Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

torsdag den 24. maj 2018

Julekort #5 hos OSH

Så skal vi til den igen.....og selvfølgelig er I alle klar til endnu en omgang Julekort inspiration. Nu hvor temperaturen stille og roligt stiger, er vi da helt klart mentalt klar til at tænke på Jul og køligere tider, ik?

Denne gang har jeg fundet Kraft karton frem. Indimellem nyder jeg at arbejde med Kraft karton istedet for hvidt karton. Kraft karton har en råhed og naturfølelse over sig, som efter min mening hvidt karton ikke har. Det er helt klart anderledes at arbejde med end hvidt presset karton.


Til dette kort har jeg hevet et gammelt og et nyere Clearly Besotted stempelsæt frem.

Det gamle sæt med kristjørne bladranken hedder "Christmas Poinsettia", mens sættet med teksten af nyere dato hedder "Say It's Christmas". Til at stemple med har jeg brugt Hero Arts Shadow Inks.


Det er min erfaring, at Kraft karton suger mere til sig af sværte. Derfor kan det være en fordel at arbejde med en MISTI eller lignende stempel værktøj. Personligt, er jeg totalt vild og forelsket i min MISTI. Lige for tiden overvejer jeg seriøst, om jeg skal tilkøbe mig mini MISTI'en, da jeg allerede har standard størrelsen. Måske, måske ;)

Nu vil jeg kaste bolden videre til næste OSH-lady. Er du mon lige så spændt som mig for at se, hvad Cecilie byder på......

Sikke et lækkert kort, Pia. Mit kort er i den mere fjollede afdeling, men en sød trind julemand, der har tjekket modtagerens navn og fundet det på listen (gudskelov).


Julemanden er farvelagt med Copics og derefter klippet ud. Han er monteret på 3d-puder, så kortet får mere dybde.


Nattehimlen bag vinduet er lavet på et stykke mørkeblåt karton, der er sværtet med en endnu mørkere og en sort Distress Ink, hvorefter jeg har stemplet og tegnet snefnug samt limet pailletstjerner på, for at få en masse spil ind i nattemørket.

Mon ikke Charlie er på Julemandens liste i år?

Jo Cecilie, jeg håber da at være på "the Nice list" :0). WAUW hvor er du skrap til at fussycutte, det ser så clean ud.

Her midt i den dejlige varme har jeg også tænkt på snehygge. Jeg er jo vild med Lawn fawn og her er det en af de fine baggrundsrammer med snebakker, små huse og graner jeg har brugt. Den hedder "Stitched hillside backdrop" fås både i landscape og portrait. Kortet er i lilla nuancer i baggrunden. 


Stemplet er fra et lille engelsk stempelsæt jeg fik sammen med et blad jeg købte engang. Jeg er lidt vild med den lidt barnlige font. Der er sne og Wink of Stella glitter på bakker og hist og pist. Ses nok bedre på dette udsnit. 



Sommervejret er en hård konkurrent, når vi prøver at få jer til at linke - men NIX vi giver ikke op så i denne måned prøver vi igen at se, om vi kan nå at komme af med en præmie, lad os nøjes med 6 links denne gang og HER er Mr. Linky






søndag den 20. maj 2018

Flere kort fra Scrappere fra Langå :0)

Jeg når snart frem til kortene fra Middelfart - men maj har været fyldt med fester og med godt vejr, så I må vente lidt endnu med at se kort fra dette event.

Her mine sidste fotos af kort fra Scrapperne fra Langå og mange tak for jeres fine bidrag:

Skøn ugle og fin baggrund med restestrimler.

Fint kort til konfirmand eller anden lejlighed hvor der siges til lykke.

Kraftkort med Tænker på dig hilsen og sarte farver.

Gummiapan baggrundsdie og sjov kat siger her til lykke.
Den fine lomme med lynlås her på et kort til dagens mand.
Kraft med grønt og sort - fine svalehaler til pynt og tandhjul.
Rigtig GOD PINSE til jer alle - sikke et dejligt vejr vi har - selv jeg har forladt scrapværelset for at nyde solen og om lidt skal jeg til 3-års fødselsdag i familien.

onsdag den 2. maj 2018

Vinder af billet til SAM blev...

...ja det er så spændende ikke?

Hvem er den heldige mon? Læs videre, så ved du det lige om lidt.


Det blev denne kommentar:  Virkeligt fine kort. Det er utroligt hvad lidt lag på lag papir gør for et kort. 

Og det er Charlotte Holst Nielsen der har skrevet den. 

Til lykke Charlotte !!!  Og STOR tak til Rikke Bagger for billetten til Scrap-a-Mania i Sorø.

I skal også have lidt kort at kigge på, nu I er herinde. Denne gang er det Connie H. fra Randers der står for inspirationen, TAK Connie.


Solen skinnede vist for meget den dag jeg tog disse billeder. Men det jeg gerne ville vise jer var, hvor lidt der skal til for at ændre udseendet af 4 kort med samme motiv.

Fint lille stempel og sød tekst.

Unforgettable that's what you are - tror det er en Frank Sinatra sang - men her er det en cute lille elefant, der vinker

Fine lag på lag stemplede motiver - valgt af Fifty naturligvis.  =0)

Et par søde og sjove pandaer er til fødselsdag - fint med det prikkede mønsterpapir.
Her til sidst i indlægget kan jeg røbe, at maj måneds sponsor er Luna Hobby der har sat et gavekort på 200 kr på højkant, tak for det Carsten.