Få svar på dine spørgsmål klik på disse emner

lørdag den 28. juni 2014

Fif #52 Så finder vi stemplerne frem og hygger os lidt.

Dette indlæg med Fif " 52 ligger øverst indtil næste fif kommer - men kig videre i bloggen - der kommer nye indlæg 2 gange om ugen. 

Allerførst TAK for alle de dejlige kommentarer på indlægget i sidste uge =0) - de varmer...

Og så ordet over til DYGTIGE Cecilie:

Denne gang skal vi fokusere på en stemplingsteknik, som på engelsk hedder generational stamping: Man stempler flere gange med samme stempel uden at tilføje ny sværte imellem stemplingerne, hvilket giver en flot effekt med forskellige toner af samme farve.


Du skal bruge:
- kortbase
- hvidt karton (samme bredde som kortbasen og cirka 7,5-8 cm højt)
- to strimler karton til at lave kant på det hvide karton
- to blomster (mine er udstanset og stemplet, men du kunne bruge købte blomster)
- bladstempel
- tekststempel
- en kraftig grøn sværte
- bling


Der er ingen grund til at vente, så vi springer lige ud i det med stemplingen. Det er såre simpelt: Put godt med sværte på dit stempel og stempl en gang, to gange, tre gange. Som du kan se, er der forskel på, hvor kraftig sværten bliver første, anden og tredje gang.


Jeg ønskede kun at have nogle få blade, der var stemplet i den kraftigste udgave men flere i anden og tredje kvalitet. Det opnås ved at stemple første gang på en rest papir, og derefter stemple anden og tredje gang på dit projekt.


Når du har opbygget din samling af blade, kan du stemple teksten i nederste venstre hjørne af dit stemplede panel. Som du kan se, har jeg ladet bladene gå helt op til kanten i højre side, mens de toner ud i venstre side.


Sæt nu de to blomster på panelets højre side over teksten. Jeg monterede den ene med almindeligt klister og den anden med et par 3d-puder lidt ind over den første.


Sæt nu de to farvede stykker karton på det stemplede panel i top og bund. Som altid er mine strimler længere, så jeg kan klippe dem til og få et perfekt resultat.


Som du kan se på billedet ovenfor, havde jeg været dum og sat bling i blomsterne, inden jeg satte det farvede karton på - det kan jeg ikke anbefale. Så sæt nu bling i centrum af de to blomster.


Det sidste skridt er at montere panelet direkte på kortbasen. Lad der være nogle cm oven over panelet.


Jeg kunne ikke lade være lige at stemple blade, en blomst og en tekst på kuverten, men det er jo ikke nødvendigt men bare en hyggelig detalje.

Vi er spændte på at se, hvordan du omsætter dette fif til dine egne kort, så del endelig med os alle!

Og til netop det brug kommer Mr. Linky lige her:

tirsdag den 24. juni 2014

Kun seks måneder til juleaften

Tænk sig, at vi i dag poster julekort for 6. gang, og dermed er halvvejs til juleaften. Det betyder vel egentlig på kreativt, at det er ved at være tid til for alvor at komme i sving med julekortene - eller er det bare mig ;) Under alle omstændigheder kommer der endnu en gang lidt juleinspiration fra os begge.


For mit vedkommende har jeg en rosa julestjerne som fokus for kortet. Ind imellem kan jeg godt lide at bruge rosa på mine julekort, selvom det nok ikke er den mest oplagte julefarve. Denne måneds kort er ret enkelt: Hvid kortbase med et stykke julepapir ovenpå hvilke jeg har monteret et stykke hvidt karton, som fungerer som base for dekorationerne.


Nogle udstansede og stemplede julestjerner er arrangeret i nederste højre hjørne, og kortets tekst kommer er stukket ind imellem blomsterne. For at give kortet lidt dybde har jeg dels monteret nogle af blomsterne på 3d-puder og dels sat tre stykker bling i midten af den store julestjerne.

                                                                    -o-0-o-

"Lucky me" der får lov til at præsentere mit julekort lige efter det Cecilie kalder et enkelt kort  =0) !!

Så er det liiiige jeg ikke helt ved hvad jeg skal kalde mit - så lad os kalde det et "pip-kort" for jeg måtte bare bruge mine nuttede små vinterfugle og dette blev resultatet. Jeg kan anbefale at man placerer sit hul i øverste lag først - så embosser og til sidst placerer sine fugle i det fremkomne hul. Som I kan se KAN det lade sig gøre i omvendt rækkefølge - det er bare ikke lige så praktisk kan jeg bekræfte    ;0):


Lawn Fawn står for gren, fugle, node og tekst (+ endnu en lille fugl med tophue på) virkelig meget for pengene i det lille stempelsæt. De tre røde pailetter er mat, transparent og glimtende - det ses bedre i virkeligheden. Masser af små 3D puder og lidt lyseblå bling i udvalgte snefnug. Så var der dømt jul i Allerød.

Denne model tror jeg nok jeg leger lidt videre med i produktionen af årets julekort og så nyder jeg at bunken er vokset lidt de første 6 måneder takket være Cecilies udfordring  =0).

søndag den 22. juni 2014

Weekend WAUW - Kort til et hold flyvere i Baltikum

Da der kom en kasse afsted til det hold fra Flyvevåbnet jeg viste jer billede af var det så skønt at se at jeg havde en masse flyverkort at inkludere - og mange forskellige - I er fantastiske - tak for det. De fik selvfølgelig også andre kort med - men jeg hyggede mig lige med at knipse disse - nogen har måske været vist før - og noget kan jeg ikke med sikkerhed sige hvis er - men her er et samlet vue over flyverkort:

GLADE tanker kan man sende hjem med dette fra Vikki - fin soldat og masser af fly i baggrunden!
Margit har stået for disse - og jeg ved det er Jean der i sin tid forærede OSH en kuvert med en masse små udklippede og malede fly klar til brug - tak til jer begge.
Dette er fløjet lige over hækken fra min nabo Heidi  =0)
Jeg tænker Lise eller Aka - men er ikke sikker - 3 fly i formation med lykønskninger.
3 igen i en anden formation  =0)
Godt nok en anden type "flyvende objekt" men jeg talte det med som flykort - da den flyver over et kortlagt landskab. Det er i sin tid lavet af Iben H. 
Denne fine flyver var der i flere farver og opsætninger - og den har jeg ikke set før. Del af en større leverance - sedlen er smuttet væk for mig i skyndingen.
Og denne søde ide med et lille foldet papirfly med håndskrift på er da slet ikke til at stå for!
Da jeg jo ved der har været stort FLYshow i Jylland i dag - var det passende med disse kort - håber I nød dem og tak til jer der har lavet dem.  God søndag.

SOM altid gælder det, at jeg gerne skriver navn her i bloggen hvis du genkender et kort jeg ikke kunne placere - bare skriv det i din kommentar så retter jeg.

onsdag den 18. juni 2014

Der kom en pakke fra Fyn =0) - kig med ned i pakken og se noget af indholdet

Så er de første 100 julekort landet her hos OSH sammen med en portion kort til hverdagsbrug. Denne gang valgte jeg at fotografere udpakningen af kassen - fordi Vikkis kort altid er snorlige emballeret så de er sikret mod skader undervejs i posten:

En fin lille bamse med nissehue signalerede at der var julekort i kassen =0)
Men udover alle kortene var der lidt hemmeligheder under bobleplasten - noget til produktion af OSH kort her i huset og andet til at bruge som præmier - men det får I først at se når de bliver brugt - TAK Vikki !
 Vikki som i øvrigt altid har haft en flot finish på sine kort skriver i brevet at hun har skruet op for kvaliteten nu hvor vi ikke skal bruge så mange kort =0). Det kan jeg næsten ikke forestille mig hun kunne - men JO - der er kælet endnu mere for detaljerne og materialevalget denne gang!!

Fint farvelagt pige på en mur - med blomsterbort med brads og små blomster med bling.
Og sikke en sød stempeltekst.
Mange lag, Vikki's kendte papirstrimler der er revet - blomsterbort med bling, brads blomster og insekter.
SKØNT drengestempel med "crosser" og fine tandhjul i sølvkarton. Sødt kort der samtidig har et råt look pga. baggrundspapiret.
Denne die (og ræven nedenunder) har jeg godt set i engelske web-butikker - de er SÅ søde og her fint placeret i et lille bakkelandskab med små blomster med eyeletsmidte.
Det er muligt det er "rester" Vikki bruger - men de er dælme flotte så jeg ville godt besøge hendes papirlager. Her sidder den lille ræv og slår mave i aftenskumringen - Cute - ikke???
Og her en fint farvelagt bamse med bærbar PC - jamen den tid er vel kommet hvor det kan ske  =0)
I et lækkert landskab med sol, blomster og sølvsmede.

Med i pakken var også Vikki's kort nr 2.000 og en masse fine julekort - dem vender vi tilbage til på et senere tidspunkt  =0).

Håber I har hygget jer med at kigge på de fine kort - da Vikki ikke har en blog tror jeg hun vil blive glad for at læse kommentarer her hos OSH - så lad os se nogen hyggelige kommentarer.

Hav en god uge - weekendens indlæg bliver først søndag i denne uge.

lørdag den 7. juni 2014

Kort fra Inge på Møn - Hilsen fra flyvevåbnet og månedens præmie

Håber I nyder pinseferien. Som lovet i sidste indlæg starter dette indlæg med at afsløre juni måneds præmie - denne gang sponsoreret af Tina M. (Scrapsisters) og 1000 tak for det Tina.

Det er et perfekt valgt Prima stempel, som har den gode egenskab, at det egner sig til OSH og til alt mulig andet også. Det er designet af Julie Nutting og I kan se det her nedenfor. Egner sig både til farvelægning eller i sort/hvid med lidt paperpiecet tøj eller - ja I er jo så fulde af gode ideer, så det får vi nok at se når det er nået frem til en vinder.  =0)
Som altid i nu 4 år - læg en kommentar (gerne flere) i månedens løb og deltag i lodtrækningen.
Jeg har også en lille hilsen og en vigtig besked til jer allesammen. Først beskeden - heldigvis for de mange familier er det sidste hold udsendte danske soldater på vej hjem fra Afghanistan - der er et mindre antal tilbage derude, som vi selvfølgelig ikke svigter - men slet ikke det store antal vi har haft tidligere. Der er en del af Søværnets folk ude i verden, som vi desværre endnu ikke har fundet en løsning på at levere kort til - men måske lykkes det på et tidspunkt. Vi sender stadig til Mali og Sudan og som noget nyt har vi fået en adresse til det hold fra Flyvevåbnet, der holder skansen i Estland. Så mit budskab lige nu er, at vi for første gang har et lager at sende fra og I derfor meget gerne må skrue lidt ned for blusset i øjeblikket. OSH fortsætter naturligvis  - både med at modtage kort og sende kort ud og med denne blog - men vi har ikke så HUJENDE travlt som vi havde på et tidspunkt, og det er måske meget godt! Vi sender kort  til flere forskellige steder,  men i meget mindre antal.

I starten var jeg helt bange for at skrive dette til jer - men jeg er sikker på, at OSH's mange trofaste støtter kan finde ud af at hygge sig med stadig at lave et lille antal kort i ny og næ, komme herind for at holde sig orienteret og blive inspireret både af dygtige Cecilies fif og hinandens kort, nyde at der også er tid til andet i hobbyrummet. Og bare rolig... i god tid før vi løber tør - vil jeg LYNHURTIGT melde det ud her på bloggen og på Facebook i håb om at I så kan skrue op for blusset igen hvis det bliver nødvendigt.

Her kommer den nyeste hilsen vi har fået fra Flyvevåbnet i forbindelse med at jeg eftersøgte en adresse til holdet i Estland:

Kære OSH.

Tak for jeres forespørgsel om kontaktdetaljer til vores udsendte i Estland.

Der er ikke oprettet nogen egentlig feltpost til Estland, men hvis I benytter adressen xxxxxxxxx, så kommer Jeres pakke med ved næste forsyningsrute.

FTK (Flyvertaktisk Kommando) takker for Jeres støtte til vores udsendte. Det er ting som dette, der gør en udsendelse lidt nemmere for medarbejderen og dennes familie.

Med venlig hilsen

L.L. Jørgensen
Oversergent

Og det vil vi jo rigtig gerne gøre. Her et billede af holdet i Estland i forbindelse med at de fik besøg af Anders Fogh Rasmussen:

Jeg spotter et par kvinder og en ret blandet aldersgruppe, rart at vide når vi skal pakke kortkassen. =0)
Og efter al denne "snak" - kommer her nogle FINE, detaljerede kort fra Inge på Møn:

Skønt kort med skøn, farvelagt Mo Manning stempel og matchende mønsterpapir både ude og inde. 
Skrivefeltet er usynligt når kortet er lukket.
Skønt fødselsdagskort til en mand - favoritlænestolen, avisen, øl, fjernbetjening, chips og sutsko - hvem kan ønske sig mere. 
Hunelefant med martini og kokosnødde bikinioverdel - skæg fødselsdagshilsen med stjerner. =0)
Og her kortets fine inderside. 
Et humoristisk god bedringskort.
Normalt er 3D kort ikke så velegnede pga. de mange lag og sarte udklippede detaljer - men da dette fuchiakort er firkanter ovenpå hinanden går det fint. 
Endnu en fuchia - her fint farvelagt og med dekoreret kortinderside (se nedenfor)  


Til lykke kort til lystfiskeren...
Igen med en fin inderside.
 Jeg har en lille håndfuld kort mere fra Inges leverance - dem får i en anden gang - her er hendes søde stempel - mon ikke hun er glad for katte?  =0)  1000 tak for de fine kort Inge - det var hyggeligt at hilse på dig.



søndag den 1. juni 2014

Weekend WAUW - med en heldig vinder og kort fra fotolageret.

Så blev det 1. juni  og jeg har endnu engang læst alle kommentarerne og talt dem - der var 90 i maj måned og ved simpel lodtrækning blev dette vinderkommentaren:

Rigtig flotte kort, især børnekortene kan jeg godt lide. God fridag til alle.
på Carolina A's OSH kort med modtaget præmie =0)                                  Karina Beck


Det betyder at DU - Karina Beck - blev den SUPERheldige vinder af en billet til Scrap-n-Dream den 6. september 2014 i Høje Taastrup. 

TIL LYKKE..... !!!   =0)

Og endnu en gang 1000 tak til Annette og Brit for deres trofaste støtte til OSH.
Fifty skylder et bamsekram når vi ses til september.  

Udover den hyggelige besked om månedens vinder - kommer her nogle fine kort at kigge på. De er fra Bente K som har glædet OSH med denne kortleverance:

De gode danske stempler fra Hobbyboden - og hjerter som jo ikke altid behøver være røde, vel?
Samme stempelsæt - her med en sød lille blomstertag med pink satinbånd. Enkelt og sødt - og netop sådan et kort kræver en sikker hånd når man stempler - og det har Bente heldigvis - for det står klart og snorlige.  =0)
Fint hjemmelavet sommerfuglekarton og en stemplet hilsen.
Samme type hilsen - der dog i lyserød og ternet - og se lige det tålmodighedsarbejde med at sætte små trekanter i mønster.
Savner dig som stemplet dymotekst er også fra Hobbybodens danske OSH sæt - og her brugt på kort  med 3 hjerter der matcher restestrimlerne.
GOD ny uge allesammen - i næste indlæg røber vi juni måneds kommentarpræmie.