torsdag den 20. december 2012

20. december og endnu en ekstra julegave til NOGEN

På vej i seng i går (derfor de mørke billeder) hørte jeg den der puslelyd, der betyder at nogen er på vej i en kagedåse..  Og ganske rigtigt:

HM HM Fifty - hvad har du lige gang i kl. er MANGE!!
 Men kvik er den lille bjørn jo - så forklaringen var - og da det snart er jul har jeg valgt at tro på ham. At han ville hjælpe med at trække lod ved at kaste en pebernød og se hvor den landede.

Så hermed verdenspremieren på "Kast en pebernød og find en vinder"
OKAY Fifty - du ramte faktisk - lad os vende og se hvem det er?
TIL LYKKE til dig Signe B.
Og Godnat og sov godt til dig Fifty - husk nu at børste tænder efter den pebernød, for den kom vist ikke retur i kagedåsen, vel????

Til lykke til dig Signe B. - du kan læse i indlægget fra i mandags, hvad du skal gøre for at få din præmie og kig dig godt omkring inde hos Kreative fornemmelser - for UHA der er mange fine ting udover de lækre stempler du kan vælge imellem som din præmie.  GOD fornøjelse. =0)

Og tak til alle der her i juletravlheden tager sig tid til at kigge herind og lege med, når vi finder på noget skørt og i december prøver at sige TAK til alle der har støttet OSH på den ene eller anden måde i årets løb.

Det var dagens indlæg - vi ses igen i morgen.

onsdag den 19. december 2012

19. december - vi kan næsten ikke vente...

.. for i aften finder vi endnu en vinder blandt ugens 3 første dages kommentarer!!! Fifty er SUPERspændt på hvem han kan gøre glad denne gang. =0)

Men et par julekort skal vi da også lige nå at vise frem. Disse stammer fra en yderst produktiv hyggedag Mette Hyldig tog initiativ til hjemme i privaten i efteråret, så jeg har ikke helt styr på hvem der har lavet hvad - men FINE er de:

Embosset baggrund og et par små fine julekugler i skinnende karton med lidt holografi-agtig effekt. Og nederst - den altid anvendelige ovale Stampin'Up punch med en hilsen i. Jeg tror det er Mette selv der har lavet dette.

Her er jeg ret sikker på Jean har været på spil med sit søde snemandsstempel - fint farvelagt - med snedrys om fusserne og et rødt OSH-hjerte (ved godt det er QK men for jer der måske ikke ved det fik jeg i sin tid skriftlig tilladelse til at bruge dette hjerte som vores logo - og det er så fint - fordi det ser ud somom det er et stykke bånd der er brugt)

 
Skønt når I laver sådanne hyggedage og samtidig får lavet OSH-kort - for vi inspirerer jo hinanden når vi er sammen - og den enes rester kan måske få nyt liv i hænderne på en anden. Hvis I sender fotos fra sådan en dag i en mail til mig - viser jeg dem gerne her på bloggen. =0)  GOD onsdag!
 

tirsdag den 18. december 2012

18.december her er flere JULEKORT =0)

Det virker på en måde mere rigtigt at vise dem her i december - og det er jo også først nu de begynder at droppe ned i postkasserne rundt i landet.

I dag er det kort fra dygtige Cecilie :

Kvadratisk kort med god plads til at vise de fine juletræer fra mønsterarket.
Kender I det der ark stormønstret papir der var SÅ lækkert da man købte det og bare aldrig er blevet anvendt. Her en kanon ide til at dysse det lidt ned ved at skære det i mindre stykker og indramme det i hvidt med MS kantbort.
Og her til sidst - hvem siger der ikke kan være lyserødt i årets julekort - her går det i hvertfald fint - I det første kort er der ovenikøbet blomstret papir og blomster.

SØDE kort - tak for kigget Cecilie. =0)

OG tak for de mange lækre kommentarer og den rørende interesse I viser OSH og i særdelesdenne blog. =0)

Fifty og jeg GLÆDER os til at trække lod onsdag aften.

mandag den 17. december 2012

17. december NY rekord og Fifty på slæbearbejde

En lågekalender fra Build a Bear er meget hyggelig - men i dag fik Fifty en pakke med en flaske acaciehonning - for DET havde han fortjent! Og inden "den skrappe pædagog" kommenterer at han er en forkælet bjørn kan I se billeddokumentationen nedenfor.

 Der var nemlig hele 15 kasser - med ikke mindre end 3.247 kort - fordelt på Valentines, Love U, børnekort, generelle kort, kagekort, til lykke kort og kort uden tekst.

Det bragte vores totale forsendelse i 2012 op på

12.333 kort

og til sammenligning sendte vi i hele 2011 8.293 kort - hvilket bestemt også var fint. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ALDRIG i min vildeste fantasi havde forestillet mig at vi blev så store og kunne gøre så meget gavn. I er allesammen vigtige brikker i denne succes - så kig lige i spejlet og sig "jeg er bare alletiders" til jerselv. =0)

Jeg tillader mig at kalde det årets resulat - da jeg bortset fra en pakke fra Bente (skraksak) i sidste uge ikke regner med at modtage mere OSH-post på denne side af Nytårsaften. Men HUSK endelig at vi gerne aftager evt. overskydende julekort - hvis du fik produceret for mange - vi gemmer dem tørt og godt herhjemme til næste juleræs starter.

En STOLT Fifty med alle sine "Kærlighedspakker"
I lighed med manden fra reklamerne, der skal fyre raketter af hver gang der er noget at fejre har jeg besluttet at sådan en rekord ikke skal gå ubemærket hen. Så "DET SKAL FEJRES" og det er lige præcis så heldigt at Pia fra Kreative fornemmelser gav mig mere end et sæt clearstamps da hun var i hyggenissehumør! =0)

Så lad os sige at I får fra i dag og indtil onsdag aften til at kommentere i dette og de næste par indlæg. Derefter finder vi en vinder af denne fine decembergave (der pga juleposten dog nok først kommer efter jul):
Frit valg af 1 stk. Clear stamp set fra Lawn Fawn eller Hero Arts:

Lawn Fawn:
http://kreativefornemmelser.dk/stempler-clear-1/lawn-fawn-357/

Hero Arts:http://kreativefornemmelser.dk/stempler-clear-1/hero-arts-12/

Jeg giver besked til Pia og vinderen vælger på nettet og skriver navnet på det valgte stempel direkte til  kundeserviceSNABELAkreativefornemmelser.dk , så sender Pia det ønskede sæt.

SKØNT at vi sådan kan fejre vores rekord - 1000 tak Pia.  =0)

Det var alt for i dag - men det var heller ikke så lidt syn's jeg.


søndag den 16. december 2012

16. december - God 3. søndag i advent og JULEKORT =0)

Dagen i dag er familiehyggetravl her i HQ - så dette er et indlæg jeg har skrevet på forhånd - men i morgen vil I kunne se Fifty og alle de pakker vi lige har sendt afsted og læse lidt om en NY REKORD her på årets sidste dage. =0)

I dag resten af julekortene fra Lene S. fra Greve:

Jeg kan altid godt lide når der er noget blødt på et kort - her en blonde - og kortet med julekageopskriften dufter også rigtig af jul.
Med LÆKKERT papir og fine stempler er det ikke langt til et FINT julekort.
Kristtjørn i to udgaver der dog begge er smukke - og med hhv. dansk og engelsk tekst.

TAK for kortene til dig Lene - de er sikkert allerede ankommet et sted i Danmark med en dejlig julehilsen i. =0)


lørdag den 15. december 2012

15. december - OSH's til dato yngste hjælper på besøg

I går skulle sidste hånd lægges på pakningen af Valentines kort, børnekort, generelle kort, til lykke kort og kort uden tekst - men mere om det senere i indlægget. =0)

Her en lille serie fine julekort fra Dorte SJS i Helsingør. Min mor lavede meget patchwork og det var bare så hyggeligt at se disse julekort - der jo både har patchwork-sekskanten, stof og her TH kanten med tråd, saks, symaskinespole og  en knap. Jeg kan huske vi altid blev nervøse hvis hun så på os og sagde: "Sikke et sødt mønster den kjole har" - Så turde man dårligt vende ryggen til hende hvis der pludselig manglede en sekskant... tihi....:

Patchwork julekort.
en anden patchwork model med filt honningkagekone!
Her julekort med sød lille juletræsbrort og sølvstjerner der glimter.
Og sidste Dorte kort i denne omgang - sødt og julet. Tak for kortene Dorte og God jul. =0)

Og så må vi over til store pakkedag - hvor Fifty og jeg var begyndt, men blev lidt overvældede af de store mængde flotte kort. Så tikkede der en sød SMS ind i går med tilbud om at komme forbi for at hjælpe fredag aften. UHA det blev vi svært glade for,
Her først Fifty der mistede pusten helt ved at PAKKE kort til Kosovo. Men SÅ - trommehvirvel tak - ringede det heldigvis på døren - og SE hvem der kom!!
 Søde Sarah og nuttede Agnes babybarn - der var 100% fantastisk og sov fint i sin barnevogn ude i vores carport. Vi andre spurtede rundt (dvs. Kjel og Jakob hyggesnakkede og trådte til når vi skulle have løftet kasser). Agnes havde selv sit yndlingsmåltid med - og vi sørgede for en hurtig affodring af hendes mor og far inden de kørte ud i vintermørket igen. 1000 TAK for besøget alle 3 - vi er nu klar til at sætte adresselabels på kasserne og sende dem ud i den STORE verden mandag morgen.
Og så bliver der sørme også plads til lidt julepynt i stuerne her hos HQ.  =0)

fredag den 14. december 2012

14. december - endnu en julehilsen specielt til Fifty !

Fifty har skam også fået sit helt eget julekort - (og det er KUN fordi han stod for at indvie Annette (aka)'s scrapværelse og de er specielt gode venner... og fordi vi er lidt skøre Annette og jeg... =0) ).
Så han viser det altså kun frem fordi det er SÅ fint og fordi der er noget UNDERLIGT noget han ALDRIG ser på sine OSH kort - nemlig glimmer og det tør vi godt have nede på kaminhylden i pejsestuen - for det er LANGT fra scrapværelset og OSH-rummet! Ja ja - det er jo store forhold her i HQ  ;0).

Se lige de nuttede bamser på rad og række med glimmer på julesokkerne og guldstøv i granguirlanden ... LOVE it....
Og se lige dette fint varmeembossede stempelaftryk!
Og så er selve kortets opsætning så sød og perfekt til mange forskellige typer kort.

Fifty vinker i baggrunden og siger 1.000 tak for kortet og den søde hilsen, hvor Annette bl.a. takker ham for hans optræden på bloggen i årets løb. =0)

God Fredag - vi vender tilbage i weekendens løb  =0).