet rundt om de mønstrede ark. Med dit bånd kan du dække det område, hvor de to strimler mødes, således at det ikke kan ses længere. Lad dig ikke narre af, at jeg bandt sløjfen i venstre side, men straks flyttede den til højre side :)


Stempl nu din hilsen på taggen.


Tag og knap bindes fast midt på sløjfen med lidt snor, således at du får en fin lille cluster.


Sidste skridt er at lime arket fast på kortbasen. Når det er gjort, er kortet færdigt. Og som altid giver det sig selv, at der her er mulighed for at ændre kortet på mange muligheder: Forskellige farver, forskellige tags og hilsner, overvej at bruge en borderpunch på den nederste af de to strimler og så videre. Det er bare at eksperimentere og se, hvad du kan finde på - og vi glæder os til at se det.

God fornøjelse!  Og her kommer mr. Linky:



torsdag den 14. maj 2015

Skønne og sjove kort fra Nikolette

Blandt de mange fine kort vi fik med hjem fra SAM var en stor portion fra Nikolette og TAK for dem.

Jeg morede mig så meget over både tekststempler hun havde brugt og nogle fine papirer så dem får I at se nu:

Her de fine OWH dyrestempler fra Hero Arts på prikket baggrund med to strimler karton som ramme
Samme som uglemor med unge - her elefantfamilie  =0)
Her kommer en af de tekster jeg slet ikke kunne stå for - er den ikke skøn?? Og det behøver slet ikke være et børnekort - jeg kan godt forestille mig et ungt menneske der syn's den er sjov at sende til kæresten =0):
Fine mønsterpapirer og vimpel med den skønne tekst  =0)
Her kommer nogle smukke kort hvor alt udskåret er indlagt igen så det er et lag. FLOT lavet og så smart - for som I kan se er der intet spild - der bliver til to kort når man blander to farver. SMART..

Her turkis med hvide indlagte sommerfugle og tekst + vimpel
Og TRYLLE her lige omvendt!
Så kom der knald på farverne og de fine stemplede fugle der er ret populære p.t.:

Og teksten er også ret skøn, ikke??
Så er der gang i en blok eller en papirserie med nogle fine stickers og skønne drengede tekster:

Ja enhver drengemor kan nikke genkendende til denne tekst "Hvad er en dag uden en lille smule gale streger?"
Og denne "Undervurder ALDRIG en drengs evner til at komme galt afsted".
Således godt underholdt fik jeg pakket endnu et par kasser til afsendelse OG lavet et indlæg her til bloggen. Og fordi vi stadig fejrer OSH's 5 års jubilæum - er der endnu en ekstra præmie på højkant som bliver trukket blandt DETTE indlægs kommentarer - så bare kom i gang.

GOD forlænget weekend til jer der som jeg har klemt en fridag ind og derfor har hele FIRE fridage i rap i denne uge. SKØNT, ikke??





torsdag den 7. maj 2015

Nye kortleverandører fra Aalborg - Lene og Maj Britt

Her i maj måned hygger vi, selvom vi har travlt med at pakke kasser med alle de fine kort, vi fik hjem fra SAM og dem der er kommet med posten hertil. Her i vores 5 års jubilæums måned er der to ting der virkelig imponerer og glæder mig.

Den første er, at der stadig er så mange trofaste hjælpere der laver fine kort til vores formål. Det skal I have 1000 tak for!!

Den anden ting er, at der stadig kommer nye til, der gerne vil hjælpe og sådan to er Lene og Maj Britt fra Aalborg. Tak for jeres henvendelse og for jeres første leverance af fine kort til OSH som vi viser lidt af her:

Den skønne Stampin up ugle sammen med en sød lille luftballon på et fint trip-trap kort med skyer.
Fine springende delfiner og lækkert hav med bølger revet i forskellige farver karton.
Endnu en fin luftballon og en til lykke sky.
Og her er et ugle par på skovtur
Tak for de fine kort til jer begge. Og dejligt at der var hvide skrivefelter i de kort der var i skrappe eller mørke farver. Kortene er på vej ud i verden. 

Og fordi vi kan (takket være gavmilde venner og butikker) udlodder vi en ekstra præmie blandt de kommentarer der er kommet til netop dette indlæg, når måneden er slut. Og noget lidt mere åndrigt end "fine kort" kunne være dejligt at læse, for nye OSH folk har krav på lidt hyggelig feedback. =0)


Her er uglerne brugt på hovedet og det er blevet til et skønt retro-kort med selveste Pacman - er det ikke morsomt??