Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

mandag den 26. november 2012

TirsdagsTAK fra Scrap-a-Mania søndagen og kort

Søndag aften var Fifty og jeg lidt trætte ovenpå de to forrygende dage til Scrap-a-Mania i Roskildehallerne. Vi havde også travlt se selv:

TAK til søde Rikke og Lisbeth - både for det store arbejde med at arrangere SAM men også fordi Fifty og jeg altid er velkommen og fordi vi igen i år fik flaskepengene fra sidste event (422 kr) lige ned i den gule frø til hjælp til etiketter, præmier, børneslik, porto, osv.. Det er vi SÅ glade for!


OSH deltog ikke med en traditionel kort-konkurrence i år (for nogen gange giver det kun ganske få kort) men i stedet med en "lav et kort og få et lod" konkurrence. Vi bad om børnekort, Valentineskort eller generelle kort og fik 19 kort.

Der var hele TO fine præmier - et stempelsæt fra Kreative fornemmeser som gik til Lone K :


Og et gavekort på 200 kr som blev givet af ScrapFactory. Her var "Hanneby" den heldige vinder!

 
Fifty og jeg siger MANGE tak for de fine præmier til de to butikker, vi hygger os med at kunne give noget tilbage til de flittige og dygtige OSH-kortmagere og kunne slet ikke være så gavmilde uden butikkernes og enkeltpersoners støtte.  Så MANGE TAK for det.
 
Denne gang var der faktisk næsten dødt løb mellem de voksne og de yngre kortmageres bidrag til konkurrencen da to unge piger og 2 lige så unge drenge deltog med kort. Dejligt at se hvor dygtige I er og at I også gerne vil hjælpe. Desværre blev det ikke til en præmie denne gang - men mon ikke I fik dykket lidt i Fifty's grønne kuffert med vingummier??  =0)
 
Bag enhver succesfuld kvinde står en forpustet mand - især i denne branche med en masse varer der skal slæbes ind og ud og fragtes land og rige rundt. Og en af disse mænd er Pia's Jan, som Gitte, Margit og jeg skyldte en drink fra sidst vi var på messe - den fik han her og glad blev han...: 


I løbet af de to dage hos SAM fik vi indsamlet IMPONERENDE 1130 kort. Rigtig mange af dem kom fra vores faste støtter - men der kommer nye til hver gang og det er vi SÅ glade for. Faktisk har vi ikke alene holdt dampen oppe fra maj 2010 til nu - vi har endnu engang slået en rekord - da vi i 2. halvår 2012 (som ikke engang er slut endnu) har modtaget 7.554 kort - mod 5.200 i 2. halvår 2011 som til i dag var det bedste halvår. Det er SÅ fantastisk flot og samtidig er kvaliteten af kort blevet SÅ meget bedre at vi indlægger færre og færre patienter på skadestuen - bliv ENDELIG ved med det for vi vil jo egentlig hellere selv lave kort end reparere på andres. =0) I det nye år får hjemmesiden her en overhaling og så lover vi at samle alle gode råd og regler i en NEMT overskuelig oversigt.

Nok om det og tilbage til antallet - vi havde sat os det mål at runde 25.000 kort ved udgangen af 2012 men det kommer vi til at rette - for med det fine resulat i weekenden har vi til dato modtaget hele

25.520 OSH kort
 
Hvis du har været med til at nå det tal - uanset om du har bidraget med 10, 100 eller 1000 kort så STOR tak fra Fifty og mig og fra alle soldaterne! Vi gør en forskel - det må I ikke være i tvivl om og skal vi sætte tingene helt på spidsen så kan et OSH kort i værst tænkelig tilfælde være det sidste livstegn fra en udsendt soldat. Derfor skal vi levere vores bedste arbejde i det vi sender derud - ligesom de gør deres bedste derude!

Indlægget slutter med en fin samling LOVE kort fra Fiftys gode ven Aase S. der altid vedlægger en "skilling" til Fiftys gule ven Smiley når der kommer en kasse med kort.  TAK for det Aase. =0)

 Fin og feminin hilsen - lige til at sende hjem.

 Hjerter, hjerter, hjerter på et rødt kort - det oser da bare af LOVE...

 ... og det samme gælder dette fine, hvide kort med roser og hjerter!

 Her er hjerterne i mere sarte farver og lidt sæbebobbelagtive og der er lækre blanke stofblomster på.

Og til slut - rosenpapiret igen - med en hjertetag og en hilsen på.

Mange tak for kortene Aase - der var også børnekort - af den herlige slags - de kommer en anden dag.

HUSK nu at kommentere - når ugen er omme finder vi vinderen af en billet til det nu UDSOLGTE Scrap-n-Dream i februar 2013 - hvem mon det bliver ????



onsdag den 21. november 2012

14-dages fiffet #25 og SKØN nyhed om pebernødder

OBS dette indlæg ligger øverst til næste fif kommer - men der er andre nye indlæg så husk at kigge længere nede!

Allerførst giver jeg ordet til Cecilie der byder på et nyt, fint fif:

Beklager, at jeg har været væk et stykke tid - der var lidt tryk på i oktober med besøg i DK og besøg her i Bonn, men her kommer endeligt et nyt fif. Jeg har hørt fra HQ, at I har efterspurgt et nyt, og det er super dejligt at vide, at I sætter pris på fiffene.

Denne gang er fiffet ganske enkelt, og så kan det tilpasses til stort set alle anledninger: fødselsdag, love, børn, jul, påske, hvad ved jeg.

Du skal bruge:
- en kortbase
- et stykke mønstret papir, der er lidt mindre end forsiden på kortbasen
- mønstrede papirrester
- en smal strimmel ensfarvet papir i samme farve som kortbasen
- tekststempel
- sort ink

Start med at klippe tre trekanter i forskellige mønstrede papirer og forskellige størrelser. Du skal ikke bekymre dig om, om de bliver perfekte - det er ikke nødvendigt.

Lim nu trekanterne på det mønstrede papir (ja, jeg skiftede lige den ene af mine trekanter ud til en, der ikke var lavet i samme papir som det mønstrede her). Sørg for at overkanten af trekanterne flugter nogenlunde.

Lim nu den ensfarvede strimmel papir, så den dækker toppen af trekanterne, og gør at det ser ud som om de hænger fra strimlen. Klip til, så strimlen er samme bredde som det store mønstrede ark.

Stempl nu din tekst på den ensfarvede strimmel; som du kan se stikker min tekst lidt udenfor strimlen, men det synes jeg ikke gør noget. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du vælge en tekst, der bliver indenfor strimlen, eller stemple inden du limer strimlen på.

Og med et er kortet klart! Det må da siges at være nemt, så nu er det din tur til at få produceret nogle lækre kort til næste postgang fra HQ. Mr Linky er sidst i indlægget HUSK at vise din model af fiffet! Hvem ved om der er en lille præmie (men så skal der være mindst 10 links)

SMART - det kan helt sikkert varieres til forskellige kort - god inspiration - TAK til dig Cecilie.

Og så MÅ jeg lige dele dagens gode nyhed som jeg håber at kunne vise billeder fra senere. Jeg sendte min mailopfordring om støtte til pebernødder til soldaternes julekortskrivning til vores lokale Kvickly her i Allerød og blev i dag ringet op med besked om at de gerne ville støtte os med 2 KASSER pebernødder, som vi kan hente i morgen. Sammen med dem vi selv har indkøbt takket være Smiley's støtter kan der nu guffes og grifles på en gang ude i ørkenen. DEJLIGT med lokal støtte fra vores store og gode dagligvareleverandør her i byen - det sætter vi stor pris på!!!  =0)







tirsdag den 20. november 2012

TirsdagsTAK - og flere kort fra Heidi (Sivsko)

Fifty og jeg tæller dagene til Scrap-a-Mania og glæder os MEGET til at sige hej til jer der kommer forbi vores plads.  =0)

Deadline for at aflevere Valentines kort, børnekort og generelle kort og hvad I ellers har lyst til at aflevere er søndag d. 25. november i Roskildehallen - for der går kasser afsted igen ca 1 uge efter og vi skal bruge tid til at klargøre og pakke kortene her i HQ.

Disse kort fra Heidi er dog modtaget pakket og med label - så de kan ryge direkte i lagerkassen nu jeg har fotograferet dem:

 En sød og hurtig opsætning af et af de populære vimpel kort!

 Lilla nuancer her med bredt bånd og fin håndsamlet blomst med perle i midten.

 Stadig i de lilla nuancer - her en gine og blomster med en Love you xoxo hilsen på.

Og et strimmelkort der har en tuborgklamme der peger på et stemplet ord. Fin naiv blomst!
 
 Så er vi i de brune nuancer - med små nuttede fugle og kloge ord!

Tilbage i bunken med blå rester - et fint stjernekort

Pilene viser at dette kort er "Just for you" - og den lille TH bil futter lystigt afsted.

 
 Og som det sidste i denne omgang - et klassisk fif med kvadrater - her forskellige i sart rosa nuancer et sødt hjerte og teksten Enjoy passer fint!
 
God uge - og på gensyn til jer der kommer til SAM !




lørdag den 17. november 2012

I dag viser jeg et udpluk af kort fra Heidi (Sivsko) som havde været utroligt flittig med sine rester og kom forbi S-n-D i Taastrup med to kasser og 1 pose med fine OSH kort. =0) HELT klar med labels bagpå og lagt i kuverter - og det er jo en kæmpehjælp som sparer mig for en del håndtering. Jeg kigger dem selvfølgelig stadig ALTID igennem og fotograferer også et udvalg af hver leverance - men behøver ikke at vende og dreje kortene for at sætte OSH label bagpå.. Flere er begyndt at bede om 1 ark eller 2 med labels - så jeg har printet en håndfuld og har dem med til SAM i Roskilde, så kom endelig forbi og få 1 ark med hjem.
 
 Heidi "udrydder" ofte sine rester i farveorden og i dag er det de lilla og blå nuancer der har været i brug. Først dette fine og enkle blomsterkort med en sød lille hilsen og en scallopcirkel fra en gammel bog.
 Fulgt af dette Fif-inspirerede strimmelkort med en fin lille tekst - og nu viser jeg samme kort nedenfor men med en tekst vi ikke kan bruge. Det sker i ny og næ - så det er ikke for at hænge Heidi ud - men for at huske jer på hvad det er for en korrektur vi er nødt til at læse på teksterne - for hvad står der her:
... Lev i nuet - lyder jo meget godt - hvis man liiige har glemt at det kommer fra en person som befinder sig et sted hvor katastrofen KAN ramme fra det ene øjeblik til det andet - så må det ikke lige være dette kort der måske er det sidste der kom hjem, vel? Vi kan heldigvis sagtens redde kortene med denne tekst - vi sætter bare en anden ovenpå eller sniger den af og udskifter den - men lad os hjælpe hinanden med at tænke over de tekster der IKKE er velegnede.
 
Det gælder også: Jeg kommer snart hjem. Her skriver vi hellere: Jeg savner jer, Jeg savner dig eller Tæller timerne!  TAK fordi I sætter jer ind i disse "regler" !
 
 Stadig de blå nuancer - her fint sammensat med kantbort og bånd og en LOVE titel !

 Igen bånd (hele 2 slags) og et fint tekststempel på blå baggrund.

 Mange udsendte vil også gerne holde kontakten til vennerne derhjemme og der er sådan en hilsen rigtig fin.

 Og denne er jo bare så rigtig som den er skrevet.

 tænker på dig er en sikker vinder pt. da vi jo snart sender Valentines dags kort og med fin kantbort og lækker sløjfe.

 Fin kombination af striber og et par revne strimler nodeark og bemærk den lille snip prikket bånd der stikker frem - sødt ikke??


Og nu vi skriver SØDT - så er jeg da ret vild med det nuttede lyseblå papir med små roser på sat sammen med et doily og en FIN hjemmelavet lag-på-lag blomst.

 Fint kort en kvindelig soldat kan sende hjem til ham derhjemme.


Og som sidste kort fra Heidi - dette fifkort - i fine maskuline farver og med en brad der er "lodden". Tak for de mange FINE kort til dig Heidi.

GOD weekend til jer allesammen herfra HQ og vi GLÆDER os til at møde en masse af jer næste weekend i Roskilde  =0).
 

tirsdag den 13. november 2012

TirsdagsTAK, hilsen fra Camp Bastion og kort

Det var den weekend og meget passende til et TirsdagsTAK indlæg kom der en mail fra de søde piger Mette og Lene i Camp Bastion med disse fotos af de allerførste julekortskrivere på terrassen:
 Der er udvalgt kort - og der tænkes over en passende hilsen til dem derhjemme. Er det ikke sjovt at tænke sig at størsteparten af de julekort blev lavet herhjemme mens det var sommer, sendt i oktober og nu i november sidder soldaterne så udenfor i korte ærmer og skriver julehilsnen hjemtil ??  =0)

Og i mailen skrev de Mette og Lene :

1000, 1000-TAK for de mange julekort! De er allerede sat frem og det
svinder flot i dem. Vi (soldaterne og os) har sendt et kort som tak,
men synes ikke jeg kan se at det er nået frem endnu, så ville lige
kvittere med en mail - og så er der et kort på vej.

Flere soldater efterspørger almindelig kort uden påskrift - er det mon
noget I vil tage med fremover? De bruges blandt andet til interne
hilsner og kort der sendes hjem uden særlig anledning.

Vedhæftet er billeder af de første julekort der blev skrevet.


Dejligt med en hilsen og en lille udfordring - så udover børnekort og kort til Valentines hilsner, har vi altså behov for søde, sjove, fine kort, hvor vi IKKE behøver tænke over en passende tekst på forsiden - altså helt generelle kort der bare kan sendes til hvemsomhelst/hvornårsomhelst (ØH - nok ikke helt et ordvalg Dansk Sprognævn ville sige OK til - men I forstår hvad jeg mener ikke  =0) ??) Det er jeg da frisk på at prøve - hvad med jer??

Og her har I resten af kortene fra Stinne - som lovet i sidste indlæg:

 Feminint kort med lidt rå effekt der måske er svær at vise - men de to stykker med stjernene sidder ovenpå det blomstrede og er revet og rullet lidt tilbage.

 En sød stribet vimpel på blomstret baggrund og med ternet hjerte og matchende knapper med Bakers twine. Få virkemidler - men alligevel den gode kombination af noget blødt, noget hårdt og nogle lag på lag ting!!

 Stinne havde også tænkt på de maritime hilsner - det er jo ikke kun Majestæten der tænker på "søens folk" vel?

Et kort - der igen er i søde tøsefarver og velegnet til en sød hilsen til "nogen".

 Mon ikke dette kommer hjem til en sød, lille piges fødselsdag?

 Og se lige her - det er jo faktisk et godt eksempel på den slags kort de også gerne vil bede om derude. Et kort med hul i forsiden og en matchende sommerfugl sat fast inden i. Detaljefoto nedenfor hvor I også kan se løsningen på et skrivefelt - der sidder et foldet stykke hvidt som IKKE kan ses gennem hullet:

Her kommer endnu en sommerfugl - i godt selskab med et par perlemorsknapper og noget rå twine:


Og endnu et tekstløst kort - man skulle tro Stinne var tankelæser - for disse kort kom med hjem Convention på Fyn. Blå og røde farver i en fin kombination:


Og det sidste i denne omgang - det fine mønster i det blå papir og den fine stjernebort i det stribede gør en masse for dette ellers enkle kort.


TAK til dig Stinne ! Og tak for den fine æske du leverede dem i. Den er pt udnævnt til filial for skadestuen - vi har nemlig fået en del nye kortleverandører og det er DEJLIGT - men har ikke helt fået lært dem det med det hvide skrivefelt indeni de mørke kort og dem af kraftkarton - men det skal nok komme og indtil da snupper vi en håndfuld i ny og næ og sætter et stykke papir fast indeni med en lille strimmel dobbeltklæbende tape (det er nok med en strimmel øverst på bagsiden af papiret).

Også TAK til jer for de mange besøg på weekendens indlæg og de søde kommentarer - dejligt at I også glæder jer sammen med os over den fine donation fra Kvickly. Hvem der var en flue på væggen, når kasserne med pebernødder ankommer derude!

God ny uge - og får du et par timer tilovers, så HUSK der er masser af plads i Fiftys kasse til Scrapamania om knap 2 uger!  Han glæder sig helt vildt til at skulle hjem til SAM hvor det hele startede i maj 2010. =0)

lørdag den 10. november 2012

Weekend WAUW - pebernødder på vej til Afghanistan og søde kort

Så er det weekend og Fifty har været i Kvickly i Allerød, hvor han mødte deres flinke direktør, der bestemt gerne ville støtte "sådan et godt initiativ".

Jeg var selv på arbejde så OSH's chauffør =0) kørte Fifty hjem og dette syn mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde:

Pebernødderne er nu pakket i forsendelseskasser med et brev til Camp Bastion og Camp Price, så de også kan se hvem der har hjulpet os med denne "hyggegave" og er på vej derud. Der kom selvfølgelig også et julekort til KUFFEN med - lavet af Margit efter et Ceciliefif !


Fifty og OSH siger mange TAK for hjælpen til:


Det er faktisk første gang vi modtager støtte udenfor vores egen scrap- og papirverden, så lad os lige nyde dette øjeblik!

De kort jeg viser i dag er fra Stinne - i søde og for de flestes vedkommende tøsede farver:

 En sødt tøset fødselsdagskort med en fint dekoreret Magnolia pige!

 Cute as a button ville der stå på dette kort hvis det var engelsk. Mon ikke der er nogen derude der kender en lille ny derhjemme?
 Dette søde sarte kort passer perfekt til den kommende Valentines forsendelse!

 Sjovt kort med rejsetema i friske farver.

 Lækker kombination af rustik snor og feminine vifter på rødt og rosa.

Og det sidste i denne omgang - for indlægget er så langt I får flere Stinne kort senere. Et romantisk kort der i farvevalg passer fint til at sende hjem til en mand - for vi skal jo huske der også er kvindelige soldater derude.

TAK til dig Stinne og god weekend fra mig og Fifty til jer alle.