Charlotte N. der tidligere har leveret fine kort til OSH havde tilbudt at komme forbi med de kort, hun havde lavet i sin sommerferie bl.a. med hjælp fra sin datter og idag passede os begge fint. 17.30 ringede det på min dør - og desværre havde jeg ikke kameraet klar - for udenfor så jeg 4 ben stikke ud under 2x2 kasser og to smilende ansigter, der knapt kunne kigge over kasserne. Det var Charlotte og hendes søde datter Julie med OSHkort. Altid rart med nogle gode kasser jeg også kan sende videre i, nåede jeg lige at tænke og blev bekræftet i at det havde Charlotte også tænkt - så åbnede jeg den ene og så den var FYLDT til randen med poser med 20 kort i hver fint pakket i kuvert og med OSHlabel på - og samtidig blev det rum vi stod i nærmest lyst op at 2 par strålende øjne. Jamen jeg skal jo nærmest ingenting gøre så fint er det klargjort tænkte jeg og spurgte om de selv havde talt sammen hvor mange der var?
NU er det lige - jeg af sikkerhedsårsager vil bede mine læsere sætte sig ned!!!!
"Ja" sagde de nærmest i munden på hinanden "der er 1.009 kort" og det har været RIGTIG sjovt!! Man kunne se på dem at selve HEMMELIGHEDEN med at have så mange kort med også havde været sjov! Så dagen i dag - blev en REKORD dag, hvor OSH modtog over 1.000 kort på en gang - ikke fra et event eller en butik - men fra én meget engageret person, der bestemt har været godt forberedt og flittig i sin sommerferie. Så 1.000 tak til dig Charlotte og dine piger der har hjulpet dig - selvom jeg vel burde skrive 1009 x tak!!
Og her har jeg så valgt nogle af de generelle kort - faktisk ser I hele 120 af kortene i dag - for der var 20 af hver slags - med små forskelle i pynt eller farvevalg. Og de lækre fotos kan jeg heller ikke tage æren af - for dem fik jeg leveret med samtidig - REN LUKSUS... :
Sødt blomster kort og gode minder - jamen dem vil vi vel alle gerne huske på???
TH's lille Sizzix by - og et kort til en god ven - dem skal de sikkert nok få sendt hjem derudefra!!
En fin kombination af borter og former og en sød lille fugl. Brun, beige og blå - jeg er VILD med de farver sammen. Og fint med kort der kan bruges til hvadsomhelst da der ingen tekst er på.
TH igen - her på en smart tag - og med en hilsen fra far til dem derhjemme!!
Og endnu en hilsen - her måske til de yngre i familien med en dejlig vaffelis!!
Og til sidst en bunke huskort fint pyntet med blomster og med et træ i baghaven.
Håber I nød at se nye kort og sammen med mig hopper lidt i sædet over den FINE overraskelse - jeg har slet ikke fået armene ned endnu - så det tog LANG tid at skrive dette indlæg. Jeg var lidt i tvivl om der ville komme andet end julekort afsted når vi sendte vores kommende julekort kasser - DET er jeg ikke mere !! =0)
Og BARE rolig - disse tager ikke plads op i Fifty's kasse for de er jo helt klar til forsendelse - så der er masser af plads i kassen vi har med til Taastrup til Scrap'n'Dream og vi glæder os til hvert et kort vi kan få med hjem den dag også. Så på med nissehuerne og frem med julepapiret!!! Vi har jo en anden rekord vi gerne vil slå - nemlig julekort-rekorden fra sidste år!!
Er du da totalt vild i varmen =0) =0) =0)
SvarSletJeg har godt nok ligget underdrejet i MANGE dage... i næsegrus beundring for ALLE de fine kort vi har set på Charlottes blog... sikken en fantastisk alsidighed...
Men jeg kan altså godt forstå du var ved at "gå-i-gulvet" efter sådan en dejlig overraskelse...=0)
SUPER - SUPER FEDT!!!
Hold da helt op. Jeg tabte helt kæben.....
SvarSletDet var dog en utrolig overraskelse. 1009 kort på en gang. Vildt. Og et utroligt flot stykke arbejde Charlotte N og datter har lavet her. De kort er bare sååå flotte, og så velgennemtænkte med tekst og motiver - lige nøjagtig beregnet til formålet.
Jeg håber de to dygtige damer læser med her - for så vil jeg bare sige til jer, at I har lavet et virkelig stort og flot stykke arbejde.
Jeg kan også lige forestille mig fornøjelsen ved at se Charlies ansigt, da I afleverede....Det ville jeg godt have set...
Godt du bad os om at sætte os ned !!! Ellers var det da gået galt ;-) 1009 kort, det er helt vildt. Jeg har fulgt med på Charlottes blog og set nogle af de fine kort, jeg jeg kunne da ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der var SÅ mange kort. Mine tanker går til de 1009 danske familier, som modtager en håndskrevet hilsen fra deres soldat, i et sødt håndlavet kort, for jeg véd hvor glade de bliver...
SvarSletFlot bidrag! Jeg er imponeret over siden her - den er helt fantastisk godgørende. Jeg må også snart i gang med mine første bidrag og støtte en god sag. Kh Camilla / camomillas.blogspot.com
SvarSletWauw!.. 1009 lækre kort! Imponerende antal - super godt gået!..
SvarSletMange hilsner fra Tina M.
Det er jo FANTASTISK med så engagerede kortmagere. You go girls. Selv er mit kreative mojo væk, håber snart det vender tilbage for dagene flyver afsted. Kh 10na
SvarSletJeg er næsegrus af beundring. Så mange kort og så så gennemførte og flotte. Jeg glæder mig til at se resten.
SvarSletHold da helt op en kæmpe portion kort der kom på engang... kan bestemt godt forstå du ikk kan få armene ned... og de er da bare utrolig flotte de kort...
SvarSletHold da op hvor er det bare vildt!! Bukker mig i støvet :-)
SvarSletImpornerende med både høj kvantitet og kvalitet.
SvarSletOg hvor havde det bare været guld, med et billede af dig Charlie, da du fik kasserne :)
Woww du må have været helt mundlam da de sagde tallet.. Det jo HELT utroligt..
SvarSletOg så smukke kort de virkelig gennemført og smukke!!!!!!
Såå fantastisk at de har brugt sommerferien på det, for der er HELT sikkert brugt rigtig mange dage på det...
Hold da helt op sikke en masse og så på en gang,hvor de flotte kreative, skønne mønster og dejlige farver.
SvarSletBodil
De er bare rigtig flotte og inspirerende!!! Sikke et antal!!! Det varmer mit autist-gen at der er 20 af hver slags, sikke en god ide!
SvarSletDer er vel ikke nogen der har link til Charlottes blog?
Lisbeth Z
Wow!!!! jeg skulle læse tal to gang det er helt vildt og de er super flot, må heller kig efter hendes blog til at se dem alle.Det give mig lyst til at lave flere og måske skulle jeg bede om lidt mere hjælp fra mine piger ! Fort. god uge MVH Vikki
SvarSletTak for alle de søde kommentarer. Jeg bliver helt flov. Det bedste af det hele er jo, at man hygger sig helt gevaldigt imens man laver noget der er godt for sjælefreden!
SvarSletOg så skal det nok lige siges at jeg havde 6 ugers ferie i mit sommerhus og at jeg havde forberedt rigtig meget hjemmefra.
PS jeg sku sige fra min mand, at jeg trods alt stadig er gift!
Wow - det var da helt fantastisk. Og kortene er også skønne. Klap Jer selv på skulderen, for det er bare godt gået!
SvarSletJeg vidste godt hvor mange kort Charlotte havde lavet... ;-)
SvarSletMen det er fuldstændigt vildt og Charlotte er super god til at forberede sig.
Det er fantastisk
Hilsen Heidi
Kanon smukke kort!
SvarSlet