Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

mandag den 30. januar 2017

Januar måned lakker mod enden så her er et sidste indlæg inden vi tager hul på februar.

Vi håber I har nydt de mange fine kort vi har delt og glæder os til at trække en vinder af kommentarkonkurrencen i morgen aften efter kl. 21.30. Indtil da kan I kommentere af hjertets lyst på de mange fine januarindlæg.

Præmien i januar er en fint indpakket lækker stempel og papirgave fra Three Scoops. HVEM bliver den heldige ???

I dag viser vi kort fra Randi H-H, der afleverede en masse LOVE kort til SAM - her et udvalg for Randi har både tænkt på børn og voksne i denne produktion - og det er dejligt, tak =0).

En savner dig hilsen - med fuglehuse og en "lovebird"
En strimmel med fuglehuse på embossede prikker - her er det en fin ugle der sender "LOVE".


Festlige farver - is i alle afskygninger og to søde unger der har klædt sig ud. DEJLIG kort.
Fifty har valgt dette kort - og den søde bjørn er da heller ikke til at stå for vel ??



Mor og flodhestebaby hygger sig.

Fin hjertebaggrund og en masse UHOOO-fugle

Mama Elephant sæt med balloner og søde ræve og kanin morer sig med at sende "smiles across the miles". 

Rosinen i pølseenden er denne skønne, romantiske mus der krammer et stort rødt hjerte og siger "Bare forbi".
 Fifty og jeg glæder os til at kigge herind i morgen efter 21.30 og se de mange kommentarer og så trækker vi en vinder, der bliver annonceret her og på Facebook i Scrapsisters gruppen.

TAK til Three Scoops for den fine præmie. =0)



tirsdag den 24. januar 2017

Julekort #1 hos OSH

Vi satser på alle er kommet godt ind i det nye år. Måske I har travlt med jeres kreative nytårsforsætter og måske et af punkterne er, at lave julekort gennem hele året? Så er dette jo helt perfekt! Her hos Operation Skriv Hjem fortsætter vi nemlig traditionen med at lave julekort hver måned til den 24. Ikke dårligt, hva!

Det bliver faktisk endnu bedre end det. For i 2017 skal I nemlig ikke kun nøjes med at få julekort inspiration fra Charlie og Pia. Næ nej, I vil blive inspireret af et fabelagtigt 3-mands team hele året. Mon ikke de fleste af jer har gættet det................Jo, jo da, Cecilie er tilbage og derfor disker Operation Skriv Hjem op med ekstra meget juleinspiration hver den 24. indtil julen 2017.

For at kick-starte dette års juleinspiration har jeg, Pia, gjort brug af et af mine nyere indkøb fra SAM i november. En lækker hjorte die fra Gummiapan.


Jeg har tørret støvet af mine embossing foldere og brugt en med woodgrain baggrund til det hvide stykke karton. En rest glitter karton og lidt guldtråd gør sig som pynt.

Teksten fra Clearly Besotted Stamps "Ornamental Style" stempelsæt passede bare perfekt til en smal stribe tekst. Her har jeg heat embosset teksten med Rangers super fine "Gold" embossing pulver. Inden da har jeg grundigt gjort brug af mit Powder Tool for at fjerne al statisk elektricitet fra mit sorte karton, så embossing pulveret ikke hang fast andre steder.


Så kaster jeg jule-bolden videre til næste kvinde på OSH teamet. Hvad mon der bydes på?



Jamen, så vil jeg tage jule-bolden op efter et års barsel. Ovenfor kan I se årsagen til at jeg har været fraværende: Birk, som meldte sin ankomst lige efter midnat den 25. febuar, og som er en fantastisk lille dreng, der har gjort sine forældre meget meget glade (og lidt trætte). Nu er Birk så stor, at det er muligt at få lavet kort igen, og derfor er jeg nu retur i stalden hos OSH. Tak til Pia for alle dine fine fif i året, der gik (og dem du fortsat laver) samt til Charlie for at lade mig holde barsel. Det er dejligt at være med igen, og jeg er naturligvis klar med årets første julekort.


Årets første kort er lavet med stempler og dies fra My Favorite Things (som er et yndlingsfirma for tiden). Dies Tri Peek/Boo Window laver den fine boblede kant med de tre cirkler i, lige klar til at fylde med forskellige motiver. Her har jeg brugt motiver fra Jingle All the Way, også fra My Favorite Things, som jeg har farvelagt med farveblyanter. Bare fordi der skal lidt bling (eller rettere pailetter på de fleste kort for tiden) har jeg dekoreret kortet med pailetter i julefarver.

Og så er det Charlies tur :)

Svært at komme lige efter Birk den skønne lille røver, han stjæler da lige billedet her =0).

Men jeg griber også bolden, tak og selvom jeg er rosinen i pølseenden denne gang vil jeg lige med glæde og stolthed ANNONCERE at JA!!! I 2017 kan I glæde jer til inspiration fra hele to skønne og dygtige kvinder, som jeg er heldig at kende. Cecilie og Pia. Tusind tak fordi I "leger" med her hos OSH, det bliver alletiders år :0). Tænk at der kan komme så meget godt ud af en barselsorlov!

Her er mit julekort, hvor jeg har brugt de lækre dies fra Lawn fawn med juleord. Jeg skulle nemlig både bruge engelske og franske julehilsner. Misteltenen er en dejlig international skik, så den søde lille die var perfekt med lidt perler og sat på en cirkel (rest) mønsterkarton og så byggede jeg resten af kortet op med julefarvet karton og brug af mine trofaste embossingfoldere. Den spinkle lille sløjfe er klippet af en stjernedie fra My Favourite Things. 


Så er det jeres tur. Her kommer Mr. Linky og vi og alle andre læsere glæder sig til at se jeres januar julekortmodel. De af jer der IKKE har en blog er velkommen til at dele billeder i det indlæg der kommer til at ligge under Scrapsisters på Facebook. =0)






søndag den 22. januar 2017

Sådan ser det ud når der pakkes lidt over 1.600 kort hos OSH

Dette er kun halvdelen af missioner, så alle lodrette flader er i brug sådan en dag/aften. 
Nyt år betyder også en del omrokeringer rundt i verden og derfor et større detektivarbejde for at ramme nogenlunde korrekt med antal og adresser. Denne gang har jeg dog kunnet glæde mig over at et par missioner har henvendt sig direkte og sidste nyhed kom i morgenradioen på vej til job, hvor jeg hørte Livgarden sender et stort hold afsted i starten af februar. Så alle lagre er næsten støvsuget, bortset fra en portion kort jeg ikke kan opdrive passende kuverter til. De. Må vente til næste sending - ærgerligt for de er rigtig sjove og fine, men de måler 11,5 x næsten 15 cm og det har jeg ingen kuverter der matcher.

Så lige en lille fællesbøn og repetition af vores kuvertregel. Vi vil meget gerne bede om kuverter, men har et lager af standardkuverter til alm. A6 kort. Derudover har Hobbyboden foræret os en stak kvadratiske kuverter og tak for det. Men husk. at hvis du har lavet et kort, du ikke kan finde en kuvert der passer til, så er det nok ret sandsynligt, at jeg heller ikke kan ! Så OK med både A6 kort og kvadratiske kort - men hold dem indenfor standardmålene, please.   ;0)

En anden ting jeg hørte i radioen i ugens løb var om de mange børn og unge, der er i familie med udsendt personel og hvor svært de kan have det. Hvor blev jeg glad for at vi lige fra vi startede har haft dem i tankerne og sørget for passende kort der kunne blive sendt hjem til netop denne målgruppe. Både de der bliver glad for et kort med billede af en sød bamse eller et kort inkl. en Pixibog, så der er en godnathistorie med og de unge der er til det lidt sejere. Der kom ekstra mange børnekort afsted denne gang, så dem mangler vi helt sikkert til næste gang. Sjove tekster, friske farver bare sæt i gang. 

Derfor er det den slags kort jeg har udvalgt til dagens indlæg. Denne gang tak til Annette (aka), Margit og Randi:

Her et skønt bamsekort fra Annette (aka) Fifty syn's godt om paraply og gummistøvler for VÅD pels er ikke rart. =0)
Sødt lille Disney kort som både kan være til et barselskort til trillinger eller til en af de første fødselsdage.
Når man har mange, fine bil-dies, bliver der kø på motorvejen kan I nok se - men skønt kort og fine farver.
Sidste kort i denne omgang fra Annettes hobbyrum er dette skønne HURRA kort med gang i de farvede tal.


Margit havde lavet en stor portion af disse drengekort - stemplet er mit og det er en fin aftale at jeg ejer det og Margit farvelægger dem og laver kortene.  =0)
Søde små bade- og sejlerbjørne.

Elefanter går fint både til pige og drengekort - ingen tvivl om det.
Og til sidst har Margit fundet disse skønne sørøvere. 

De skal jo have et fartøj og det var der heldigvis fra Christina Holst Nielsen:

Mener dette er en ældre QK die - sikke et fint drengekort og med søde små scallopskyer.
Også her mener jeg det er ældre QK dies der hopper rundt og ønsker til lykke.
En filmstrimmel og små monstre lavet af SU uglepunchen. Hello to you too.  )








mandag den 16. januar 2017

Pia På Banen med Fif Fusion #7

Vi tager hul på årets første Fif Fusion og fortsætter i samme stil som sidste år. Jeg har nemlig atter været alle Cecilie's Fif igennem og udvalgt nogle kort, som kan blive en del af dette års Fif Fusions. Som altid så byder jeg på en video af min fortolkning af fusionen.

For dem af jer, som er nye til denne blog og Fif Fusion, så kommer der nedenfor en forklaring af hvad dette går ud på.



"FIF FUSION"
"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem tidens 14 Dages Fif og udvalgt nogle stykker. Disse har jeg efterfølgende matchet 2 og 2 og hermed er flere fusions-grundlag blevet skabt. På baggrund af hvert fusionsgrundlag laver jeg min egen fortolkning og præsenterer mit kort for Jer. Herefter er der lagt op til, at alle kan være med til at lave deres egen fortolkning af fusionsgrundlaget, kaldet "Fif Fusion".

 Til vores "Fif Fusion #7" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #3 og Fif #41.

Jeg har ved #3 hæftet mig ved detaljerne:
  • Vindue med hjerte
  • Hjertet er lavet af strimler af restepapir
  • Pynt (knapper)
Jeg har ved #41 hæftet mig ved detaljerne:
  • Stribet designpapir
  • Farverne hvid og mint
  • Røde border
  • Pynt (knapper)
I videoen viser jeg, hvorledes mit Fif Fusion kort kommer til verden med udgangspunkt i ovennævnte detaljer. Da dette handler om "Fusion" er der fuldstændig åbne muligheder for fortolkning. Her viser jeg blot min fortolkning :)

***
***

 Her har I det færdige resultat af min fortolkning af Fif Fusion #7.



 Nu håber jeg, at du har fået lyst til at lege med. Der er ingen begrænsninger, kun masser af kreativt fri-rum. Hvordan ser din Fif Fusion #7 fortolkning ud?

Det vil glæde Charlie, Fifty og jeg rigtig meget, hvis du uploader dit kort hos Mr. Linky. Han kan så godt li', når man trykker på hans knapper ;)

Hvis I deler på Instagram eller Facebook, kan I bruge hashtags #oshfiffusion og #piapåbanen. 

Ps. Bare fordi man leger med her og deler sit kort med os, så betyder det ikke, at det skal sendes ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World


torsdag den 12. januar 2017

12. Januar - vi er i gang med at pakke LOVE kort

De er nemlig gode til de, der gerne vil sende en Valentineshilsen hjem, og duer samtidig hele året når man vil sende en kærlig hilsen til nogen.

I dag viser vi en portion smukke LOVE kort fra Charlotte N. :

Fine LOVE kort med to søde fugle og en lomme med et kort med stemplet tekst.

Rødt kort med matte med små hjerter. tre hjerter skåret ud af ensfarvet strimmel og røde hjerter i nummeret mindre sat på plads med 3 prikker på. en lille vimpel med ordet Smile stemplet på. 

Hvidt kort med grøn og rød matte. 10 forskellige hjerter i røde og grønne rester danner en ranke på kortet og teksten er stemplet med grøn og rød farve.

Lille fuglebur med hjerter hænger fra en fin blomstergren. From the heart er stemplet i hjørnet af matten.

LOVE kort med to katte bag et hegn. Fine blomster i råhvide nuancer.

Kort med 3 rækker MS punchede kanter i den ene side. Kluster på midten med mini bølgepap, ramme, hjerte og lille billet.
TAK for de mange fine kort i årets løb til dig Charlotte og god ny uge til os allesammen.

Glæder mig til det næste indlæg, hvor jeg kan vise decemberpræmierne, der snart må være ankommet hos de heldige vindere og røbe lidt mere for jer om planen for bloggen og 2017. =0)  GLÆD jer - det bliver godt!




onsdag den 4. januar 2017

4. januar 2017 - Ny sponsor og vinder af december måneds kommentarpræmie

Så er vi retur ved tasterne igen, Fifty og jeg og vi er glade for at præsentere en ny sponsor vi mødte på SAM. Camilla fra Three Scoops Design og her ses hendes flotte præmie - HALLØJ - hvem vil ikke gerne vinde den???? og så i januar - hvor der måske ikke lige er så mange skejser til hobbyshopping ovenpå julen. =0)

Præmien i januar LÆKRE Stempler og papirer fra Three Scoops

1.000 tak til dig Camilla og held og lykke til alle I, der lægger kommentarer i januar måned på de indlæg vi deler her og på Facebook.

I december var der rigtig mange besøg og mange kommentarer og vi har kigget godt både her og på FB og trukket denne:

skønt julekort til Margit og dejligt nyt fra DANCON. Håber I får en rigtig dejlig juleaften.   Mio

Til lykke til dig "Mio" med decemberpræmien fra Luna hobby - nemlig et gavekort på 100 kr. Jeg informerer Carsten om at du har vundet - og så ordner I det selv når du handler på nettet eller i butikken.

Som I sikkert læste i sidste indlæg røg vi jo pænt over de 50.000 kort vi havde ønsket at runde i 2016, men det gør ikke vi ligger på den lade side, for vi skal meget snart sende kasser afsted igen - bl.a. med LOVE kort som også egner sig til at sende en Valentines hilsen hjem.  Her nogle fine eksempler på den slags kort modtaget fra Stinne Krogh. 










søndag den 1. januar 2017

1. Januar 2017. Godt nytår til jer allesammen og tak for det gamle år.

Jeg har flere ting at dele med jer her på årets sidste dag. Det nåede jeg så ikke lige, så det bliver på årets første dag i stedet for  ;0).

Først årets resultat. Vi fik lavet og sendt hele 8.797 flotte kort ud i verden. :0)
og det totale antal OSH kort fra vi startede i maj 2010 til dato ikke alene nåede 50.000, med de sidste kort jeg modtog i julen oversteg vi vores mål og nåede op på

50.133 kort 

det kan vi godt være glade for og stolte af.  TUSIND tak til alle der har bidraget. 

Gitte (Madam Trisse) delte et foto af dette kort hun har modtaget fra et familiemedlem, der er udsendt som sygeplejerske i Afghanistan


Og her er hvad Gitte skrev til os:

"Jeg vil bare lige sige, at jeg har modtaget et OSH kort fra min svigerindes bror som pt er udstationeret på et hospital i Afganistan. 
Han skriver bla. at de er rigtig glade for kortene og de bliver stadig brugt. 
Desuden skriver han, at der er roligt og kun lidt at lave på selve hospitalet. Men der dog lidt mere at se til på traume. Men ellers roligere end sidste gang. Det er vi jo glade for at høre. 
Rigtig godt nytår til dig og familien."

Jeg ved nu dette er et af Randi H.s kort, der nu er kommet retur. =0). Dejligt at se og høre, så tak for det Gitte og hilsen til din svigerindes bror. 

Fordi der gik fest og ballade i mig og Fifty i går har I til midnat i dag til at kommentere og deltage i december måneds trækning. Vi kommer tilbage 2. Januar med det første indlæg i 2017 og med navnet på den heldige vinder. 

OSH siger også mange tak til vores trofaste og generøse sponsorer, der muliggør den hyggelige månedstrækning og de andre sjove ting vi laver i årets løb. 

I december var det Hobbyboden fra Samsø, Hobitik fra Fjerritslev og Fiftys lager, der stod bag de præmier, der er på vej til deres vindere og jeg beklager forsinkelsen, men jeg har været temmelig underdrejet i december pga. mit rigtige job. Jeg prioriterede derfor det daglige blogindlæg og Fifty nåede aldrig en tur på posthuset. 

Fifty og jeg trænger til lidt fridage, men vi kommer friske tilbage få dage inde i 2017 og fortæller om planerne for 2017. I kan godt glæde jer, for det tegner til at blive et spændende år. 

Her til sidst ønsker vi jer alle Godt nytår.