Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 25. maj 2013

WeekendWAUW - flere kort og en blog MAKEOVER

OSH har været så heldig at få en FANTASTISK gave af Heidi fra Scrapsisters. Nemlig en meget tiltrængt makeover af den blog jeg med mine daværende evner flikkede sammen for 3 år siden - uden at ANE at det ville ende med at være sådan en succes og få så mange besøg. Vores tæller blev dengang sat til KUN at tælle besøgende 1 gang pr dag og det har jeg ladet være uændret fordi det giver mig et mere ægte billede end hvis I blev talt hver gang I blader rundt herinde og kigger på de mange skønne kortideer fra hele Danmark. =0)

Heidi og jeg arbejder videre med bloggen så der kommer et par småting mere - men det I ser i dag er allerede en STOR forbedring og jeg er så taknemmelig over at Heidi har valgt at lade os få glæde af hendes store evner inden for blogdesign. Hun kunne sikkert have tryllet endnu mere hvis jeg ikke havde lagt den begrænsning at bloggen ikke skal skifte udbyder. Både fordi jeg har betalt for udvidet fotoplads for at kunne rumme alle vores kort i galleriet og fordi jeg ikke rigtig har tid til at skifte nu hvor jeg er vant til at arbejde i dette format - så går der bare endnu mere tid med at blogge. Men af hjertet TAK til dig Heidi - Fifty skylder dig et bjørnekram siger han.  =0)

Har I set den søde detalje i overskriften hvor vores blogadresse står med camouflagefarvede bogstaver. GENIALT tænkt.

Undskyld den lange indledning - men jeg er stor tilhænger af at sige pænt tak!

Nu til endnu et indhug i lageret af indkomne fine kort. I dag fra Heidi Aakjær:

Selve syteknikken her har sikkert et fint navn - men jeg kender det ikke. Imponerende ramme omkring  midtermotivet giver det dog - og sikke en tid det må have taget...
 Så er det lige jeg bliver flov over at have haft en knap liggende i flere uger der skal sys i en skjorte =0).

Her et sødt lille katte brudepar - omkranset af en anden håndsyet ramme.

En Magnoliapige på en udskåret baggrund fyldt med hjerter. 

Sødt stempel klar til at fejre fødselaren. Fin MS hjertekant og lyserøde bogstaver - lige til en speciel lille pige.

Endnu en Magnolia pige - her som sommerfugl og med imponerende blomsterbaggrund - tror det er en "Sille" der har været på overarbejde her??

Hvidt udskåret motiv på lilla kort og små stemplede tekstcirkler.

Et kort til drengene - fin brandbil og brandhane.

Også lidt til pigerne - Magnolias Tilda i sin FINE kjole ønsker til lykke.

Igen til pigerne - Hello Kitty ønsker til lykke.

Kortet til den der måske er flyttet i ny lejlighed??

Og til slut et kort til en dreng - mener det er en Donna ugle der her er trukket i sørøvertøjet.
GOD weekend til jer allesammen. Jeg er sammen med Margit i dag - vi trænger til at drøfte ideer, OSH og livet i almindelighed.

TAK for kortene Heidi Aa.


23 kommentarer:

  1. Tillykke med jeres og Fifty blog ,
    glæder mig til at følge jer herinde og de flotte kort i sende ud til de soldatter i verden som sender dem til deres kære her i det lille Dk.
    Knus Lilla

    SvarSlet
  2. WOUW sikke flotte kort her fra Heidi, de er da bare super flotte alle sammen. Og stort tillykke med make overen også, nu er jeg helt ny herinde, så kender ikke så meget til den gamle, men det her ser da bare ret fedt ud, må jeg sige.
    God week-end til alle.

    SvarSlet
  3. ..var forbi i går og "smugkigge" på bloggen - her er blevet så fint! Lagde godt mærke til detaljen med de camouflage-farvede bogstaver i overskriften - über cool!
    Ang kortet med nøglerne - må jeg tillade mig at foreslå en ændring? Hvis nu du sneg teksten: "the key to my heart" ind et eller andet sted, og evt klistrede et hjerte på nøgleringen, ville det - i mine øjne - give kortet et lidt mere all round emne. Hvis jeg hermed overskrider enhver grænse for god skik og brug, og har fået Emma Gad til at rotere i graven - ja, så må Fifty tage mig ud bagved og henrette mig ved daggry ;-)
    Rigtig god weekend og rigtig god dag, samt hilsner til Margit - er sikker på at I om nogen, kan ordne verdenssituationen. Så må vi se, om Fifty kan holde til det, eller om han stikker af ud i haven ;-)
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  4. Jo, det var rigtigt med det nye udsende, og hvor er det dejligt, siden er blevet nemmere at læse på og så er farven jo mere optemistiks, at se på. Så stort tillykke med det nye udsende.
    Knus Bodil

    SvarSlet
  5. wauw, det ser hamrende godt ud! Stort tillykke med det nye look.

    SvarSlet
  6. Tillykke med det nye look. Det ser godt nok lækkert ud.

    En perlerække af skønne kort også.

    Rigtig god weekend :)

    SvarSlet
  7. Sikke en flot make-over.Tillykke. Fine kort.

    SvarSlet
  8. Tillykke med det flotte nye "look", det er bare blevet super godt.

    SvarSlet
  9. Utrolig flotte kort fra Heidi, de er alle sammen så fine men jeg elsker dem med syning..wow så imponerende.
    Blogs make over er bare fantastik, det er super cool og jeg er så glæder for søge feltet og nu er det så nemt at se hvornår du sender igen. Det hele er bare lækker og dejligt at kunne se Fifty på forsiden !
    Rigtig god weekend til jer alle, Mvh Vikki

    SvarSlet
  10. PS ooops glemt at spørge hvorhenne kan man købe de fantastik ?die Cut? Bagrund brugt på de Magnolia kort dem vil jeg gerne har.
    Mvh Vikki

    SvarSlet
  11. sikke en skøn fødselsdagsgave - virkelig flot og overskuelig blog design Heidi har lavet til OSH.

    Kortene idag er også skønne - sikke en tålmodighed der er brugt til de syede kort, først prikke og så sy - FLOT.

    God weekend hilsen til Hovedkontoret.

    SvarSlet
  12. Super lækkert blogdesign... Heidi er bare drøn god til den slags... Og super fine kort også ;)

    SvarSlet
  13. Hvor er bloggen bare blevet lækkert efter jeres make-over ;-) OG som altid nogle fine kort i kan sende ud til soldaterne...

    SvarSlet
  14. Hovsa, sikke en fin blog man pludselig møder her. Lækkert design og superlet at overskue.
    Det var en rigtig fin gave fra Heidi.
    Tillykke med de nye omgivelser.

    De kort fra Heidi Aa, er vel nok også flotte. En helt anden stil med de fine broderier.....sikke et arbejde - uanset hvordan de er lavet - og hvad de hedder. Jeg gider ikke engang sy rundt i kanten med stikkesting, så det kan da nok være, at den dårlige samvittighed melder sig ! Superflotte udskæringer fra Sillen og så fine malede motiver.
    God søndag i HQ.

    SvarSlet
  15. Hej Charlie, så ligger der en frisk kuvert med kort i jeres postkasse. Vi fik lige klaret et drop off på vej hjem fra fødselsdagsfest her til eftermiddag :-) God søndag allesammen.

    SvarSlet
  16. sikke nogle søde kort.. er helt vild med brandbilen.. stort tillykke med den nye make-over

    SvarSlet
  17. Sikke en bunke søde kort fra Heidi Aa, hjerte baggrunden kunne jeg godt bruge, Gad vide om det er Cameo eller en die ?
    Selvom jeg har skrevet det før, er jeg stadig vild med bloggens nye udseende. Heidi SS kan altså noget med blogge ;-)

    SvarSlet
  18. Kan kun tilslutte mig det ovenstående hylekor - hvor er det blevet flot. I mine uøvede øjne var den 'gamle' blog nu også ganske fin, men den nye er mere 'luftigt'. Dejligt for os, der jævnligt tilbringer en hyggestund med at surfe i alle de dejlige kortideer.

    SvarSlet
  19. Hold da op en flot make over siden har fået... det er jo næsten en ny side... og meget fine kort...

    SvarSlet
  20. Det er da utroligt hvor meget det betyder for "overblikket". Super lækker F-gave ;o)
    Flotte kort... sikke mange lækre udstandsninger!!
    WOW...
    God dag til HQ... =0)

    SvarSlet
  21. Super fine kort. Og som sædvanlig fulgt at dejlige kommentarer fra dig Charlie.

    SvarSlet
  22. Tillykke med det nye design, det ser super lækkert ud :-)
    Og flotte kort krammer Heidi

    SvarSlet
  23. Tillykke med det nye lækre design :)
    Skønt med fornyelser der følger med moden indimellem :)

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)