Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 16. juli 2011

Weekend WAUW # 28 Børnekort og gode idéer

Her i HQ hersker ro og orden og alle kasser er støvsuget for kort - så nu bliver der lige brugt tid på at klargøre alle de fotos der blev taget inden kasserne gik afsted. Derfor kan I GLÆDE jer til en masse indlæg med skønne kort og gode idéer i de næste mange uger!! =0)

Vi starter i dag med nogle skønne børnekort m.m. fra Lam. Lam havde lavet en skøn portion forskellige, fine kort til OSH og her får I den første portion at se - der kommer mange flere.

 Ens opsætning med lag og strimler og alligevel helt forskellige. Jeg ved Lam har udtalt at det var et af de der ark papir der bare SKAL med hjem og så kan man ikke helt finde anvendelse for det alligevel. Men her klippet i mindre stykker virker de jo helt perfekt til nogle søde drengekort, ikke? Og skønne klare farver!

 Ja der er mange muligheder alt efter hvordan man vender og drejer sine kort og sine dies -så her er flere af dem  =0).
 Og der skal da også være lidt til pigerne eller de helt små - så et ark med søde, små ællinger har fået samme tur og en fin Hej label øverst.

 Og se nu her en GOD ide - Lam har lavet rammer af det karton der blev tilovers fra Spellbinder udskæringen - rundet hjørnerne og sværtet ganske let - Hvor godt ser det lige ud - og så pyntet med lidt knapper og et HEJ - en perfekt tekst til et børnekort der kan bruges hvornårsomhelst!

Og så lægger vi lige kalorietælleren LANGT væk - for se lige nogle MUMS kager der er på disse kort! Søde ikke!!   MANGE tak for de mange kort Lam som jo nu er fløjet sydover og snart kommer frem i de forskellige lejre.

Fra i dag prøver jeg at mærke indlægget med hvilken slags kort der vises. Om jeg nogensinde når at gøre det med tilbagevirkende kraft er nok ret usikkert - men jeg har fortrudt at man ikke kan klikke på f.eks. børnekort eller julekort ude i min blogsky og så se flest af dem. Problemet er så bare at jeg jo fotograferer kortene i serier fra hver enkelt person - men nu prøver vi i en periode og ser om det er besværet værd eller om I er ligeglade med at kunne det.

GOD weekend til jer allesammen - i dag skinner solen helt undtagelsesvis og græsset kan måske blive tørt nok til at blive slået.

11 kommentarer:

  1. Ja det er nogle rigtig søde og seje børnekort i klare farver... kagekortene er da også bare mums lige til at spise... hi hi... god weekend til dig og Fifty

    SvarSlet
  2. Ja, jeg bragte jo selv kassen fra mig til HQ... så jeg havde jo smugkigget i kassen... =0)
    Fiiiine kort... både de søde til ungerne og de "uartige" med lækre kager ;o)
    Jeg synes jo det vil være overdrevet luksus hvis du magtede (bare nogen gange) at "sortere" i slags kort... så er det jo fantastisk nemt at finde idéer her i VERDENS BEDSTE KORTGALLERI...
    Margit
    Rigtig god velfortjent week-end til alle i HQ ;o)
    KNUS

    SvarSlet
  3. Tak for de rosende ord, ja jeg er tilhænger af labels, så vi kan få kortene i kategori, for som Margit siger, så har vi jo verdens bedst kort galleri lige her

    SvarSlet
  4. Det er rigtig flotte og festlige kort fra lam. Jeg sidder lige med det samme OA-papir. Det er ret kulørt, ja. Men farverne kan mikses på alle ledder, så det er en dejlig serie.
    Smart ide med at gemme rammerne. Man har dem jo alligevel - det er bare det med at få ideen.
    Jeg vil da også gerne have labels her på den store inspirationsblog. Men det er da noget af et job - så måske bare engang imellem !

    SvarSlet
  5. Fine kort i rå mængder! Jeg synes det er en rigtig god ide at forsøge at opdele i kategorier! Så har du også lidt mere arbejde (fnis) Rigtig God Weekend.

    SvarSlet
  6. Åh ja, om du gider dele indlæggene op i kategorier, ville det jo være super fint katalog over div kort..
    Rigtig god weekend til HQ.

    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  7. Lisbet: Skønne, gule ællingekort her midt i den regnfulde, smågrå sommer.
    Kagekortene er jo bare helt perfekte til at lægge ved de kager, som kuffolkene bager til sodlaterne på vegne af mor derhjemme. Der er jo gerne lige en lille teksthilsen med.

    SvarSlet
  8. Sikke nogle fine kort, og det er en god ide med et kort katalog, jeg tror også at det er det største kort galleri som findes og så med så mange emner.
    Bodil

    SvarSlet
  9. Hvor er det en masse skønne kort du har fået ind.. så alt er jo som det plejer...

    SvarSlet
  10. Sikke nogle dejlige glade kort. Der er helt sikkert nogle frække unger der bliver glad for at få et kort fra mor eller far.

    SvarSlet
  11. Super flotte kort - og jeg ville da også bruge opdeling af indlæg. Der er jo masser af gode idéer her på bloggen :-)
    Krammer Heidi Sivsko

    P.s. Jeg har stadig problemer med at lægge indlæg uden at bruge anonym....

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)