OSH har i sin tid fået doneret en hel del juledesignpapir fra Panduro Hobby. Igennem årerne har OSH's trofaste hjælpere hjulpet med at skabe julekort ud af designpapiret. De sidste bunker ark fik jeg for nogle år siden af Charlie og har siden da gjort mit bedste for at "spise" af lageret. Jeg kan med stolthed fortælle, at Panduro lageret er tømt nu. Yeah!
Det er blevet et stort udvalg af forskellige julekort. Der var 5 forskellige designs med stort motiv i det ene hjørne, samt et lilla design med snefnug himmel.
De store motiver i de ene hjørne gav lidt sig selv, men resten af designpapiret var lidt mere frit at fortolke. Jeg vil ikke knytte så meget tekst til denne blogpost, da jeg i så fald ville blive helt blå i hovedet pga. mængden af kort. Jeg håber i stedet, at I vil nyde at scrolle igennem alle kortene og blive inspireret. Hvis I har spørgsmål til de brugte materialer, må I stille det i en kommentar :)
Advarsel - her er mange julekort! Dog kan jeg trøste med, at det slet ikke er alle skabte julekort som er med her. Der er stadig en del kortdesigns, som jeg ikke har kunne fundet i mit fotobibliotek.
Til at starte med får I nogle billeder at de "hele" designpapir ark fra Panduro. Desværre kom denne idé ikke til mig oprindeligt. Derfor kan jeg ikke vise alle designark på denne måde, men udgangspunktet er meget ens.
Sidst i blogposten slutter jeg af med vigtig information om dette års behov for julekort :)
Ovenfor ser I mine udskæringer klar til kortproduktionen. Nedenfor ser I det oprindelige designpapirark.
Nedenfor ser I nogle af de kort som er kommet til ud fra designpapiret.
Bare rolig, blot scroll videre. Julekortene skal nok komme i massevis :)
Tillykke! Du er lykkedes med at komme igennem ALLE de julekort.
I år har vi brug for en del flere julekort end vi normalt plejer. Det skyldes at der er 800 flere udsendte i år. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at lave julekort til vores udsendte soldater. Vi kan selv klare noget, men hele 800 ekstra udsendte er en stor mundfuld.
Hvis du gerne vil hjælpe med at lave julekort, har vi dog en bøn. Kvalitet over kvantitet. Vi vil selv have travlt med at lave julekort og derfor har vi ikke god tid til at tage os af skadestue-kort.
Deadline for aflevering til OSH på adressen i Allerød er senest den 31. juli 2022. Du kan finde adresse detaljer og afleveringssteder på bloggen under fanen "Aflever kort her". Vær obs på, at deadline er ifht. kortenes ankomst til OSH HQ i Allerød.
Pia