Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 13. december 2011

TirsdagsTAK - i dag med 14-dages fif #9

Dette indlæg ligger øverst indtil næste fif kommer - men der kommer nye indlæg længere nede.


I denne uge får I et EKSTRA indlæg - da jeg har ventet på godt lys til at fotografere nogle kort. I forbindelse med en sygedag i HQ lykkedes det at få skudt nogle billeder i går - så torsdag kommer der et indlæg med kort i.
MEN - et Cecilie fif kan også sagtens stå alene - så her får I det - dennne gang med fokus på kort til børnene.HUSK at linke til de kort I laver - der må da være flere end Mette H der brugte fiffet fra sidst???
Mr. Linky er klar nederst i indlægget så kom frit frem...  =0)
Ordet over til Cecilie:

Denne gang er det tid til at kigge lidt på et kort til ungerne derhjemme, og jeg tænkte, at noget af det langt de fleste børn synes er rigtig sjovt er balloner. Så med dette fif viser jer et kort med balloner. Hvis du har mod på det, kan du klippe ballonerne i frihånd, og hvis ikke kan du bruge en clipart-ballon som skabelon.

Jeg håber, I bærer over med farverne på billeder - det er umuligt med lyset for tiden.

Du skal bruge:
- kort (mit er cirka 10,5*15cm)
- mønstret papir der er lidt mindre end kortet
- kartonrester i forskellige farver, klippet i ballonform
- garn

Start med at montere det mønstrede papir på kortet.

Sæt et stykke garn bag på hver af ballonerne. Jeg har brugt klisterbånd på det brede stykke af ballonen og en lille klat lim på bunden af ballonen.

Når du har sat garn bagpå hver ballon, vender du ballonerne om og binder en sløjfe om dem, der hvor ballonen er tyndest. Sørg for at sløjferne ikke er for store og klip enderne tæt til.

Monter nu ballonerne i midten af den øverste del af kortet. Jeg har sat mine på 3d-puder, fordi garnet allerede gjorde, at ballonerne var lidt hævet fra kortet.

Når ballonerne sidder på plads, kan du binde en sløjfe om de tre snore, der leder fra ballonerne. Her må sløjfen godt fylde lidt mere. Slut med at klippe snorene til, så de passer i længden af kortet.

Jeg fravalgte at sætte en hilsen på kortet, men det kunne man nemt gøre - enten kan den stemples i et af de nederste hjørner, sætte på en strimmel papir, stemples på en af ballonerne eller på en lille tag, der sættes fast i en af sløjferne.

God fornøjelse - jeg glæder mig til at se, hvad I finder på.




12 kommentarer:

  1. Rigtig godt FIF og sikke et sødt børnekort det blev til...

    SvarSlet
  2. Sikken et fint kort...
    God idé med clipart... jeg har kun en str. ballon-punch...
    Må finde mit sky-papir frem...

    SvarSlet
  3. Hvor er det et søt og enkelt børnekort, hvor får du alle de ideer fra ??
    De er alle rigtig flotte.
    Bodil

    SvarSlet
  4. Lisbet:
    Jeg sidder her i regn og rusk, men man kommer jo næsten i sommerhumør af balloner og drivende skyer ...

    SvarSlet
  5. Sødt "fif"...vi må i gang ; -) Hvorfor har jeg ikke en ballon die ? - og sky-papir ? Jeg må på shopping...

    SvarSlet
  6. Herligt fif og skønt kort..
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  7. Tak for endnu et godt fif.
    Det er bare så fint et kort.

    SvarSlet
  8. super idea til et børnekort cecilie, kunne evt også bruges til valentines kort med hjerter form balloner oooh det skal jeg prøve. mvh Vikki

    SvarSlet
  9. Lækkert og nemt børnekort :)

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)