Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 24. maj 2020

Julekort #5 hos OSH

Hej og god 24. maj.  Hos os betyder det jo julekortproduktion og her kommer denne måned gæstedesigner. Det kører vi jo med i år og stor var min overraskelse, da Mie spurgte om der var en plads til hende. Så det bliver i familien i denne måned ;0):

Allerførst et foto af Mie - her i en tænksom udgave:


Mies valg er faldet på nogle søde Whipper Snapper musestempler jeg for nyligt har købt brugt. Vi har altid pebermyntestokke på vores juletræ, så det blev dette motiv.

Her materialevalget der dog blev udvidet under processen (udenfor kamera)

Her det færdige resultat - Som I kan se blev en fin grøn sløjfe fra Scrapping Cottage Holly Branch with Bow , en tekstdie med Julehilsner og en scallop rektangel die og en del af festen. Man skal jo benytte sig af adgang til mors lager når man er på adressen, ,ikke.  ;0)  
TAK for inspirationen og det fine kort til dig Mie.

Nu er det spændende at se om Pia også er i det "søde" hjørne:

Pia her og denne gang har jeg fundet mine Clean Color Real Brush frem for at farvelægge dette søde julestempel fra danske Three Scoops. Det er to små stempelsæt (Julehygge og Knus i et Krus) som kan kombineres efter ønske.


Jeg har stemplet på papir, som kan tåle en mængde vand. Dette skyldes, at jeg bruger en vandpensel til at trække og blende Clean Color Real Brush med. Hermed kan man få et akvarel look.

For at lave lidt hurtigt lys-glans på mit motiv hist og pist har jeg brugt en hvid Signo Ball pen.


Det stribede designpapir er fra svenske Gummiapan.

TAK Pia - sikke et lækkert kort fra dig også.

Så må jeg hellere vælge et næsten religiøst motiv dog i en Fifty-godkendt udgave. Jeg har nogle ældre men stadig supersøde gummistempler fra Lili of the Valley og valget faldt på "Mary and Joseph" og i parantes bemærket plus baby Fifty. På nettet ser det ud til, at de nu kun laver digistempler, men de har SÅ mange fine og i øjeblikket er der 50% på deres blog, så de kun koster ca £ 1.50.... der er børnemotiver og et have af nuttede dyr og bamser.

Dette er et zoom af motivet - ikke alt for bøvlet at farvelægge og ret nuttet:

Jeg har valgt ret sarte farver for at matche den stemplede kortbase med Merry Christmas over det hele. Det er et ældre baggrundsstempel fra Hero Arts der hedder Merry Background (så vidt jeg husker).

Kortet fik Guldfarvet glimmerkarton som en baggrundsstrimmel øverst og nederst så det matchede den fine guldstjerne og et råhvidt vævet bånd med små hjerter som adskillelse mellem motiv og teksten Celebrate the wonder.
Det var vores 3 julekort til inspiration - vi vil rigtig gerne se eksempler på jeres julekortproduktion og her kommer derfor Mr. Linky. I anledning af vores 10 års jubilæum er der en lille hyggepræmie på højkant til en af jer der linker her og I har lige frem til 23. juni - for der trækker jeg den heldige vinder af Fifty's overraskelse.
















fredag den 22. maj 2020

En lille tur "down memory lane"...

10 år "Niller" så ved man et og andet..... og for de af jer der er kommet til undervejs, tænkte jeg det kunne være sjovt at se og høre lidt fra Operation skriv hjems start.

Allerførste gang vi havde kortkasser fløj Forsvarets maskiner fra Vordingborg, så vi kørte fra Allerød til Vordingborg for at aflevere kasserne. Kort tid efter flyttede det så til Karup og jeg måtte på jagt efter en mulighed for at få dem derover uden jeg selv skal køre turen. Det kom heldigvis i orden og har virket fint siden. Det er sin sag at drive et "verdensfirma" med et budget på 0 kr, men man bliver ret så opfindsom af det  ;0).

I oktober 2010 ringede min telefon en dag og en kvindelig journalist spurgte efter Operation skriv hjem. Hun var i Afghanistan og havde med interesse set vores kort og ville gerne lave en lille film med en udsendt soldat og senere med os. Tror hun blev lidt overrasket over at "vi" ikke var en større organisation - men et hobbyrum i Allerød og en masse gode og flittige frivillige rundt i Danmark.
Det blev min (og Margits) debut på Youtube og den ligger der sandelig stadig med titlen With love from Helmand" :

https://www.youtube.com/watch?v=d1ow_-kazpc

Det var SÅ dejligt for mig, at kunne vise folk, at der faktisk var modtagere i den anden ende af vores "eventyr".

Jeg har fra dag 1 holdt styr på antal kort modtaget og videresendt og som en lille sjov ting, kan I her se grafen jeg lavede, da OSH blev 1 år.

Det ses TYDELIGT i hvilke måneder der har været hhv. Convention, Scrap i Taastrup og Scrap-a-mania, 
Jeg har også fundet et af vores FØRSTE livstegn derudefra, under PR i sidemenuen kan I se de mails, breve osv. vi har modtaget i tidens løb. Dette var et af de første:

Det gav altid ekstra blod på tanden til at lave flere kort når der kom besked retur, og samtidig har vi også fuld forståelse for at det ikke er det de har mest tid til at huske at gøre..
I årenes løb er vi blevet mange flere der bidrager med kort og hele vores hobby har udviklet sig med mange flere fristelser og materialer - men det var nu også fine ting der blev lavet dengang. En af mine favoritter, som jeg faktisk savner var disse soldaterkort, som der blev lavet en del af. Stemplet er fra  The Greeting Farm og var SUPER populært til at sende hjem, fordi det var en soldat der så ret hyggelig ud og senere da der også kom en del kvinder afsted - fandt Vikki fra Fyn på at frihåndstegne et par rottehaler så vi kunne lave soldater af begge køn.

Her med tekst og husstempel fra et af Gitte fra Hobbybodens sæt. dette specielt lavet til OSH  ;0)

Julekort klar til oktoberudsendelse

Mio lavede disse fine udgaver der kom afsted til Valentineshilsner
Det var også i løbet af det første år jeg blev nødt til at ansætte noget hjælp, det skulle være en der var stærk som en bjørn, sød at være sammen med og billig i drift - ja I har gættet rigtigt  FIFTY kom på banen:
Han var så også sjov, fræk, populær hos kvinderne og god til at købe vingummier til at have med til børnene, når vi var på messer. Han gik også rent ind hos de udsendte, der faktisk sendte ham et ISAF mærke, som hans stolt bærer (dog som rygmærke, da hans arme er for små).  ;0)
Slut på denne lille historietime - hvor moralen er, at der ikke skal så mange til at gøre en forskel, når bare man kan trække på gode venner og dem har Fifty og jeg heldigvis mange af.

TUSIND TAK til alle der er med til at Operation skriv hjem kan fejre 10 års fødselsdag:

- alle jer der laver skønne kort vi kan sende afsted
- alle der følger os her på bloggen og på Facebook
- jer der skriver sjove og hyggelige kommentarer til hinandens kort herinde
- jer der støtter os med en skilling i ny og næ (som går til vingummier. ekstra kuverter, og
  betaling af webhotel og drift af vores hjemmeside.)
- alle de skønne butikker, der hvert år siger ja til at være månedssponsor i vores konkurrencer
  mod en måneds reklame og omtale herinde.
- mine gode hjælpere, der giver en hånd når der skal pakkes kasser og når jeg skal slæbe kort
  hjem fra messer m.v.

Fint farvelagte kort med embossede striber som pynt på kortet.
Håber I hygger jer med at læse indlægget og om 2 dage kommer der nyt igen - nemlig vores maj måned julekortinspirationsindlæg.

Alle kommentarer bliver læst og værdsat OG i igen denne måned er der jo en heldig kommentar, der bliver udtrukket og vinder et dejligt gavekort til Your own scrap.

fredag den 15. maj 2020

15. maj Fredagshilsen og glade kort

15. maj 2010 havde jeg været til det vigtige møde med daværende chef for Livgarden og fået OK til min ide om at forsyne de udsendte med OSH kort. Produktionen var i starten på ganske få hænder (heriblandt Margit B. og mig selv) og vi ventede i spænding på vores første event, nemlig Scrap-a-Mania, hvor vi havde fået lov til at introducere OSH og have en kasse opstillet til kort.

Dagens kortleverandør var nok næsten for ung til at have været med fra starten, men Julie Bonde har til gengæld leveret en del kort fra hun kom med og tak for det. Disse er blandt de nyeste:

Her er bl.a. brugt papir fra Simple Stories Emoji Love blok.

Et fødselsdagskort i glade farver.

Vi trænger virkelig til HAPPY smiles i øjeblikket og det får man her
for mange af os har ikke haft uger som næste kort viser længe:


En uge hvor hver dag ikke ligner hinanden - bliver det ikke skønt ???

Så lad os sammen glæde os til der bliver plads til lidt mere PARTY PARTY
1000 tak for de glade og farvestrålende kort Julie, i første omgang gjorde de mig og Fifty glade og snart flyver de ud i verden til deres rigtige opgave.

GOD weekend og tak til alle jer der kigger forbi herinde. HUSK at kommentarkonkurrencen kører og i denne måned er det et lækkert gavekort på 200 kr fra Your own scrap der er på højkant.


onsdag den 13. maj 2020

13. maj søde kort fra Sally Ann

Ja det går jo fremad og bedre dag for dag her i Danmark -
men det varer nu lidt før jeg griber til ordet Wonderful om vores hverdag..
Men derfor kan man jo sagtens sende sådan en hilsen hjem ude fra den store verden.
Hej - jeg er desværre lidt smerteramt med en HELT tosset nakke p.t. ligner en grib halvdelen af dagen og det klæder jo ikke nogen, vel?  Men nu har jeg sneget mig ind til pc'en og den gode kontorstol og prøver at få et indlæg færdigt. Jeg har godt hørt om alle I der arbejder hjemme og får arbejdsskader - og må sande at mine nuværende gøremål åbenbart også er hårdere ved kroppen, end da jeg sad og stod foran 2 skærme på jobbet.

Dagens kort er fra en pakke tidligere på foråret fra Sally Ann i Kastrup. Der var også julekort, men dem ved I jo at jeg gemmer på lageret til senere på året.

Ja da jeg så dette kort i februar tænkte jeg - godt kort at sende hjem til familien.
I disse dage er det jo et kort vi ALLE har nogen vi kan sende det til, ikke?
Det samme gælder disse fine puslespilsbrikker - dengang tænkte jeg slet ikke at så mange danskere ville blive vilde med at lægge puslespil igen i en lang periode:

Blomster og hjerte - fine brikker - men kan ikke fortælle hvilke dies det er i dette tilfælde.

Jeg har som så mange andre shoppet scrap på nettet og også fået leget med lidt af det, men det kommer vi tilbage til en anden dag.

Hav en god uge - jeg pusler med et længere indlæg til om et par dage.

fredag den 1. maj 2020

1. maj - ny sponsor, april måneds vinder og en masse andet

1. maj og takket være Facebook ved jeg at Aase Staal Salkert fra Odense, som jeg nævnte i går i mit indlæg har rund fødselsdag i dag. Aase er en af Fiftys gode venner, så han har stået ret siden vi stod op. Vi ser lige gennem fingre med, at han har skjorten udenpå bukserne, når man er en lille bjørn der ikke er helt ude af sit vinterhi endnu, var det en brat opvågning at skulle hejse flag m.m..  Men det er tanken der tæller - så STORT til lykke til dig Aase.

Vi flager for Aase i dag  ;0)

Meget apropos har jeg valgt at vise et fint til lykke kort fra pakken med kort fra Karina Ø. Johansen
 Som lovet fik jeg også trukket vores april vinder i kommentarkonkurrencen og tak for de mange hyggelige kommentarer derinde. Den kommentar der vandt et gavekort på 200 kr til BB hobby er:

"Dejligt som vanlig med god inspiration"  som er skrevet af Heidi Nielsen fra Nordjylland

Til lykke til dig Heidi - BB hobby får besked i en mail i dag, så de ved det er dig der er vinder.

Endnu en gang TAK til BB hobby for præmien.

Men NU er det maj - lige nu SKINNER solen udenfor og jeg ved I er spændt på om jeg også har en sponsor i maj måned??  Svaret er JA!  Vi er så heldige at Your own scrap gerne vil lege med og man kan derfor måske være den heldige der vinder et gavekort på 200 kr, hvis man er flittig til at kommentere de indlæg der kommer herinde i maj måned.  MANGE tak til jer hos Your own scrap.

Your own scrap har både webshop og butik i Roskilde. Klik på linket her i teksten og hele måneden i vores sidemenu og se de mange spændende varer de byder på. Det er også dem der tilbyder, at du kan få lavet dit HELT eget stempel - noget jeg kan se en del har benyttet sig af, når jeg kigger på bagsiden af de kort jeg får leveret til OSH.

På Facebook i går aftes delte jeg et gruppefoto fra Operation skriv hjems allerførste deltagelse på Scrap-a-Mania 29. maj 2010. Jeg husker stadig de sommerfugle jeg havde i maven da jeg for første gang skulle fortælle om min ide og projektet og hvor glad jeg blev over at så mange havde lyst til at støtte op om det. 89 kort tog jeg hjem med og så skal jeg lige love for vi var i gang. TUSIND tak til ALLE der har leveret alt fra 1 til flere hundrede kort til os i årenes løb.

Jeg har lige tjekket mit Excel-ark - for her bliver skam holdt godt øje med både hvor mange kort vi modtager, hvor mange vi HAR sendt videre og hvad vi har på lager til næste sending.

Dags dato har vi haft 70.620 kort gennem hænderne her i HQ. 
I er FANTASTISKE allesammen !!! Og så hygger vi os ovenikøbet samtidig - det er jo win-win.