Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 5. februar 2011

Weekend-WAUW #5 - der bliver virkelig lavet kort og HURRA for det

På næste lørdag drager Fifty og jeg til Høje Taastrup, for at hygge os til Scrap'n'Dream med en masse dejlige scrappere (i dette tilfælde fællesbetegnelse for mange laver jo også kort). Sidst jeg var afsted havde jeg det luksusproblem på OSH's vegne at indsamlingskassen var for LILLE - og jeres fine kort skal jo nødigt klemmes. Samtidig har jeg holdt lønforhandling med Fifty (nok ovenpå truslen om gulerødder fremfor honning) og han var ret opsat på at få en firmabil - så her er den - OSH's og Fifty's firmabil med god plads til kortleverancerne:


Når ens arme er for korte til at nå håndtaget er det godt at have stærke ører, ikke?? På billedet har den første skuffelse ikke helt lagt sig, så smilet er ikke så stort - men nu er han RIGTIG glad for den siger han!
Og jeg har lovet at hjælpe ham med at trække den, når den bliver tungere - man skulle jo nødigt anklages for at benytte sig at b(j)ørnearbejde:

Udover de kort vi får med hjem har Line tilbudt materialer efter en lille oprydning derhjemme og en anden (du ved selv hvem du er...) har skrevet til mig at hun ikke lavede så mange kort - men gerne ville bidrage med en rulle dobbeltklæbende tape eller en håndfuld kuverter eller lignende. SUPER ide - OSH har sin helt egen lagerkasse med materiale vi har fået hist og pist som kommer frem ved kortevents, så det modtager vi meget gerne. Mønsterpapir der måske ikke lige er sagen for DIG - kan sagtens blive et fint kort i en andens hænder.

Og apropos kort - her er et fint udvalg, som jeg viser selvom jeg først får dem på lørdag - men jeg ved Annette (der står bag Scrap'n'dream arrangementet) har dem med til mig, så jeg har lånt billedet fra hendes blog - FINE ikke?? Og en lækker blanding af feminine og maskuline kort. TAK Annette og tak fordi OSH kassen må komme med næste lørdag. I der ikke er så heldige at have en siddeplads - HUSK at kigge forbi - butikkerne har lækre varer og der er en superhyggelig stemning. Her er Annettes kort:


RIGTIG god weekend herfra HQ - Fifty vinker i baggrunden!

PS:  Hov  - så lige dette var INDLÆG nr 100 her på bloggen - det må udløse en lille ekstra præmie her i februar - for husk at kommentarkonkurrencen kører igen her i februar - og præmierne (i denne måned altså 2) bliver afsløret senere på måneden.

16 kommentarer:

  1. 100 indlæg - tillykke - godt gået. Og vildt at mine kort er med i indlæg nr. 100.

    God weekend,
    Annette

    SvarSlet
  2. Det er da nogle fine kort og med nogle gode farver,så kan man jo låne lidt igen herligt.
    Bodil H

    SvarSlet
  3. Flotte kort fra Anette.
    Ja, vi ses på lørdag.Der har jeg også en lille håndfuld med. ; )
    God weekend.

    SvarSlet
  4. Hvor er det dog godt, at du har Fifty som hjælper. Han gør det nu godt ;) Glæder mig til at se både dig om ham på Scrap'n'Dream.

    SvarSlet
  5. Godt Fifty er SÅ stærk, er sikker på at den bliver tung at køre med. Fine kort du har modtaget og god ide`, med "lager" til donerede materialer. God tur næste weekend. KH 10na

    SvarSlet
  6. Synes da også godt du kunne ryste op med noget honning...

    SvarSlet
  7. Flotte kort fra Annette - de fortjener også ros!

    Du må vente med at få kort fra mig til det er conventiontid. :)

    SvarSlet
  8. Ihh - tillykke med indlæg nr 100.. det har været en fornøjelse at læse dem alle :-)
    Igen en omgang smukke og inspirerende kort - håber du og Fifty får kassen fuld på lørdag :-)
    Mange hilsner fra Tina M.

    SvarSlet
  9. Flotte kort, herligt med lidt mere insiration ! Fifty har fortjent honning...mindst ;-)

    SvarSlet
  10. Jeg kommer ikke og scrapper på lørdag, men kommer da lige forbi med en håndfuld kort og en præmie ;-)

    SvarSlet
  11. hej charlie og fifty jeg kommer desværre ikke til de forskellige arrangementer fordi jeg jo har den lille bebs, men sender snart en bunke kort igen og så håber jeg du får fyldt fiftys lille vogn op mange gange i år

    mvh mette

    SvarSlet
  12. Super Lækker vogn fifty har fået, der er nok misundelighed i bjørne verdenen *gg* - Tillykke med de 100 indlæg det er super sejt Krammer Heidi - vi ses lørdag

    SvarSlet
  13. Flot med 100 indlæg allerede. Og fint at I også har fået overskud til firmabil ! (Husk det på selvangivelsen....)
    Ja, jeg er jo ikke et øjeblik i tvivl om, at I nok skal hygge jer på lørdag....suk, suk,...God fornøjelse.

    SvarSlet
  14. stort tillyke med indlæg 100, hvor er det bare flot..

    Stort skulderklap til jer der arrangere dette, og støtter det.. det er virkelig en smuk sag at støtte. Jeg er selv helt ny i scrap card verdenen, men når jeg engang ligger inde med en mase matrialer vil jeg bestemt gerne være med til at støtte en så god sag :)

    SvarSlet
  15. hvor er det bare sejt at bjørnen sådan knokler for at komme frem med kortmobilen :)
    Han fortjener bestemt noget varm honning og et kram :)

    SvarSlet
  16. Jeg må da simpelthen lifte nogle af de skønne kort. Jeg får jo helt dårlig samvittighed over ikke at have givet noget til OSH endnu. Og jeg som selv er ansat i forsvaret... Ups.

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2024 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)