Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 24. august 2019

Julekort #8 fra OSH

August måned rinder snart ud og vi kan vinke farvel til sommeren og stille og roligt byde efteråret velkommen. Temperaturen er dalet en smule og nu er det den perfekte tid til at komme i gang med årets julekort. 


I denne måned byder jeg på et vinterligt kort - faktisk er det nærmest en hel lille snestorm, der udspiller sig med snefald og snefnug. For at afbalancere alle de kolde klare farver, har jeg indsat et enkelt lille stykke kraft karton. Ofte giver det mening på den måde at arbejde en kontrast ind i et ellers ret begrænset farvevalg. Et alternativ i denne sammenhæng kunne have været en enkelt rød detalje, men det ville have draget væsentligt mere opmærksomhed mod sig selv, end mit kraft karton gør det her.

Pia her byder denne gang ikke på snevejr, men et klassisk juletræ med tweed look. Juletræet er et Artemio stempelsæt, som indeholder et basis helfarvet juletræ stempel og et mønstret stempel. De to kan bruges hver for sig eller lag-på-lag, som jeg har valgt at gøre her.


Juletræet har jeg pyntet med små drops af Nuvo Crystal Drops i farven Autumn Red. Den fine tekst er fra et Hero Arts stempel sæt. Et fint og meget enkelt kort i Clean & Simple stilen.

Nu er det altid spændende at se, hvad Charlie og Fifty byder på.

Sikke fine kort de damer, Vi har været en tur i Peppermint Forest fra Craftwork Cards. Det er papiret med træerne og baggrundspapiret på kortet der er derfra. Lagervare her hos mig, så NO IDEA hvor jeg har købt det. De små søde huse er fra en MY MINDS EYE blok der hedder Winter Wonderland, også lagervare. Der er nye husejere i familie- og vennekreds, så fandt dette var et passende julekort.


Selvom vejret her i slut august leger sommer igen et stykke tid, er det stadig hyggeligt at lave lidt julekort. Og julekortproduktionen stiger fra nu og til starten af oktober, da det jo er i uge 40 vi begynder at pakke julekortene der skal sendes ud i verden i uge 41. SÅ TIDLIGT - ja fordi det tager ca 4 uger for dem at komme frem til nogle af destinationerne og lige så lang tid at komme hjem igen med soldatens hilsen til familien. Vi kan virkelig godt bruge fine julekort for at have nok til at gøre hvad vi kan for at ingen familie skal mangle at få en hilsen fra deres soldat. Så selv 5 kort vil være en hjælp og pyt med at de er ens, for vi sender jo så mange steder hen.

Vi vil som altid gerne se jeres julekort - så her er Mr Linky. :





onsdag den 21. august 2019

Vi har sendt pakker afsted og modtaget nye kort

I starten af denne måned røg der 13 kasser afsted med 1.800 kort (LOVE, børn, til lykke, Halloween og generelle). Der var både kort fra SAM, Convention, butikker og private - TAK til jer alle.

Det store antal gjorde at vi denne gang kunne udvælge 2 kort der kom i en særlig lille cellofanpose med mærkat på. Det var kort nr. 62.000 og 63.000 - det var der ikke mange (incl. mig selv, der havde troet, da vi startede i maj 2010). Udover mange trofaste støtter kan vi hver måned glæde os over også at møde nye navne, når vi gennemgår kortene for afsendelse.  ;0)

Her lidt fotos fra fotolageret og fra afsendelsesdagen:

Fifty syner helt lille ved siden af sådan et bjerg af kasser. ;0)
OBS - vi har skrevet den nye deadline i sidemenuen  - næste gang er det især JULEkort vi skal sende afsted og vi mangler en del for at kunne sikre at alle soldater kan skrive 2 julekort hjem.

Blomstertape fordi det er en sommersending. Ærgerligt at Tiger ikke laver de fine mønstrede tape længere.
Her et udvalg af fine kort fra Conny H. og tak for dem Conny:

Sådan en dag kender vi nok alle. Skildpaddestempel er fra Stampin Up.

Tjek lige det fine mønster, jeg måtte have fat i Conny for at høre om det var frihånd eller et stempel.
Så nu har jeg lært noget nyt, det er en teknik der hedder "elastikstempling" eller rubberband stamping.

Her er et link til en video

- det kan varieres med smalle og brede elastikker og ser så godt ud. De smalle giver nærmest et japansk look.

Skildpadden er også fin på et god bedringskort.

Dette hører til kategorien generelle kort og er super lækkert både i opsætning og farvelægning.
Igen med Stampin up stempler.

Vi slutter af med et efterårsmotiv - for det nærmer sig jo det efterår.
Stempler fra Stampin up.
Så kom der noget nyt at kigge på og kommentere på. Blogger og jeg er IKKE gode venner p.t. så jeg må sende mine fotos fra min Ipad til pc'en og blogge fra den. Men der kommer nyt indlæg igen allerede den 24.9. for der viser vi jo JULEKORT.

Fortsat god uge herfra.

lørdag den 3. august 2019

August er i gang - den sidste rigtige sommermåned

Vi fandt en heldig og glad vinder i juli måned. Til lykke endnu en gang til dig, Iben H. og på glædeligt gensyn til SAM i Sorøhallerne til november. ;o)

Som vi plejer, har vi sat et link til månedens sponsors webshop i sidemenuen.

I kassen fra Convention var der også fine kort og julekort fra Bente Krautwald. Mange tak for dem Bente, her er lille udvalg fra fotolageret. En del af dem er søde og friske børnekort, passer fint her det snart er skolestart igen.


Fingerprint i baggrunden og sjov lille rød bil.
Tandhjul, blyant og "lys i pæren".


Her et kort til en der er vild med raketter.

Forstørrelsglad og spørgsmålstegn - "Hvad så Sherlock Holmes"

Her er der lys i pæren og tændt for fantasien.

Masser af kloge ugler på dette kort.
Så starter vi forfra med kommentarkonkurrencen for denne måned. Det er så skønt at vi får inspireret hinanden, vist nogle af de fine kort der kommer afsted til soldaterne, skrevet kommentarer som vi ved den der får vist sine kort bliver glad for og sidst men ikke mindst I får en chance med SUPERgode Odds for at blive månedens vinder - her i august af 1 lækkert GAVEKORT på 200 kr til Den Kreative Kælder.  Hvis ikke det er en "win/win situation" så ved jeg dælme ikke hvad det er  ;0)