Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 11. december 2025

11. december - vi har været til nabogløgg i går aftes - så hyggeligt

Hjemme igen havde OSH modtaget denne mail fra Kosovo og den må jeg da straks dele med jer:

En hilsen fra KFOR

Kære Operation Skriv Hjem.

Mange tak for den fine pakke med småkager og juleslik. De pakker vil bringe glæde hen til og over julen.
Det betyder meget at mærke opbakningen hjemmefra og vi sætter stor pris på jeres indsats og omtanke.

TAK fordi I tænker på os!

I må have en fantastik jul og et godt nytår!

Bedste hilsner

T. F.

Danish Guard Department, Camp Novo Selo

Mailen var ledsaget af disse to foto, der viser det område de ca 35 udsendte har som opholdsrum og det julepynt de indtil nu har fået fat på. Sød og hyggelig ting at dele med os og dejligt at høre pakken er kommet frem.



Lille juletræ med lys og pynt ved indgangen.



Og TV stuen med sofagruppe og -bord.

Jeg nåede lige et enkelt men for os helt specielt julekort til vores gode venner. Alle kender kortet med den røde bil der har været i skoven efter juletræet - men jeg har fået en gave fra en ven i Tyskland, så
ved ikke om den fås i Danmark. Den er fra Creative-depot.de har hun skrevet, så det er et tysk firma.
Med den, det fine juletræsskov papir fra Gavlhuset og Gittes eget design die med Juleknus, kunne jeg lave dette perfekte julekort til vores gode venner der i sin tid havde en Citroen 2cv i netop denne grønne farve for over 40 år siden. Det tror jeg vil vække jubel... 😁


Det var alt for i dag, nu må jeg hellere finde vej til soveland.  God nat herfra.



9 kommentarer:

  1. Sikke en fin hilsen... Det er desværre ikke meget julepynt vores soldater har at se på gennem julen - mon det vil være muligt at sende noget til dem?

    SvarSlet
  2. Jeg er så vild med den ikoniske bil med juletræ. At bruge en 2CV gør julekortet så ekstra personligt.

    SvarSlet
  3. Skøn med en hilsen udefra! Og skønt og hyggeligt kort.

    SvarSlet
  4. Hvor er det rart at høre fra brugerne af vores kort.
    Skønt kort med 2CV’en, og meget personligt.

    SvarSlet
  5. Fin hilsen fra udlandet. Sødt kort med bil/træ

    SvarSlet
  6. Fin hilsen. Håber de får en god jul , selvom de er væk fra familien.
    Det er det skønne ved selv at lave kort, at man kan tilpasse det og gøre det personligt til modtager, her med den grønne bil

    SvarSlet
  7. Tak for den fine hilsen, dejligt at høre og se 🌈🎄🌈

    SvarSlet
  8. Rigtig dejlig hilsen fra udlandet- tak for dit kæmpe arbejde Charlie!

    SvarSlet

TAK fordi du besøger OSH-bloggen. Alle kommentarer bliver læst og spørgsmål besvaret - og ikke mindst værdsat og igen i 2025 deltager du med et lod pr kommentar i den månedlige konkurrence om dejlige præmier! MEN HUSK man kan ikke vinde på anonyme indlæg så HUSK at skrive dit navn i din kommentar, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen.
THANK YOU for visiting the OSH blog - normally we only blog in Danish - but we hope you can enjoy our cards nevertheless ! All comments will be read and are truly appreciated =0)