Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 13. november 2012

TirsdagsTAK, hilsen fra Camp Bastion og kort

Det var den weekend og meget passende til et TirsdagsTAK indlæg kom der en mail fra de søde piger Mette og Lene i Camp Bastion med disse fotos af de allerførste julekortskrivere på terrassen:
 Der er udvalgt kort - og der tænkes over en passende hilsen til dem derhjemme. Er det ikke sjovt at tænke sig at størsteparten af de julekort blev lavet herhjemme mens det var sommer, sendt i oktober og nu i november sidder soldaterne så udenfor i korte ærmer og skriver julehilsnen hjemtil ??  =0)

Og i mailen skrev de Mette og Lene :

1000, 1000-TAK for de mange julekort! De er allerede sat frem og det
svinder flot i dem. Vi (soldaterne og os) har sendt et kort som tak,
men synes ikke jeg kan se at det er nået frem endnu, så ville lige
kvittere med en mail - og så er der et kort på vej.

Flere soldater efterspørger almindelig kort uden påskrift - er det mon
noget I vil tage med fremover? De bruges blandt andet til interne
hilsner og kort der sendes hjem uden særlig anledning.

Vedhæftet er billeder af de første julekort der blev skrevet.


Dejligt med en hilsen og en lille udfordring - så udover børnekort og kort til Valentines hilsner, har vi altså behov for søde, sjove, fine kort, hvor vi IKKE behøver tænke over en passende tekst på forsiden - altså helt generelle kort der bare kan sendes til hvemsomhelst/hvornårsomhelst (ØH - nok ikke helt et ordvalg Dansk Sprognævn ville sige OK til - men I forstår hvad jeg mener ikke  =0) ??) Det er jeg da frisk på at prøve - hvad med jer??

Og her har I resten af kortene fra Stinne - som lovet i sidste indlæg:

 Feminint kort med lidt rå effekt der måske er svær at vise - men de to stykker med stjernene sidder ovenpå det blomstrede og er revet og rullet lidt tilbage.

 En sød stribet vimpel på blomstret baggrund og med ternet hjerte og matchende knapper med Bakers twine. Få virkemidler - men alligevel den gode kombination af noget blødt, noget hårdt og nogle lag på lag ting!!

 Stinne havde også tænkt på de maritime hilsner - det er jo ikke kun Majestæten der tænker på "søens folk" vel?

Et kort - der igen er i søde tøsefarver og velegnet til en sød hilsen til "nogen".

 Mon ikke dette kommer hjem til en sød, lille piges fødselsdag?

 Og se lige her - det er jo faktisk et godt eksempel på den slags kort de også gerne vil bede om derude. Et kort med hul i forsiden og en matchende sommerfugl sat fast inden i. Detaljefoto nedenfor hvor I også kan se løsningen på et skrivefelt - der sidder et foldet stykke hvidt som IKKE kan ses gennem hullet:

Her kommer endnu en sommerfugl - i godt selskab med et par perlemorsknapper og noget rå twine:


Og endnu et tekstløst kort - man skulle tro Stinne var tankelæser - for disse kort kom med hjem Convention på Fyn. Blå og røde farver i en fin kombination:


Og det sidste i denne omgang - det fine mønster i det blå papir og den fine stjernebort i det stribede gør en masse for dette ellers enkle kort.


TAK til dig Stinne ! Og tak for den fine æske du leverede dem i. Den er pt udnævnt til filial for skadestuen - vi har nemlig fået en del nye kortleverandører og det er DEJLIGT - men har ikke helt fået lært dem det med det hvide skrivefelt indeni de mørke kort og dem af kraftkarton - men det skal nok komme og indtil da snupper vi en håndfuld i ny og næ og sætter et stykke papir fast indeni med en lille strimmel dobbeltklæbende tape (det er nok med en strimmel øverst på bagsiden af papiret).

Også TAK til jer for de mange besøg på weekendens indlæg og de søde kommentarer - dejligt at I også glæder jer sammen med os over den fine donation fra Kvickly. Hvem der var en flue på væggen, når kasserne med pebernødder ankommer derude!

God ny uge - og får du et par timer tilovers, så HUSK der er masser af plads i Fiftys kasse til Scrapamania om knap 2 uger!  Han glæder sig helt vildt til at skulle hjem til SAM hvor det hele startede i maj 2010. =0)

14 kommentarer:

  1. Super flotte kort. Og skønt med en hilsen fra
    Camp. Må straks igang med kort uden tekst og børnekort.
    Kh 10na

    SvarSlet
  2. Super fine kort.
    Og hvor er det dejligt med en hilsen fra camp'en og også med ønsker, så ved man jo virkelig at behovet er der!

    SvarSlet
  3. Dejligt at se kortene i brug og må bestemt være svært at skrive jule hilsen i den varme... og super søde og flotte kort igen igen..

    SvarSlet
  4. Hej !
    Det ser hyggeligt ud der i varmen ,hvor de sender jule hilsner hjem til deres kære.
    flotte kort.
    knus Lilla

    SvarSlet
  5. Hvor herligt ! - og så kunne jeg genkende et par kort på bordet, og ét fra 10na med hjerter på...Udfordringen med kort uden tekst tager jeg op...

    SvarSlet
  6. Altid dejligt med en hilsen og billeder dernede fra :) ..og det er da skønt, de giver udtryk for, hvad de har brug for af kort - afsted til scrapbordet ;)
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  7. SUPER... med en hilsen dernede fra... Herligt at genkende lidt på bordet ;o)
    Og kort uden tekst....jubiiii... så er det slut med at GRUBLE over det!!! ha-ha...
    Super flotte kort, som allerede er lavet helt efter den ønskede opskrift... fantastisk...
    Her står en pose med kort fra aka som kommer med til SAM.God dag til HQ - også til den lille hjælper og chaufføren ;o) fnis...

    SvarSlet
  8. Ihh hvor ser det bare hyggeligt ud.. og skønt at se en flok mænd i uniformer med julekort :)
    Mums hihihi ) ups....

    Det var da en super dejligt nyhed at kunne lave kort UDEN tekster..
    For teksterne er gerne dem jeg bruger lang tid på at tænke over, med mindre det et tekst stempel der fylder meget af kortet og det lavet ud fra det...

    SvarSlet
  9. Hvor herligt med billeder af nogle "Jenser" som skriver julekort til familien,det er dejligt at de syntes om dem.
    Fine kort med nogle skønne farver også denne gang.
    God ide med kort uden tekst.
    Knus Bodil

    SvarSlet
  10. Jeg er enig med Jean.. det er dejligt at se, love a man in uniform !! alle tiders at få sådan en hilsen derfra men jeg er lidt misunderlig af solen når jeg sidder herhjem med influenza :(
    Jeg har ikke lavet et eneste kort i 14 dage 2x:( Mvh Vikki
    PS skønt kort igen fra Stinne

    SvarSlet
  11. Flotte kort fra Stinne. Her var jo mange eksempler på kort uden tekst.
    Det bliver bestemt en udfordring for mig ; ) Men godt med en udfordring.

    SvarSlet
  12. Fine billeder fra camp'en.
    Og fine, fine kort fra Stinne. Der er rigtig mange gode ideer.

    SvarSlet
  13. Skønt at vores kort gør glæde og dejlig at se, at der skrives flittigt i dem. Jeg glæder mig til at lave flere til ohs. Vi havde så hyggelig en aften hos fru Hyldig.
    Mange hilsner til alle
    Og glædelig jul til dem der ude.
    Marianne Ancker

    SvarSlet
  14. Dejlig hilsen, og jeg blev så stolt da jeg så, at det var et af mine kort, som soldaten er ved at skrive.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)