Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 8. oktober 2011

WeekendWAUW og 14-dages fiffet #5

Allerførst en VIGTIG besked fra Cecilie - som har siddet i Bonn og fundet vinderen af hendes
"julekort lavet efter FIF" konkurrence. Til de 4 Fif I fik i oktober var der ialt 20 links via Mr. Linky
men jeg så nu MANGE flere kort der kom frem her til HQ stærkt inspireret af Fif'ene - så det er
helt klart at I har taget godt imod ideen og det er dejligt at Cecilie har mod på at fortsætte sine Fif
nu som RIGTIGE 14-dages fif (gæt selv hvor tit de så kommer...  =0) ).

Men tilbage til vinderen af den FINE stempel og båndpræmie I så i det forrige indlæg. Præmien
går til ..... (trommehvirvel)....    MIO....  STORT til lykke til dig, og som altid skal vi lige bruge
en adresse via en mail til oshkontakt (a) hotmail.com.

Nu hvor slutspurten for årets JULEKORT er overstået, kan I jo selv bestemme om denne ide
bliver til jeres egne julekort - eller om I vil lave lidt "til lager". For der er ingen tvivl om at det bl.a
var de over 300 julekort vi modtog i årets løb der fik os så flot over målet i år. Vi tæller videre
mens vi pakker - og I får et absolut total tal søndag aften lige HER, vi retter bare i dette indlæg
og opdaterer Rudolf for sidste gang i år - han må jo videre til sin rigtige chef der snart for travlt!
Og med en anden embossing folder og noget andet pynt kan det jo være alt andet end et julekort
så vi glæder os til at se hvad I bliver inspireret til! Men ordet over til Cecilie:

Denne gang skal vi lave et super enkelt og rent kort, som kan bruges til alle mulige lejligheder,
og som oven i købet er hurtigt og nemt at lave.


Du skal bruge:
- hvidt karton
- punch
- tekststempel
- embossing folder



Start med at skære et kort til, som er 10,5x14 cm. De embossing foldere, jeg har, laver motiverne mindre end 10 brede og under 14 høje, og derfor må kortet i dette tilfælde tilpasses det embossede motiv, og ikke omvendt. Skær også et stykke karton til embossing og punch et motiv.


Emboss dit dertil udskårne stykke papir.


Stempel dit motiv på en strimmel hvidt papir og klip enderne, så de bliver takkede.


Monter alle kortets dele på 3d-puder, og så er der sådan set kun tilbage at montere delene ovenpå hinanden. Start med at sætte det embossede stykke midt på kortet, derefter tekststrimlen og endelig den udstansede figur. Hvis det passer til dit kort, kan du sætte lidt bling på, for at bryde alt det hvide.


Et voila! Et stykke elegant og enkelt kort klar til at sende. Du kan naturligvis eksperimentere med farver, motiver, tekster med mere. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på med dette fif.

TAK Cecilie - for endnu et FLOT Fif - lækkert med sådan et knivskarpt embosset kort og jeg er
selv blevet meget bedre til at få brugt mine embossing foldere - og husk ideen duer til andet end julekort når
I skal afprøve Fif'et. Mr. Linky står nederst i dette indlæg og venter spændt på DIT link!

Og I skal selvfølgelig også have nogle fine julekort at kigge på - og her er faktisk også brugt embossing på nogle af dem - nemlig det nye sæt fra Sizzix/Hero Arts der kombinerer stempel og embossing på fineste vis.
Her er nogle af Gitte Y. julekort:

 Her en varmeembosset baggrund med en julesang og et tørembosset juletræ med lidt bling.

 Her den omtalte HeroArt/Sizzix kombination - GENIAL og i Gittes kyndige hænder - blev der rigtig fine kort ud af det. Første kort varmeembosset med hvidt - det grønne kort stemplet med grønt. Den lille søde snemand er fra en anden HA/S kombination - nemlig lækre stempler og fine dies der rammer rigtig når man skærer ud bagefter. HURRA for den opfindelse! Og det fine mønster på halstørklædet kommer af sig selv blot man maler med en tusch.

Og dette traditionelle julerøde kort flasher også lidt embossing  - her i julestjernen! Jeg ser RIGTIG mange kort med Vivi Gade julepapir (mon ikke vi ALLE har købt det på et tidspunkt?) og er passende imponeret over de mange forskellige udtryk I kan få ud af det søde papir.

 Her er det vist noget ældre Panduropapir der har været fundet frem - som søde baggrunde på disse to fine, enkle kort.
 Ingen jul uden ham her - vel? Og sjovt at se hvordan en BG rest falder fint ind i juletemaet når den forvandles til en MS kant.
Og ingen serier fra Gitte uden eksempler på hendes store stempelevner. Julemanden drøner hurtigt forbi
på det øverste kort - og SE lige de MIKRO små punchede snefnug der er limet på!! Og det søde snelandskab nedenfor med brune træstammer, grønne træer og buske og brune bambier - og nemt sagde Gitte - hun stempler 1 gang med den sart grønne og nøjagtigt ovenpå med noget af motivet i brunt.

GOD weekend - og kan I høre lyden af latter, hygge og flittige fingre i morgen - så er det Gitte Y, Margit, Fifty og mig der tæller og pakker alle de fine julekort i kasserne.  =0)

Og HER er Mr. Linky klar til jeres Fif-kort:

12 kommentarer:

  1. Sikken er super lækkert FIF, hvor er jeg æv over ikke at have sådan en snefnug folder!!! Mon den er til at skaffe til SAM i november tihihhi... Den er fed!!
    Tak for fifèt!!!!

    Stort tillykke med sejren MIO :)

    Fortsat god weekend til jer alle :)

    SvarSlet
  2. Super lækkert fif og meget fine kort... go lørdag

    SvarSlet
  3. Endnu et super skønt FIF fra dig, Charlie .. og en stak fine kort. Jeg sad selv og tænkte på, hvor forskellige kortene - trods vi nok bruger stort set samme papirer. Det er dejligt at se så mange måder at udtrykke sig på :)

    Rigtig god weekeend :)

    SvarSlet
  4. Jo jo...mon ikke vi har noget i gemmerne der kan bruges til embossing ? Fine kort som altid
    ;-) God weekend, og tak for fiffet...

    SvarSlet
  5. Ja, helt sikker en fantastik FIF og flere super kort godt at se de ny hero arts/sizzix combo giver sådan god resultat da jeg har selv bestilt til næste års bidrag.Vi tager til UK i morgen så må heller lån min brors comp. til at holder kontakt..kan ikke vente med at se final tal..fort. god weekend MVH Vikki og piger

    SvarSlet
  6. Det var dog et flot kort helt i hvidt. Tak for endnu et flot fif.

    Det er også rigtig fine julekort der ellers er vist - tak for inspirationen. Og der skal såmænd nok være julekort til OSH i løbet af 2012 herfra. Med al den inspiration bliver jeg i hvert tilfælde i julekort-humør !!!

    SvarSlet
  7. Jamen dog, tusind tak for den fine gave ; )
    Den glæder jeg mig til at modtage, sender dig fluks en mail.
    Lækker kort cecilie, igen har lavet, en skam man ikke lige har embossing folder med snefnug, men andet kan jo også bruges ; )
    Så skønne kort der ellers er blevet vist, tak for inspirationen.

    SvarSlet
  8. Dejligt elegant kort Cecilie har lavet. Jeg har her i september købt mine første embossing foldere - og ja, den ene var med snefnug. Jeg er vist klar til at lave endnu et par julekort til OSHs lager ;)

    Skønne kort Gitte Y har lavet. Smarte nye stempel/die kombinationer fra HA/S - jeg er ikke en ørn med saksen, så det glæder mig at der findes sådan nogle smarte sæt, som jeg tilfældigvis ved min nabo også har ;)

    SvarSlet
  9. Lisbet:
    Tak for inspiration. Jeg bliver altid glad af at læse på OSH-siden

    SvarSlet
  10. Sikke nogle skønde julekort med gode ideer.
    Det nye fif er godtnok skønt og meget let og så er der mange muglighedder i det, herligt.
    Bodil

    SvarSlet
  11. Super flot kort igen igen :-)

    SvarSlet
  12. Herligt fif, der giver god inspiration til brug af embossingfolders - nu mangler jeg bare tiden til at sætte mig ved scrapbordet ;-)
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)