Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 1. november 2012

TAK fra Kandahar, flere kort og nogle heldige vindere...

Selvom jeg ved I venter SPÆNDT på den forsinkede oktober OG september månedspræmie er jeg nødt til at dele denne dejlige besked med jer som jeg har fået i dag fra et hold fra Flyvevåbnet der p.t. er i Kandahar:

Hej Charlie,
har netop åbnet pakken, det er nogle rigtig flotte postkort. Det er tydeligt at se at der er brugt en del tid på at lave dem, og jeg er sikker på at mine folk vil kaste sig over dem og få skrevet hjem med de varmeste julehilsner. Vi har allerede deadline på juleposten den 21. november så de er kommet på helt rette tid :-) Jeg skal gøre mit bedste for at få taget billeder af os mens vi skriver hjem, så sender jeg dem hjem til dig som du må bruge som du lyster.
Takker også mange gange for pebernødderne, det er svært ikke at åbne den allerede nu og smage lidt af dansk jul... men jeg gemmer den til vores skrivning.
Jeg skal nok overdrage kontakten til min afløser i januar, så ham hører du helt sikker fra når han er kommet på plads hernede.

venligst / Sincerely
Captain T "TOB" M
DETCO MA / Press and information Officer
RDAF C-130J AFG, Team 4
Kandahar Airfield, Afghanistan

Så NU har vi også leveret kort til et hold flyvere for første gang og det er vi RIGTIG glade for - og som I kan se blev de det også. =0)

Blandt de tæt på 200 kommentarer trak vi først vinderen af præmien fra Picturing the World - et lækkert baggrundsstempel som gik til kommentar nr. 182 som var skrevet af Jean.  Til lykke til dig Jean:

 Så trak vi en EKSTRA præmie i anledning af alle de julekort vi nåede at lave i år - derfor blev det denne fine julestjerne die - som er doneret at Vikki T fra Fyn (TAK Vikki) - den gik til kommentar nr. 123 som var skrevet af Mette Hyldig. Også til lykke til dig =0).


Dette lækre sæt efterårs Peg stamps med tilhørende grønne bling er en præmie doneret af ScrapFactory og de var oktober måneds præmie. Den gik til kommentar nr 81 - som er skrevet af Skraksak - som er kælenavnet for en af OSH's nye støtter der har leveret en hel del fine kort både til jul og andet. Til lykke til dig - og I skal selvfølgelig allesammen huske at skrive en mail til OSH med jeres postadresser så vi kan sende jeres præmie!

Og nu vi var så godt i gang med at uddele hyggelige præmier - trak vi lige en mere - bare for sjov - fordi den  lige præcis passer til årstiden nu - igen en gave til OSH fra Vikki T - et sødt stempel med et ung par med en julekrans, en sjov hun med nissehue og en lille rødkælk med en gren.

Stemplet gik til kommentar nr 34 - som pudsigt nok er en KÆMPE stempelekspert - så det skal der nok blive noget fint ud af - har I gættet hvem det er???

Jamen det er da Gitte Y - til lykke til dig og god fornøjelse!!  =0)


Og meget apropos viser vi herunder nogle af de stemplede kort Gitte Y lavede til OSH da vi var til SnD i Høje Taastrup for nyligt:

 Først disse kort - med T shirt - perfekte til et ungt menneske - og med meget passende tekst til en teenager!!

Så var der også en håndfuld af disse helst fantastisk nuttede små mus der har hoppet sig frem til et "Savner dig" på papiret (stemplet med et sæt alfabetstempler der fint ligner maskinskrevet tekst.


Og til sidst et sæt Tshirt kort igen - måske med en mere voksent udseende f.eks. til en kæreste??


HUSK nu at lægge rigtig mange kommentarer i november måned - for vi lover at vi har en masse fine ting at vise jer hele måneden - først en masse blandede kort - og sidst på måneden viser vi igen julekort - for så er det jo ved at være på de tider hvor vi ALLESAMMEN går i jule selvsving.

Slut på dette "TirsdagsTAK på en torsdag" - indlæg og kig forbi til et nyt indlæg i weekenden med flere kort og besked om hvilken fin præmie der er på spil i november måned. Det er noget der er rift om og vi har næsten lige fået den - så kan I tygge lidt på det i et par dage   =0)

17 kommentarer:

  1. Ih, nogle lækre præmier og fine kort ;) Stort tillykke til alle vinderne ;)

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt med sådan en besked fra "kunderne". Godt at høre, at der er glæde over at modtage kortene.
    Så kan vi lidt igen.....

    Skønne kort fra Gitte igen, igen. Og musestempelet er da bare så sødt !

    Tillykke til alle vinderne. Det er godt nok fine ting der doneres. Dejligt.

    God aften i HQ.

    SvarSlet
  3. ITllykke til alle de heldige vindere .- det er da dejligt med besked fra flyverne.- :) .. Charlie kunne du ikke sende mig et kontonr. - så vi kan få nogle flere pebernødder sendt rundt ?...

    Knus fra Hanneby

    SvarSlet
  4. Nøj jeg har vundet. Mange tak det vil jeg glæde mig til. Jeg har faktisk købt nogle stempler og skal bare have prøvet dem for alvor. Tak til Annette for at gøre mig opmærksom på det:)))

    SvarSlet
  5. Arj...hvor skønt ! og jeg elsker julestjerner, både de "rigtige" og dem af papir. Den die vil jeg glæde mig til at bruge, tusind tak Vikki...Tillykke til Jean, Scrapsak og Gitte. Flotte kort med t-shirt, nu var jeg jo så heldig at de dem irl ;-)

    SvarSlet
  6. Tillykke til alle vinderne og igen skønne kort fra Gitte

    SvarSlet
  7. Eiiiiii...
    Sikken en dejlig nyhed :)
    Var så heldig at blive mindet om at jeg vist havde vundet herinde :)
    TUSINDE tak :) Hvis du vil sparre porto så sender du bare min præmie til Mette, sammen med hendes så får jeg den en dag hos hende :)

    Den er SÅÅÅÅ FED..!!!
    Ihh hvor er jeg glad nu :)

    STORT tillykke til alle jer andre også, hold op med lækre præmier!!!


    Hvor er det bare fantastisk at læse deres brev :) Det bekræftiger i at det virkelig gør en forskel at hjælpe, det må også give dig en fantastisk følelse af at det du kæmper for og bruger så mange timer på at det varmer og hjælper rigtig mange :)

    SvarSlet
  8. Tillykke til alle vinderne. Skønt at høre at kortene er nået frem til soldaterne. Fine kort med t-shirts kh 10na

    SvarSlet
  9. Dejlige T-shirt kort og sjovet, at de kan varieres så meget.
    Til lykke til de heldige vindere.

    SvarSlet
  10. Tillykke til alle de heldige vindere - lækre præmier hele vejen rundt :)
    ..Dejlig hilsen fra de varme lande - det bliver godt at billeder, når de hygger med pebernødder og julekort.
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  11. Tillykke til alle vinderne og igen super søde kort...

    SvarSlet
  12. Sikke nogle fine kort de er rigtig søde.
    Og et stort tillykke til alle som har vundet en af de dejlige præmie .
    Knus Bodil

    SvarSlet
  13. Rigtig flotte præmier - ville ønske det var mig - tillykke til alle og igen flotte kort fra Gittes Hånd.
    Krammer Heidi

    SvarSlet
  14. Mums nogle lækre julekort!
    Tillykke til vinderne! Ultra lækre præmier!

    SvarSlet
  15. Tillykke til alle vinder, jeg elsker de tshirt kort de er fantastisk og den mus kort med skrivmaskine er sååååå nuttet. Godt at høre fra "vores kunder" igen, glæder mig til weekend..TGIF.
    Mvh Vikki

    SvarSlet
  16. Super lækre kort. De skrivemaskin-kort så jeg jo på S'n'D... og de er da totalt nuttede... og lækre t-shirts kort... super fine...
    Og sikke fine præmier - TIL LYKKE til vinderne....
    knus

    SvarSlet
  17. Sad bare og scrollede ned gennem indlægget med hovedet lidt under armen - men så ser jeg jo, at jeg har vundet en præmie. Det er jeg vel nok glad for :-) !!! Og et skønt stempel, der nok skal blive brugt flittigt.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)