Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 27. januar 2015

Fif #51

Vi VED I har savnet dem - men vi var også bevidst om at Cecilie skulle have lidt luft i sin kalender til en masse andre ting - men NU er vi klar med de populære FIF igen og TAK til dig Cecilie fordi du stadig har mod på det:

Så er jeg her igen med nye fif. De kommer til at komme cirka en gang om måneden i løbet af året, og jeg håber, at I er friske på at lege med igen. Vi vil jo så gerne se, hvad I finder på.


Du skal bruge:
- kortbase (cirka 10*14,5cm)
- mønstret papir (samme størrelse som kortbasen)
- hvidt karton (cirka 9*13,5cm)
- strimmel karton i samme kulør som det mønstrede papir (cirka 1,8*10cm)
- blomst og blade
- tekststempel
- sværte
- cirkeldie eller -punch
- 3d-puder


Start med at lime det mønstrede papir på kortforsiden.


Placér cirkeldien (eller -punchen) i den øverste del af det hvide karton og udstans en cirkel her. Gem den udstansede cirkel, da den kan bruges til et andet kort - måske endda til et andet fif ved en senere lejlighed.


Lim nu det hvide karton på midten af kortbasen.


Nu er det tid til at stemple din tekst på kartonstrimlen. Når det er gjort, kan du klippe enderne til, så de bliver fine. Sørg for at banneret stadig er lige så bredt som kortet.


Montér nu blomsten i højre side af banneret. Du kan evt. lime blomstens ene blad fast under banneret, så du er sikker på, at blomsten bliver, hvor du vil have den.


Nu kan du sætte banner og bladet fast på kortet, som så faktisk er færdigt. Husk at sikre dig, at bladet sidder, så det passer i forhold til blomsten. Jeg har sat banneret fast med 1mm tykke 3d-puder, så der er plads til blad og blomst under det.


Her er mit færdige kort, og nu er det din tur til at prøve kræfter med dette fif. Jeg er spændt på at se, hvordan dit kort kommer til at se ud.

HUSK der stadig er plads til julekort i indlægget fra 24. januar - og her er så Mr. Linky - så vi kan se jeres udgaver af Cecilies nyeste fif:



8 kommentarer:

  1. Super fint fif. Og fint kort.

    SvarSlet
  2. Glade farver og enkelt i
    opsætningen, super :0)

    SvarSlet
  3. Utrolig smukt og glad kort her fra Cecilie. Det kan man da kun blive i godt humør af ikke? Dejlig solfarve og bæpmster. Det er rigtig smukt.

    SvarSlet
  4. Super lækkert kort, elsker det enkelt men ser ud af meget :)

    SvarSlet
  5. Oih, oih, hvor sødt et kort. Må se, hvornår jeg får tid til at lege med her :)

    SvarSlet
  6. Sikkert en flot og enkelt kort med delig frisk farve, en der kunne laves i mange forskelig måde, fortsat god uge, mvh Vikki

    SvarSlet
  7. super nemt og overskueligt fif og et sødt kort

    SvarSlet
  8. Fint fif - rigtigt forårs gult kort. Nu vil vi snart gerne se den farve i bedene ude i haven, tak. Er træt af gråvejr!
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)