Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

tirsdag den 29. juni 2021

29. juni - Sidste juni indlæg

Skoleferien er i gang, nogle er sikkert på sommerferie - men andre har tid til at kigge med herinde og I skal da lige have et sidste indlæg at kommentere på inden jeg trækker lod i morgen aften kl. 22.00 - så mangler du at få kommenteret på juni indlæggene er det NU du har chancen. Præmien er som før nævnt et gavekort til Den Kreative kælder i Stenløse på 200 kr. 

I dag viser jeg kort fra en ny bidrager til OSH - Birgitte Thycosen.

Vi starter med dette skønne par der er "Born to be wild"
- sjovt kort, hvor Birgitte har heatembosset selve stempelaftrykket
og bagefter farvelagt det. Det giver virkelig knald på den sorte farve.

Og vi bliver i de vilde køretøjer - her et af NHH designs skønne freebie digi stempler,
hvor Fifty sidder bag rattet i sin fine jeep.

Her i midten af de kort vi har valgt at vise, kommer et sjov og ballade kort
med små dyr der kigger frem fra "vinduer" i kortforsiden.

Her en sød hilsen med dejlige valmuer på en baggrund af stemplede valmue silhouetter.

Og sidste kort i dette opslag er en smukt farvelagt tulipan
hvor strimler af mønsterpapir er sat sammen til en baggrund.

Tak for kortene Birgitte og TAK til Vivi fra Den Kreative kælder for månedens sponsorgave.
Held og lykke til alle jer der deltager i lodtrækningen med jeres kommentarer. Udover at det er hyggeligt at I kommenterer hinandens kort herinde, er den månedlige lodtrækning takket være vores danske butikker også OSHs måde at kunne sige TAK til alle jer, der støtter os med jeres hobby. I bruger jeres evner og tid og materialer og så er det en fornøjelse at gøre 1 af jer glad hver måned. 

Nu kan jeg høre dynerne kalder - så over and out herfra. 


torsdag den 24. juni 2021

Julekort #6 hos OSH

Sommeren er kommet og hedebølgen har lagt sig lidt igen, så nu er det da lige rette øjeblik at få lavet lidt julekort igen. Vi har jo deadline tidligt i år, så de udsendte der er længst væk også kan nå at få deres kort hjem i god tid inden jul. Det er selvfølgelig et sats, men vi håber at vi når at få nok kort til at dække vores 2021 jule-behov. Her kommer først en ide fra Pia:

Denne gang har jeg valgt at lave et One-Layer-Card, hvilket vil sige, at mit kort kun består af kortbasen og ingen andre lag. Til dette har jeg brugt Masking teknikken for at skabe julekuglerne og den hvide kant på kortet. 

Når man arbejder med Masking teknikker, er man nødt til at skabe sit motiv trin for trin. Jeg startede derfor med den pink julekugle, da den er forrest. Derefter sørgede jeg for at dække den pink julekugle til med Masking papir og kunne så lave den røde julekugle. Herefter dækkede jeg også den røde julekugle til, samt brugte smalt washi tape til at 'afdække' min ramme på kortet. Det gjorde det muligt for mig at lave den blå baggrund. 

Stencil med cirkler er fra Three Scoops, Ink Blending Brushes er fra Taylored Expressions og det lille tekststempel er fra Gittes Eget Design.  


 Til de sidste detaljer på kortet har jeg brugt en sort pen. For at få den hvide ramme til at træde lidt mere frem, har jeg også pyntet den med en enkelt sort streg. 

Nu er det som altid vildt spændende at se, hvad de to andre har fundet på. 

-*-

Og her kommer Cecilies bidrag denne måned:

I denne omgang er jeg tilbage til mere oplagt julede stempler, så denne nuttede yeti står og slås med at få styr på julelysene - det tror jeg, vi genkender alle sammen. Baggrunden er udstanset med en die fra Lawn Fawn og derefter gjort til en nattehimmel med distress inks. De små snefnug er stemplet i hvidt ovenpå baggrunden. 


Han er da ret nuttet og jeg håber han får styr på kæderne og får nogle JOLLY HOLLY DAYS

Hvad har du at vise frem denne gang Charlie?

-*-

Meget udenfor min komfortzone er jeg gået i "enkelt og delikat" julemode - og har modstået mine sædvanlige "det havde I nok ikke regnet med" ideer.  Vi får se hvordan det går 😉


Her ses først de materialer jeg har haft gang i. Stjerneklynge die fra Gummiapan og de andre to ting fra Happymades Simple and basic serie - julestempel og julekram die.


Her er resultatet - kraftkort med hvid/rød/guld farvekombi og sort Versamark stempelfarve.
Jeg blev selv overrasket over hvor meget det dryssefri glimmerguldkarton (her bare den billige fra REMA1000 sidste år) kan give et kort - så jeg er selv godt tilfreds.

Som altid vil vi rigtig gerne se eksempler på jeres julekort - så her kommer Mr. Linky:










fredag den 18. juni 2021

Børnekort inspiration af bl.a. doneret materiale | Pia På Banen

Dagens inspiration er vist lige i Fifty's ånd, da her både er bløde bamser, helikopter, fly mm. Kort til børn er noget vi mere eller mindre altid har brug for. Der behøver jo ikke nødvendigvis være en speciel lejlighed som en fødselsdag for at sende et kort til sit barn eller børn. Ofte vil soldater-far eller -mor gerne sende en sød hilsen hjem til familien/børnene. Denne gang vil jeg vise jer netop denne type kort. 

Noget af det brugte designpapir er doneret af en venlig sjæl (her nævnt som K.E.). Derudover er der også brugt kraftigt gavepapir som substitut for designpapir.  

Jeg vil forsøge, at nævne de brugte materialer fra kort til kort, men husk at vores hoved fokus er, at inspirere vores følgere. Der kan være brugt materialer, som ikke længere er til at købe. Dette skyldes, at jeg (som mange andre) gør mit bedste for at holde fast på mine favoritter i stedet for at udskifte med nyere designs. Mon ikke du selv har noget liggende i gemmerne, som sagtens kan bruges til evt. at skabe din egen version af disse inspirationskort. Hvis jeg først har nævnt brugen af ét produkt én gang, vil jeg ikke umiddelbart benævne det igen. 

Ps. Jeg er på det kreative team hos Hobbyboden, hvorfor der kan forekomme brug af produkter fra Gitte's butik og brand. 


Det er ikke ofte at jeg kaster mig i at farvelægge med Promarker tusser, men dette søde bamsestempel nærmest tiggede om det. Min farvelægning er ganske simpel og jeg har ikke gjort mig særlig umage i blending delen. I vil også se mit bud på et mega-hurtigt og sparsomt farvelagt motiv.

  • Daisy & Dandelion Stamps - Daisy & Dandelion - stempelsæt
  • Gina K. Designs - Chocolate Truffle - Amalgam hybrid sværte
  • Promarkers: Cocoa + Raw Siena + Tan + Soft Peach + Poppy + Cool Grey 2
  • Gittes Eget Design - Basis Cirkler - die sæt
  • LifeStyle Crafts - Nesting Cirkles - die sæt
  • Gittes Eget Design - Basis Rektangler og Flag - die sæt
  • Gittes Eget Design - Rundede Rektangler og Flag - die sæt

  • Promarker: Salmon Pink + Cerise
  • Gittes Eget Design - Mix & Match/Hej - stempelsæt
  • VersaFina - Onyx Black - pigment sværte

  • Create A Smile - Double Stitched Rectangles - die sæt
  • Promarker: Purple

  • Clearly Besotted Stamps - Take Flight - stempelsæt
  • Gina K. Designs - Lucky Glover - dye sværte

  • Gerda Steiner - Moody Unicorns - stempel og die sæt
  • Memento - Tuxedo Black - dye sværte
  • Promarker tusser (beklager, kan ikke huske farverne)

  • Gittes Eget Design - Midi & Maxi/ Hej - die sæt

  • Gittes Eget Design - Basis Kvadrater - die sæt
  • Three Scoops - Kram - stempelsæt

  • Simple and Basic - Straight Edge Rectangle - die sæt

  • Simple and Basic - Double Pierced Rectangle - die sæt


 Det var alt for i dag. 1000 tak fordi at du fulgte med helt til slut 😊

Charlie her - TAK Pia fordi du viser disse skønne børnekort, som bragte et smil på læben, da vi pakkede dem i kasserne. Der var også et hvor netop en rødtrøjet, lyshåret fodboldspiller med nr 10 på brystet, det kort bliver helt sikkert revet væk. 😉

Jeg låner lige lidt plads for at svare på et spørgsmål om vores syn på mini-slimkort. Selvom det altid er svært at sige nej tak til noget man får, har jeg besluttet at vi holder os til at mindste kort er a6 kortet.
Det skyldes både at der skal være plads til at skrive i det (også med grovmotoriske soldaterhænder) og at det mest er os "scrappere" der ved hvad der er sidste skrig og ikke en soldat der skal skrive hjem. Det er også en stor lettelse for os, at vi har så få forskellige størrelser som muligt at pakke. Lige nu består en kasse af alle a6 kortene og så bliver de større kort lagt fladt øverst i kassen. Så nej tak til mini-slimkort herfra. 💓

Kreative hilsner,
Pia 

torsdag den 17. juni 2021

17.6.2021 I går var det store PAKKEdag hos OSH ... lang post med fotos og oplysninger

 ... og allerførst TAK for de mange kort vi modtog op til deadline. Mie og jeg har dælme haft travlt på den gode måde og for sjov lavede jeg lige et hurtigt regnestykke. Vi har på præcis 4 uger til i går modtaget 3.275 kort, som vi har tjekket, sat labels på (en del af dem), kuverteret og så vidt muligt fotograferet et lille udvalg af undervejs.

Klimaks er så pakkedagen og igår mødte Pia Krogh Larsen så op 9.30 frisk som en havørn og kun afbrudt af et par spisepauser forlod hun HQ som en knap så frisk natugle kl. 22.15.  Det er en KÆMPE hjælp, at vi kan være 2 om opgaven og også væsentlig hyggeligere end kun at have Fifty at tale med (sorry Fifty..) Husets herre stod for drikkevarer og forplejning - også tak til ham. 😉

Vi havde ikke lige tid til en video og assistenten, der kunne duppe sved af panden, var heller ikke til stede, så her kommer lidt fotos af sådan en dag, så I ikke bliver snydt for et kig inden for:

Kort nr 76.000 og 77.000 lå klar til de 2 steder, der denne gang får sådan et specielt kort.
Pia Krogh Larsen havde lavet det første. Det er en Gittes eget design Fantasy flower die, frihåndstegning med sort tusch og akvarelmaling der har været i brug her.
Vi sendte hele vores lager af Halloweenkort også dette, som jeg har lavet med den nuttede Lawn fawn flagermus die, der her er klar til at sætte tænderne i en fint indpakket karamel.

Fifty var naturligvis med, men brugte en del af tiden på sin stol under bordpladen.
Kasketten sidder, så jeg ikke helt kan garantere, at han ikke sover på vagten lige på dette foto.

Vi startede med kassen med LOVE kort. Der blev pakket poser med kortblandinger på 20 stk og den der pakker får lov til at vælge hvilket kort der er forside på pakken. Alle kort vi sender er fine, men der er altid et i stakken man lige har lyst til at lægge forrest.
OBS:Vi gjorde et GODT indhug i LOVE kortlageret, så dem ønsker vi os flere af til næste sending.

De mange nye kort der kom, gjorde at vi var vokset ud af de fine OSH Ikea kasser, der normalt er vores lager, så der var kasser og bøtter i brug overalt. Da alle kortkasser til de udsendte var klar til vores brevhilsen og til lukning, brugte vi resten af tiden på at arbejde forud, så vores nuværende lager
blev transformeret fra dette syn....

... til nedenstående. Dvs. alle kort står i deres respektive kasser i indpakkede sæt af 20 stk. Så har vi tyvstartet til næste pakkedag. I kan se den nye dato for deadline af JULEKORT og andre kort i sidemenuen. Pga. ferieplaner må I meget gerne sende/aflevere især julekortene i god tid inden deadline. Evt. øvrige kort tager vi gerne med hjem fra Scrap-a-mania, hvor Fifty er på pletten med sin indsamlingskasse og kuffert med vingummier - ALT vil være som det plejer håber vi. 🍀


Vi har en lille bøn her ovenpå nogle heftige uger med klargøring af kort. Det ville hjælpe os ENORMT meget hvis I husker at:

* vi gerne vil undgå at skulle sidde og pille cellofanposer og andet plastic af hvert enkelt kort, som I kan se sender vi dem i sæt af 20 stk, emballeret med en plastpose.
* vi IKKE kan bruge kort, der er mindre end et alm. standard a6 kort
* Til lykke kort gerne må være så generelle som muligt, vi har ikke overblik over hvor der er brug for kort til 80 årige eller 9 årige, så undgå alder på fødselsdagskortene, please. Til lykke kan bruges til et hav af formål, hvorimod "til lykke med hundehvalpen, eller det nye køkken er sjældent efterspurgt.
* OG et lille suk om kuverter - hvis dit kort har et format, du ikke kan finde en kuvert til, så kan vi nok heller ikke. 
* mere om kuverter - de allerbedste til a6 kort til os er faktisk dem der IKKE er selvklæbende, da de jo skal ned til et meget varmt klima med støv og sand. Jeg har hørt, at de på ret kort tid kan blive "grimme" der hvor limstrimlen sidder. Jeg bruger selv dem fra Bog og Ide og da der er 100 i pakken til ca. 30 kr er de faktisk billigere end dem fra Tiger; Rema osv. med 25 stk til 10 kr. og de fungerer altså bedre.


Vi opdaterer selvfølgelig snarest oppe under "Læs her først" - men husk, du så det her først. 😉

I skal da også lige have et par fine LOVE kort. Jeg er nok ikke den eneste der på lageret har noget af det første papir de solgte hos Søstrene Grene. Jeg fik aldrig rigtig lavet noget med det - fordi mønstrene var for store til min smag - men se nu her - hvor smart mor og datter (Tina og Ninna   ) har fået brugt dette papir. JUBII - det er sådan en god ide jeg vil bruge. I får lige 3 eksempler her:

Den hvide "frimærke"-die giver RO i baggrunden og der er pyntet med lidt bling
og et hjerte fra et af de andre ark i blokken cuttet med en cirkeldie med syning i kanten. 

Her er det en scallop rektangel og Happymades cirkel die med hjerter.
I midten igen et hjerte med baggrund fra et af de andre ark.
Den lille hvide fiskehale strimmel med stemplet tekst er lige prikken over i'et.

og til sidst dette, hvor der igen er lavet et par lag som fint
bryder det lidt travle mønster i baggrunden. 

Tak for alle kortene Tina Nymand og Ninna Nymand Karlsson og stort til lykke med baby Clara til både mor Ninna og mormor Tina. Hun ser dejlig ud på FB. 


tirsdag den 8. juni 2021

Det er DYRT at stå for OSH - af flere årsager ...

 ... bare rolig der kommer ikke en klagesang herfra, selvom Fiftys lille sparegris til kuvertindkøb har haft det hårdt under Coronatiden.  Næh - jeg taler om alle de lækre kort,  jeg får her på adressen og som skaber nogle behov, jeg ikke vidste jeg havde (ja - rygrad som en regnorm - I know....).

Som f.eks. da der kom en KÆMPE leverance fra Linda Rasmussen og TAK for det Linda. Der var kort til alle temaer og julekort til lageret og så var der en masse søde LOVE kort:


Se lige dette "hjertekram" - det kunne jeg da slet ikke stå for, så jeg spurgte Linda
hvor de dies var fra - og hun henviste mig til en af de danske butikker.
Burde der ikke være et skattefradrag for den slags udgifter???


Så i dag kunne jeg hente en pakke og tilføje disse til mit omfattende dies-lager
men jeg ELSKER dem allerede - så HURRA for det.
Jeg skar lige en prøve af det mindste Scallophjerte i karton og ALLE de små huller sprang ud
helt uden bøvl - FEDT når en die skær så godt!!!


Hjertet uden scallop kant er også brugt her med en lille "His" og "hers" knap på. 💓


Her med to af de mindre hjerter - og stadig holdt i sarte fine farver.


Og her, hvor Linda har brugt små nuttede farvede hjerter hele vejen rundt i kanten.
FED ide og sikke en tålmodighed.....
Der er stadig perfekt plads til ordet Kærlighed.

Det var ugens indlæg - jeg må videre til kortbunkerne. I går forsvandt vores spisebord under de mange kort Mie og jeg fik sat labels på og sorteret efter emne. I dag må vi se hvilken tom, lodret flade vi så kan få til at forsvinde.  😆 Huset herre har sat ingen adgang skilt på sit kontor, så han er i sikkerhed. 

Hvad med Fiftys værelse kan jeg fornemme I tænker - jamen der står kasser og poser på hele bordpladen og venter i kø.  Men bare rolig - når Pia og jeg skal i gang om en uge, så er der ryddet for det er jo vores pakkebord. 

Med andre ord - TUSIND tak til de mange (også nye navne) der har sendt og leveret kort til denne forsendelse - det har været en fornøjelse at se jeres opbakning. 

Husk at kommentere - nu skrev jeg i sidste indlæg hvor mange indlæg OSH har skrevet i vores 11 år på posten - I har også været flittige i denne uge har vi rundet 11.000 kommentarer i alt - men det er jo over lang tid - så chancerne for at vinde er altså langt højere end når jeg vinder 50 kr i Lotto 1 gang om året.
I denne måned er det Vivi fra Den kreative kælder der har et gavekort på 200 kr til den heldige der får sin kommentar udtrukket når måneden er slut.

tirsdag den 1. juni 2021

Dette er faktisk OSH indlæg nr 1.077 her på bloggen - just saying....

Juni måned er hermed "skudt igang" og fordi jeg har adgang til den slags data, fandt jeg det morsomt at fortælle både trofaste og nye læsere at der i denne blog faktisk ligger mere end TUSIND indlæg og dvs. også over 4.500 fotos af kortideer. I vores sidemenu kan man søge efter forskellige former for kort, da vi lige fra starten har givet vores indlæg emneord - så det er samtidig et fint "lille" opslagsværk. Prøv det en dag du lige har lidt tid tilovers eller mangler en god ide.  Siden vi startede bloggen er Fifty jo også gået på Facebook og netop i dag er der faktisk et skønt nyt opslag derovre. Den armymønstrede FB knap i vores sidemenu sender dig direkte derover. 

Dette var BONUSINFO - for jeg ved jo godt de fleste af jer i dag lige har klikket ind her for at se HVEM der var den heldige vinder af maj måneds kommentarkonkurrence (sponsoreret af Picturing the World og TAK for det).

Det blev denne kommentar der var lagt på vores maj julekort indlæg:

Søde kort 🙂 Så må vi jo finde julepapiret frem fra gemmerne, så der kan blive nogen klar inden august.

Det er "Bertram" også kendt som Linda Rasmussen der står for denne kommentar - så TIL LYKKE til dig Linda. Jeg skriver en pb til dig om hvordan du kan bruge dit gavekort.

TAK for kommentarerne til alle jer andre. Jeres kommentarer tjener to formål (mindst) - for det første giver I ros og anerkendelse til den person hvis kort jeg viser i et indlæg og for det andet er det hyggeligt at læse jeres kommentarer og for det tredje (ja ja jeg skrev jo mindst) er det rart for en blogejer og især efter over 1.000 indlæg at blive bekræftet i, at der faktisk sidder nogen ude i den anden ende af linjen, når man ikke lige kan råbe "HALLO er der nogen".  😉

Ny måned betyder også NY sponsor - i juni måned er det Vivi fra Den kreative kælder i Ølstykke der har givet mig et gavekort på 200 kr til en heldig vinder.  TAK for det Vivi. Som I måske ved har Vivi måttet indskrænke sine åbningstider pg.a. rygproblemer i øjeblikket så tjek lige hendes side - inden I kører afsted - og husk webshoppen altid er åben. Hendes mand Carsten knokler med den når han har fri fra sit rigtige job. Så det er lidt op ad bakke lige nu - men det går fremad og vi sender en stor GOD bedring hilsen herfra. 

MEN da OSH i øjeblikket er oversvømmet af kort, poser, kasser osv. fordi deadline er lige om hjørnet har jeg også nogle nye kort at vise til jer. Denne gang fra en "gammel" kending - og dem kan vi heller ikke undvære - så hej Jannie Thorgersen og tak for de fine kort der var med i en af de KÆMPE kasser der kom fra det Nordjyske.


Fint kort med sarte farver og en lille hilsen. Temaet er perfekt afrundet med
transparente enamel dots og en fin, sart bladcirkel (Alexandra Renke - Eucalyptus leaves)


Til lykke kort med matchende mønsterpapir og fint farvelagt stempelmotiv.
Den lille til lykke die mener jeg er fra Gummiapan.


Blåt er altid godt - og her fint afstemt til den lille pige med paraplyen. 
På denne måde går prikker og striber også fint sammen. 
Stemplet er fra Whipper Snapper designs.


Og jeg har gemt en SURPRISE til sidst - her et fint lille til lykke kort,
hvor den lille kage med 1 lys også er brugt som baggrundsdekoration på selve kortet -
MEN se nu her hvad der sker når man trækker lidt i den lille pil...


TADAAH ..  en fødselsdagsmus kommer op af en pakke.
hvor nuttet er det lige???
Trylleriet er lavet med et diesæt fra Lawn fawn der hedder Magic Picture changer

Det var hvad jeg havde at byde på i dag. GOD ny måned og husk at lave noget der gør dig (og måske andre) glad HVER dag. Det egner vores hobby sig heldigvis godt til. 💓