Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 24. oktober 2019

Julekort #10 hos OSH

Hold da magle, nu er der kun 2 måneder til juleaften! Hvordan kan året være gået så hurtigt! Hvis du planlægger at sende julekort ud, så er det på tide at komme i gang med dem. Her hos OSH gør vi alt hvad vi kan, for at du får masser af skøn julekort inspiration gennem hele året.


Jeg har valgt at finde Rudolf frem denne gang. Elsker denne store enkle die fra We R Memory Keepers "Antlers". Det var min første hjort die og den elsker jeg stadig at bruge til julekort. Teksten synes jeg er sød og sjov på samme tid. Der går vist heller ikke så længe, så er julefrokost sæsonen skudt i gang.

Charlie her. Ja han er både sød og sjov Pia. Jeg havde en helt anden ide, som dog druknede lidt i "store tælle og pakke dagene", så jeg lavede dette kort i stedet for og har så arkiveret ideen i den kreative del af min hjerne til en anden gang.

 Jeg har brugt min nye stencil fra Three Scoops, min God jul die som snart har mange år på bagen, et af Gittes nye små juletekststempler og Simple and Basics fine små juletræer. Mønsterarket er fra lageret - tror det er fra en Søstrene Grene blok, de små guldjuletræer og stjerner matchede fint til dette kort.


Cecilie springer lige over denne måned, men kommer stærkt tilbage i november. ;0)

Mr. Linky kommer her, for vi vil jo stadig rigtig gerne se jeres julekort.










onsdag den 9. oktober 2019

Så er julekortene i hus og vi kan ikke få armene ned.

Så har dygtige Fifty talt Conventionkassen op og der var så mange, fine kort.
Vi koncentrerer os lige om julekortene i første omgang, da de skal afsted pronto. Dem var der 428 af og 303 af de øvrige slags kort - det giver en total på 731 - WAUW det var flot !!!!

TUSIND TAK TIL ALLE der afleverede OSH kort på Convention. ;0)

Også tak til Margit B. der har leveret kasser med over 400 julekort her på adressen og Tina Wilstrup der havde afleveret 66 julekort hos Luna hobby.

I dag har jeg også nået at hente 2 postpakker - en fra Conny H og en fra Jannie også mange tak til jer.

Her i slutspurten (de sidste 4 dage) har jeg modtaget over 1.000 julekort - så nu kan jeg roligt pakke julekortkasser og sende afsted.

I er stadig, her 9 år efter vi startede OSH FANfuckingTASTISKE..... ja UPS vi bandede, men det er et passende ord for den indsats.....;0) Siden sidste pakkedag i august har vi modtaget så mange kort, at vi har rundet en samlet total på 67.015 (et gns. på over 7,000 årligt) WAUW.

Jeg har haft ganske få kort på skadestuen i denne omgang. Både fordi I er blevet rigtig gode til at huske at sætte hvidt papir indeni de mørke kort og dem af kraftkarton, men også fordi det nu mest er kort der er "frisklavede" der kommer til os og derfor ikke så meget tape og pynt, der skvatter af kortene. Jeg viser lige et rigtig fint kort (der var i en pose uden navn). Eneste problem med det var, at de små kvadratiske kort ikke må sendes med posten. Jeg plejer så at kalde dem til og fra kort, men her var lagt et fint stykke arbejde bag den nuttede julehund, så jeg fandt et passende stempel, et kraft kort og en sød, ny hjerte embossingdie fra Simple og Basic og her er resultatet:

Santa Paws - jeg ELSKER den tekst
Visningen af julekort starter først lidt senere, men der skulle ikke være et indlæg uden noget at kigge på.