Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 30. juli 2013

TirsdagsTAK - Far er hjemme og OSH børnekort

Som man kunne se i TV er hold 15 og dermed de fleste danske kamptropper kommet hjem fra Afghanistan:

Bliver lidt sløret når man klipper fra et videoklip - men ingen tvivl om at dette er en MEGET glad lille dansk pige der siger velkommen hjem til en ligeså GLAD far.
Jeg sidder altså klinet til skærmen når der kommer sådan et indslag i Nyhederne - og selvom det slet ikke er mennesker jeg kender bliver jeg bare glad.

Hold 16 på ca 300 mand har nu overtaget missionen - deres opgaver bør give færre "skarpe" missioner - men de har dog stadig en kampvognsdeling dernede og kan, hvis det bliver nødvendigt assistere de afghanske soldater.

Og hvem ved - måske er denne lille pige en af de heldige, der har fået et OSH kort fra sin far, mens han var væk. De er ihvertfald i høj kurs ved jeg.

Så i dag viser jeg disse fine børnekort fra Kathrine. De er for længst sendt derud og hjem igen:

Langsom som en skildpasse - mon ikke mange børn føler tiden går sådan, hvis far eller mor er udsendt??

Søde cupcakes og et stor TIL LYKKE hilsen.

Det kan bruges som fødselsdagskort  - men også bare som en sjov og festlig hilsen til en der godt kan lide katte.

Ja - "how are MUH doing"  =0)

De 3 små grise ønsker Happy Birthday!

Måske et kort til en der skal starte i skole og have styr på bogstaver og tal??

Endnu et bondegårdsdyr i useriøs og festlig udgave.  Happy Birthday to "MUH".



Mange TAK for de lækre kort til dig Kathrine - og her endnu et par børnekort - denne pose var mærket Heidi / Donna - tror disse er fra Heidi N.:


Det søde lille stempel fra Scrapper og den fine lille folkevogn = sødt drengekort.
  
Her endnu et lækkert drengekort - med hul i forsiden så den stemplede hilsen er indvendigt i kortet med hul i forsiden.

Også TAK til dig Heidi.

Kan I have en god uge og SKYND jer at linke til jeres kort der lavet efter de to "Gæt et fif", det er jo ved at være sidste chance i denne måned.   =0)
 


10 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle skønne børnekort!!
    Jeg er sikker på, at der er nogle børn der bliver glade for at få dem.
    God tirsdag.
    Karina.

    SvarSlet
  2. JEG sidder også klinet til tv, og bliver så glad når de kommer hjem i god behold. I dag er det 3 år siden vi kørte til lufthavnen med Mikkel, og den dag vil jeg huske resten af mit liv...De 7 måneder glemmer jeg aldrig.
    Jeg glæder mig over at OSH giver fædre og mødre mulighed for at sende en sød hilsen til børnene hjemme i Danmark, og de viste kort er da perfekte til formålet.

    SvarSlet
  3. Kattekortet er da for nuttet. Skønne kort til børn og barnlige sjæle.

    SvarSlet
  4. Et dejligt billede af en velkomst det er dejligt. Sikke søde og sjove kort også denne gang
    Vi nyder regnen under vores parasol, dejligt med lidt regn til haven. :0)

    SvarSlet
  5. Jammen da det jo nogle jeg har lavet ja - godt gættet ;-)

    Har på samme måde med indslag, har en veninde hvis svigersøn er der pt. En kollega hvis kæreste der heldigvis lige snart kommer hjem - håber snart det helt er slut

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare dejlige billeder af både flotte kort, men bestemt ikke mindst af den hjemkomst her, det må da være bedre end alle juleaftner tilsammen, for sådan en familie.
    Har heldigvis ikke haft nogen af mine udsendt, så tror jeg ikke jeg havde haft et roligt øjeblik, men jeg kan bestemt sagtens fornemme, hvordan de familier har det alligevel, det er sikkert.

    SvarSlet
  7. Hvor er det bare fantastik at de er kommet godt hjem, det er bare den bedste ting i verden da enes "loved one" kommer hjem efter en lange tur. Super børne kort, ha en god uge, mvh Vikki

    SvarSlet
  8. Dejligt foto af far og datter, du viser.
    Jeg kender en ung mand der er dernede nu. Han fik et "foredrag" om OSH inden afrejse, og var vældig benovet over at vi gør det gratis ! Det skulle lige gentages et par gange....LOL.
    Skønne, sjove og fine kort du viser fra begge leveringer.

    SvarSlet
  9. Ja, det er skønt at have dem godt hjemme igen. Jeg er en af dem, der tidligere selv har stået nogle gange i lufthavnen for at hente min Mette, og det var helt særligt at betragte de ventende børn. Tænk af få far eller mor hjem efter et halvt år.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)