Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

søndag den 31. december 2017

31. December. Tak for i år til jer allesammen og vindere

Godt nytår her fra et sygdomsramt HQ. Vi kunne åbenbart ikke tåle at få juleferie. Jeg er næsten frisk igen, men gør værre end et hold vagthunde og min mand har stadig lungebetændelse.

Men året skal ikke slutte uden et kæmpe TAK til alle de dejlige butikker og venner der har været sponsorer for OSH i år. Uden jer kunne Fifty og jeg ikke hygge om alle de, der hjælper med at lave kort i årets løb og holde liv i denne store inspirationsblog. Fra vi startede i 2010 til nu er der næsten 800 indlæg på denne blog, fyldt med så mange kortideer, at jeg har opgivet at tælle dem. Husk at vi har et indeks i sidemenuen, hvis du vil sætte et filter på, når du kigger på bloggen.

Vores tæller i december afslører at der har været besøg her på bloggen 5.998 gange indtil nu - med et gennemsnit på 300 pr opslag vil det sige, at vi bestemt runder 6.000 for december måned. Som altid årets travleste måned også her på bloggen - men på en HYGGELIG travl måde. TAK for alle jeres besøg og kommentarer - selvom det er lidt "old school" at blogge - gør disse besøgstal at vi fortsætter med at inspirere jer og fjolle lidt rundt også i 2018. 

Stor TAK til Cecilie M. og Pia L. der har været en stor hjælp med indlæg på bloggen i 2017, bl.a. i kategorien med julekort d. 24. hver måned. Den kommer til at køre igen i 2018, så de første julekortideer kommer allerede d. 24. Januar. 

De fire adventspræmier er udtrukket og de heldige var:

Jean R fra Slagelse. Gavekort fra BB hobby
Julie fra Horsens
Randi H. Fra Vanløse  die fra Gummiapan
Conni H. Fra Randers

Vi kommer på posthuset den 2.1. De to sidste præmier er hemmelige, indtil de er modtaget. 

Vi slutter december af med en lille kavalkade af de MANGE fine julekort vi modtog fra Gitte Y:

Rødt og grønt, stemplet kristtjørn, diecut med ordet Joy, røde pailletter og grønt bånd. 

Så kan Rudolf og Santa slappe af igen til næste år. ;0). Gitte er en ørn til at farvelægge. 

Sød snemand og ditto pige ønsker god jul. 

Flere farvelaget, fine motiver. 


Som det sidste julekort i december, denne fine engel med Gittes fine tekst, der jo passer perfekt til. 

Dette indlæg er årets sidste fra OSH. Kom godt ind i det nye år og pas på hinanden. 

Det første 2018 indlæg vil komme på årets første dag (vi lover ikke hvad tid.... ;=)  ) og bla. afsløre vinderen af december måneds kommentarpræmie, du kan nå at kommentere lige hvor du har lyst blandt de mange december indlæg. Præmien er jo fra Rikke Bagger og Scrap-a-mania og STOR tak for det. Hvem bliver den heldige, der får en gratis billet til februar-SAM?

mandag den 25. december 2017

OSH julekort # 12

En dag forsinket, men selvfølgelig blev der også lavet julekort i december.  Jeg havde fået en nuttet lille Lawn fawn dør og den måtte indvies. ;0)

Her nogle eksempler, hvor jeg har valgt at se inde fra stuen og ud i sneen:

Ja vi har venner i udlandet, så der skulle både bruges engelske og franske julehilsner.

Hvem mon venter udenfor?

I dette tilfælde en snemand, for sådan en er sjælden i Sydfrankrig.

Til børn og barnlige sjæle kom denne søde Rudolf med skinnende (Glossy Accent) næse på og inden i stod der
"hvis Rudolf er kommet, så er Julemanden lige i nærheden"  =0)
Men man kan også lave et look, hvor man kigger udefra og ind. Det lavede jeg til min søde nabo Heidi, der har boet i en skurvogn i næsten hele 2017 pga. en FÆL vandskade. I januar håber hun at kunne flytte retur i huset igen med familie og hund og så kan dette julekort være et minde om den LANGE ventetid.
Der er også dørmåtte og trappesten med i diesættet fra Lawn fawn og JA de hedder faktisk Lykke.

Og selv i en skurvogn kan julefreden sænke sig.
Håber I alle har haft en dejlig juleaften - vi hyggede os rigtig meget her i HQ, så meget at Fifty havde damebesøg af julemandens kone (men det siger vi ikke til nogen, for så får han måske ingen gaver næste år).  =0)

Se lige hendes søde Rudolf sutsko  - mit barnehjerte smelter....

Jeg har ikke aftalt dette indlæg med de andre i OSH-teamet - men HVIS Ceciie og Pia får tid - er der plads til dem her:

...swoooosh....her kommer lige et julekort på falderebet fra mig :)


Dette kort blev lavet i sidste øjeblik i år for at have nok julekort at sende ud. De små kristjørne blade og bær var perfekte i størrelsen til at få brugt nogle grønne og røde karton rester.


Baggrunden har jeg lavet med en stencil og Hero Arts Unicorn White pigment sværte.

Her kommer Mister Linky, hvis du vil flashe et af dine sidste julekort fra 2017 produktionen:

.









søndag den 24. december 2017

24. December. Juleaften og Å for Aase.

Nu er det teknisk set den 24.12., men jeg skal nu lige sove, før jeg er rigtig klar.

Allerførst GLÆDELIG jul til alle der læser med herinde. Det har været en fornøjelse at se at der er mellem 150 og 200 besøg hver dag her i december måned. Så er det jo ingen sag at køre en blog. TAK for det.

I dag er det en af Fifty's specielle venner, der får sine kort vist. Aase er fra Fyn og udover fine kort, er der altid en hilsen til Fifty i hendes pakker, som han kan bruge til kuverter eller vingummibamser!

Her Aases smukke julekort:

Mønsterpapir i røde nuancer, julestjerne, stjerne og bånd siger GOD JUL.

Kraftkarton med brune og beige fiskehaler, lille juletræ og stjerne med tekst. Fint lille guldhjerte ved snoren.

Lækker rød blonde og et hav af hjerter i røde mønstre. Endnu et fint GOD JUL kort fra Aase.

Hvidt kort med stjernepapir og stjerner med hjerter i. Sølvsnor og sølvhilsen.

Øjeblikket hvor døren går op og børnene ser det tændte juletræ, præcis sådan var min barndoms jul og Mies indtil hun blev voksen. =0) ELSKER julekort med rødt og grønt i fokus....

De fine små træ-juletræer igen her i selskab med en hjort og en twine sløjfe.

Juleæbler på billeder, fin råhvid blonde og lille skinnende hjerte.

Og her nynner jeg "juletræet på besøg hilser os fra eg og bøg..."
Vi lader det fine kort med kogler på papiret i baggrunden være det sidste og ønsker ALLE en Glædelig jul.

Igen i år har vi naturligvis hørt fra dem derude - her ses to hilsner:

HEJ OSH. Mange tak for alle de fine julekort til os her i MINUSMA. 

Tak for jeres arbejde med at lave kortene!

Venlig hilsen
A, M og P

og fra KFUMs soldaterhjem i Irak ved Al-Asad luftbasen

Kære OSH

Vi vil bae sige mange tak for de mange fine julekort. Det var godt at kunne give soldaterne den mulighed at kunne skrive hjem. 

Mange hilsner D og S

Nu vi har travlt med julepynten herhjemme skal I da lige se, hvor kreative soldaterne er når de er ude - denne adventskrans med holdere af patronhylstre pynter i Irak (tekst og foto lånt på KFUMs soldaterhjems hjemmeside):


På adventssøndage har der været inviteret til gløgg og æbleskiver her på Kuffen. Nogle af de danske håndværkere har lavet en adventskrans, som står på disken. Den ville være noget af et særsyn i en stue hjemme i Danmark, da den er lavet af forskellige patronhylstre. Men den hjælper os med at skabe forventningsglæde frem til Jesu fødselsdag, som enhver anden adventskrans.








lørdag den 23. december 2017

23. December. Dagen før dagen og U står for ukendt

Så er det i dag Fifty og jeg skal pynte juletræ, koge risengrød m.m.

Men først dagens låge med U kort.

Her hos OSH betyder det kort Uden navn på. I får her et lille uddrag fra kortkassen fra Convention i Middelfart. 

Jeg har på fornemmelsen de er fra en og samme person, for de var i en pose sammen men jeg fandt ingen seddel med navn og by. 

Kraftkort med lag på lag cirkel med juletræstrio og fin lille stemplet julehilsen.

God ide til brug af de søde mønstrede juleark her med et kvadrat med stjerne og rød snor.

Lidt skævt foto, men det var for at få kigget ind til det lille lys i lygten med. (Ikke fordi jeg har prøvesmagt romkuglerne)

God ide til de små rester og med et lækkert, rødt silkebånd på.

Altid en god klassiker - mønster øverst, bånd til at afskille og ensfarvet med stempeltekst nederst.

Fint snefnug på distresset og sværtet cirkel, der mest ligner en lille træskive, det er jo så in i år.

Og julemandens outfit i close-up - må være passende punktum for dagens indlæg.
TAK for kortene til dig der står bag dem.

TAK for alle de skønne kommentarer indtil nu - jeg har moret mig over de af jer der kreativt har prøvet at kommentere med hovedvægt på dagens bogstav. TAK for det lille grin i en travl tid.

TAK til de ENDNU flere min tæller viser mig har været på besøg hver dag, men ikke har følt behov for at kommentere. Dejligt at alle jeres kort får så meget opmærksomhed og vi er med til at inspirere en masse scrappere udover vores hovedformål at skaffe kort til de udsendte.  =0)

God lillejuleaften - der kommer også et lille indlæg i morgen. Vi lader bogstavet Å få lov til at slutte af juleaften. Resten af december kommer der sporadiske indlæg, når jeg har tid.



fredag den 22. december 2017

22. December. T for 10na og træt julemand.

Kære alle. Nu nærmer dagen sig og måske er nogen af os lidt trætte som den skønne julemand på Charlotte N.s kort? 


Men jul skal det nok blive som på det fine juletræskort hun også har lavet. 

Så som 10na skriver på sit fine kort. 


Så lad os få smidt de kugler på det træ, så vi kan slappe af. 


Og nyde at kigge på de fine juletræer allevegne. 


Disse kort med guldembossede juletræer er også fra 10na og SÅ fine. 

Tak Tina også for alle de andre kort, der vises når det ikke er jul længere. 

Sidste dag på jobbet inden jul. Her er også nisser på spil kan I se:








torsdag den 21. december 2017

20. Og 21. December S for Slipsager, Solbritt og Stinne

Julearrangement på mit rigtige arbejde kom lige i vejen så her et LANGT indlæg med mange kort. Til gengæld gælder det to dage.

Først disse julekort fra Else Slipsager. 

Fint grønmønstret juletræ med stemplet julehilsen.

Rødt og Hvidt er altid smukt. Embosset baggrund og fin lille julekugle. 

Tak for kortene. 

Så disse fra Solbritt J. 

To slags hjortekort. Et hvor han poserer og et hvor der arbejdes. 

Gummiapans juletræ igen. Pyntet med hjerter og kugler. 

Lille Bambi med embosset baggrund. 

Også tak for kortene til dig. 

Næste portion er fra Stinne K. 

Sød lille Daily detalje.

Fin julestjerne på dette rød/hvide kort. 

Lidt julekluster i sarte farver. 


Morsomt julepapir sat lækkert sammen. 

Tak Stinne både for disse og de mange andre kort. 



tirsdag den 19. december 2017

19. December er R dag som i Randi, Randis mor og Ruth

Da Randi fik fat i de søde julestempler fra Three Scoops skal jeg lige love for der kom gang i julekortproduktionen og vi var heldige at få en stor portion til OSH.  TAK for det Randi.

Men rundt omkring står alle de små rotter og de skotte...

Fint rødt kort med flot farvelagt, embosset julestjernestempel.

Prikker er altid godt og her med sød lille julemus og julekugle.

God jul står der i vinduet og der er både mus, grød, gaver og juletræ.

To søde snemandsjulekort - materialer fra Karen Marie klip tror jeg.
Så et par fra Randis mor - fine honningkagemænd, tekst og hjerter også fra Three Scoops mange lækre stempler.



Lag på lag kort med God jul i lille banner og bling i hjørnet.
Som rosin i pølseenden kommer Ruth fra Fløng med disse flotte kort:

Gummiapans fine juletræ her i guld og samlet på grøn baggrund, der er klippet til.

Samme GOD JUL die her inden i en grøn krans.
TAK til Randi, Randis mor og Ruth for de mange fine OSH kort i løbet af 2017.