Dette indlæg har ikke den rigtig dato da det er klistret fast øverst i bloggen frem til næste fif kommer. Men husk at kigge længere nede - hvor de nyere indlæg kommer frem til 19. maj. Hvor mange link mon vi få denne gang - sidste gang var REKORD til dato. =0)
Charlie og Fifty havde så tralvt med at lege med klisterpenne og smide med vingummibamser i går, så de trængte til en pause fra alle løjerne. Derfor har jeg fået lov at finde vinderen af tre tekst peg-stamps, og den heldige skal naturligvis findes blandt jer, der lavede kort inspireret af fif #15. Jeg vil gerne først sige, at jeg er virkelig glad for at se fiffet omsat til så mange kort til OSH, for det er jo præcis derfor, jeg laver fiffene: For at I skal blive inspirerede, så der kommer gange i kortproduktionen, så Charlie og Fifty har masser af kort at sende af sted til de udsendt rundt om i verden. Så tak for indsatsen!
Og så til det med at finde en vinder. Jeg har jo desværre ikke Fifty boende, så jeg har måttet gå den mere elektroniske vej og bruge en virtuel terning, og da den var rullet gennem super space landede den på nummer 4 (fire), hvilket betyder, at det er 10na, der har vundet! 10na, du må meget gerne kontakte Charlie, så du kan få fingrene i den lækre gevinst.
Her ses 10nas kort, og det er herligt, at hun har modificeret modellen lidt, for så bliver kortene hendes egne, og det er også et af ønskerne bag fiffene. Godt arbejde 10na - og alle jer andre! Og nu til det næste fif i rækken - jeg håber, at I også bliver inspirerede denne gang, og jeg glæder mig til at se, hvad I finder på.
----
Jeg ved det godt - det er kun lige blevet forår, vi drømmer om sommer og har end ikke skænket efteråret en tanke, og så kommer dette fif... Jeps; jeg har tænkt at skyde gang i julekortsproduktionen til OSH. Vi skal jo nå vores mål i år, så vi har brug for at være i gang i god tid. Fordelen ved at lave julekort her længe inden årets nye julepapirer kommer på markedet er, at du kan få brugt noget af lageret og så købe nye papirer med bedre samvittighed. Så lad os komme i sving!
Du skal bruge:
- kortbase (min er 10,5 x 14 cm)
- mønstret papir, der er cirka 1 cm mindre på hvert led end kortbasen
- to strimler af mønstret papir (samme bredde som ovenstående og et par cm høje)
- kraft papir (enten udstanset som mit eller skåret, så det er ca. 7 x 7 cm)
- hvidt karton (mit er 3,5 x 5 cm)
- tekst- og motivstempel
- smalt bånd
- sort tusch
- lineal
- border punch
- evt. lidt bling
Start med at lime det mønstrede papir midt på kortbasen.
Stans en af de to mønstrede papirstrimler med en borderpunch.
Sørg for at de to strimler har samme bredde som det mønstrede papir, du allerede har limet på kortbasen, og lim dem på kortet med den udstansede nederst. Sørg for at strimlerne ikke sidder midt på kortet men lidt nærmere top end bund.
På det hvide karton stempler du dit motiv og din tekst.
Tegn nu sorte "sy-linjer" hele vejen rundt langs papirets kant. Jeg har valgt at gå nogle millimeter ind fra kanten bare for sjov.
Vikl nu et stykke bånd om kraftkartonet - mit er monteret med dobbeltklæbende tape, fordi jeg synes, det er den nemmeste måde, at få det til at blive siddende på.
Monter det stemplede motiv i højre side af kraft kartonet, så det overlapper båndstrimlen.
Bind en lille sløjfe i båndet og lim den fast med en gluedot eller lignende. Den må gerne stikke lidt ind over motivet, så længe man fortsat kan se motiv og tekst.
Monter nu 3d-puder bag på kraftkartonet, således at den kommer til at stå lidt ud fra selve kortet, når det er samlet.
Monter på kortet - jeg har valgt at sætte mit i højre side, så kortet ikke bliver alt for symetrisk og "pænt" men bibeholder lidt kant.
Jeg valgte at udstyre mit motiv med to bittesmå bling for at give kortet endnu mere vinterfornemmelse, men det er naturligvis afhængigt af det motiv, du har valgt.
Her en anden model af samme kort blot for at vise, hvor nemt det er at ændre looket på dette kort. Ovenstående model er den "oprindelige", og der skal naturligvis ikke nåle på OSH-kort.
Jeg håber, at du er frisk på at komme i gang med julekortene, selvom det er tidligt, og så glæder jeg mig til at se din version af dette kort.
WOOOHOOOO lucky me. Tusinde tak.
SvarSletHar mailet min adresse til HQ. Håber den når frem vores nye fibernet driller lidt. Fortsat god weekend. Min er lige blevet 100% bedre. Kh 10na
Tillykke Tina - så velfortjent.
SvarSletOg tak til Cecilie for endnu et godt fif. Det er bare så fin en model, så den skal prøves.
Tusind tak for hjælpen og det nye Fif Cecilie. Ja lad endelig julekortene være en del af produktionen fra nu så skal vi ikke stresse lige efter sommerferien. RIgtig sødt kort. Hilsen Charlie
SvarSletTillykke 10na.
SvarSletSikke fint det nye fif er, det skal helt sikker prøves, hmm mon jeg har nogen julestempler eller er der lige skabt et nyt behov :)
Tillykke til 10na :-) Igen et skønt fif, jeg fik afprøvet det i går/i nat. Sikke mange muligheder der er i fiffet, tak for det !
SvarSletEndlig har jeg internet igen så først vil jeg gerne sige hvor fantastik Ann`s "soldater hund" er, og en til super fint FIF dejligt at har lidt jule inspiration man kan aldrig start for tidligt ! MVH Vikki
SvarSletSikke et rigtig fint "fif" som der er mange muligheder i herligt.
SvarSletBodil
Hmm - ja, julekort.. det er da vist også på tide, vi kommer i gang med dem. Fint agument at få brugt det gamle papir, før det nye lander i butikkerne, så man med god samvittighed kan købe noget af det, når det ligger der og frister ;-)
SvarSletMange hilsner fra Tina M.
Tak for endnu et rigtig dejligt fif, jeg må se at få tid til at prøve det :-)
SvarSletBlev inspireret til en sommermodel :-)
SvarSletSå kom jeg også med på vognen... ;o)
SvarSletEndnu engang TAK til dig Cecilie for en god idé...
Tusind tak for vovserne, glæder mig til at lave nogle kort med dem.
SvarSletChristina P