søndag den 10. juni 2018

Sommer, skål og tillykke

FANTASTISK vejr stadigvæk. Her kommer et indlæg med kort fra Heidi Aakjær og NHH design

Først Heidi - der her viser et fint konfirmationskort - eller anden anledning:

Gine, kjole og høje hæle - kunne være konfirmand eller eksamenskort. Med LÆKKER kuvert til.

Og i lyserødt med espadrillos til sommerkjolen.
Her er det Nadja - fra NHH design - der siger skål - VIGTIGT med væske her i varmen:

Selvom vand også kan bruges får I lige et par festlige ølkrus her.
Fin ide på det øverste kort med krus i baggrunden og igen som pynt i lille cirkel.
Denne flotte blå hortensia (jeg ELSKER blå horsensia) er fra Heidi Aakjær og så smuk IRL.
TAK for kortene til Nadja og Heidi Aa. og rigtig god søndag allesammen.

tirsdag den 5. juni 2018

Bid for Bid af Designpapir #5 + VIDEO

For cirka 3 måneder siden henvendte en af OSH's læsere sig til mig og bad om inspiration til et par konkrete udfordringer. En er de udfordringer vil denne måneds Bid for Bid af Designpapir handle om. Hvem ligger ikke inde med 12x12 designpapir med motiver placeret ude i hjørnerne! Og hvordan kan disse bruges til kort? Det forsøger jeg at give lidt tips til.


Jeg gik fluks i gang med at grave mit eget lager af designpapir igennem for at finde netop den type af designpapir, hvor motivet/motiverne er placeret i hjørnerne. Jeg fandt heldigvis et, men vil også vise jer det, som OSH's læser Lone Ø. viste mig som eksempel. Mit designpapir eksempel er nemlig ikke lige så charmerende som det Lone sendte til mig.
Lone Ø. skriver til mig: Derudover er jeg udfordret, når der laves fine motiver/billeder i et hjørne af et ark... Hvordan man bruger det til feks kort? Lidt som med cyklen her.

Ligesom det Maja Design eksempel som ovenfor er mit valgte designpapir ligeledes dobbeltsidet. Det kan have sine fordele, når man gerne vil bruge 12x12 scrapbooking papir til kort.

Jeg har lavet en video, hvor jeg gennemgår lidt forskellige eksempler på netop denne type af designpapir med motiver i hjørnerne og store motiver. Undervejs giver jeg tips og forslag til, hvorledes man kan gribe opgaven an.

***
***

Da mit designpapir er mere i de neutrale og jordmæssige farver, holder jeg mig fra at bruge knaldfarver til kontrast. Jeg vælger bevidst at tilføje lidt farve, men i en mere dæmpet udgave.

Ud af mit designpapir fik jeg lavet 3 kort, men kunne godt have klemt et 4. kort ind.

Vælg en komplimenterende farve som popper lidt i forhold til designpapiret. Her har jeg tilføjet 3 dele, som skaber en treenighed på kortet. Den marineblå matte, den marineblå tekst og de marineblå bånddetaljer.

Her er motivet placeret centreret på kortet men på en skæv matte. Dette skaber lidt spræl på kortet, men uden at forstyrre mønsteret og motivet.

Da jeg på dette kort har valgt at holde kortbasen i hvid, kan jeg let skabe en sammenhæng til den hvide tekstbanner. Her har jeg igen valgt tre-enigheden i form af det marineblå bånd, det die-cuttede baby og det blåstemplede tekstbanner.

Her har jeg placeret motivet ned mod det ene hjørne. Hermed får det småmønstrede designpapir lov til at komme mere til sin ret.

På dette kort har jeg ladet motivet få en større fylde. Derudover har jeg valgt at komplimentere med noget andet gammelt designpapir for at skabe et mere maskulint kort. Her har jeg ladet bilen få det største fokus og valgt at lade det mønstrede designpapir være mere tilbagetrukket.


Næste gang i Bid for Bid af Designpapir tager jeg fat på Lone Ø. anden udfordring. Hvordan får man brugt designpapir, som man føler sig helt "blændet" af store mønstre.

Håber I alle kan holde varmen for tiden. I skrivende stund sidder jeg ude under markisen på terrassen og får klaret denne blogpost. Der er ALT for varmt inde ved scrapbordet.

Kreative hilsner,
Pia aka Pia's Creative World



mandag den 4. juni 2018

Kort fra Bodil H og ny juni sponsor.

På min og Fifty's tur rundt til butikkerne på sidste SAM fik vi lynhurtigt de første 6 måneder ag 2018 fyldt op med sponsorer. Dejligt og noget vi virkelig er dybt taknemmelige for. :0)

Her i juni er det Anette fra Happymade, der igen melder sig på banen med et gavekort på flotte 200 kr til en heldig vinder. Så kom i gang med kommentarerne, så vi har en masse at vælge imellem. Som altid er chancen mange gange bedre end ved Lotto og andre lotterier. 

STOR tak til Anette og Happymade.

Der er direkte link til månedens sponsor i sidemenuen. Bare klik på logoet, så kan man blive fristet til et lille impulskøb eller drømme om hvad man vil vælge, hvis man vinder. 

Dagens inspiration kommer fra Bodil H. 

Sødt blomstret baggrundskarton og 4 fine hjerter i pink og rød - bling, sløjfe og et tekststempel.

Lag på lag med bling og lysegrønne grene

Fin kærlig hilsen med sværtet baggrund og blomst med bling
Endnu en sværtet baggrund med lilla tidsel
Nærbillede af den fine blomst med glitter og clear embossing.
Mange tak for de fine kort til dig Bodil. God ny uge til jer allesammen.





fredag den 1. juni 2018

Vinder af LUNA's gavekort blev....

Ny måned og så har vi jo en vinder i vores kommentarkonkurrence igen. TAK til Luna hobby for det lækre gavekort.

TIL LYKKE til denne kommentars ejer

IGEN.... tre fantastiske kort...:) Håber der kommer masser af julekort-idéer... Nyd VARMEN.... på Julekort #5 hos OSH

Det er Margit B. der kan solde for 200 kr hos LUNA. ;0) Heldige dig..

Her lidt kort med sommerfarver. De er fra Ruth i Fløng :

Fint sværtet mønster i baggrunden, silhouetblomster, en af Hobbybodens danske tekster og en fin guldsmed øverst.

Gang i sværteriet igen - denne gang prikker, prikker, prikker med to solhatte eller marguritter og en hilsen.

Sidste kort er større med en fin sværtet stjernebaggrunnd, iris og en Hobbybodens stempelhilsen.
TAK for de fine kort, Ruth.

I får et nyt indlæg med navnet på den næste sponsor på mandag.

GOD Weekend og nyd det dejlige vejr. Jeg har vasketøj m.m. i haven  ;0)











torsdag den 24. maj 2018

Julekort #5 hos OSH

Så skal vi til den igen.....og selvfølgelig er I alle klar til endnu en omgang Julekort inspiration. Nu hvor temperaturen stille og roligt stiger, er vi da helt klart mentalt klar til at tænke på Jul og køligere tider, ik?

Denne gang har jeg fundet Kraft karton frem. Indimellem nyder jeg at arbejde med Kraft karton istedet for hvidt karton. Kraft karton har en råhed og naturfølelse over sig, som efter min mening hvidt karton ikke har. Det er helt klart anderledes at arbejde med end hvidt presset karton.


Til dette kort har jeg hevet et gammelt og et nyere Clearly Besotted stempelsæt frem.

Det gamle sæt med kristjørne bladranken hedder "Christmas Poinsettia", mens sættet med teksten af nyere dato hedder "Say It's Christmas". Til at stemple med har jeg brugt Hero Arts Shadow Inks.


Det er min erfaring, at Kraft karton suger mere til sig af sværte. Derfor kan det være en fordel at arbejde med en MISTI eller lignende stempel værktøj. Personligt, er jeg totalt vild og forelsket i min MISTI. Lige for tiden overvejer jeg seriøst, om jeg skal tilkøbe mig mini MISTI'en, da jeg allerede har standard størrelsen. Måske, måske ;)

Nu vil jeg kaste bolden videre til næste OSH-lady. Er du mon lige så spændt som mig for at se, hvad Cecilie byder på......

Sikke et lækkert kort, Pia. Mit kort er i den mere fjollede afdeling, men en sød trind julemand, der har tjekket modtagerens navn og fundet det på listen (gudskelov).


Julemanden er farvelagt med Copics og derefter klippet ud. Han er monteret på 3d-puder, så kortet får mere dybde.


Nattehimlen bag vinduet er lavet på et stykke mørkeblåt karton, der er sværtet med en endnu mørkere og en sort Distress Ink, hvorefter jeg har stemplet og tegnet snefnug samt limet pailletstjerner på, for at få en masse spil ind i nattemørket.

Mon ikke Charlie er på Julemandens liste i år?

Jo Cecilie, jeg håber da at være på "the Nice list" :0). WAUW hvor er du skrap til at fussycutte, det ser så clean ud.

Her midt i den dejlige varme har jeg også tænkt på snehygge. Jeg er jo vild med Lawn fawn og her er det en af de fine baggrundsrammer med snebakker, små huse og graner jeg har brugt. Den hedder "Stitched hillside backdrop" fås både i landscape og portrait. Kortet er i lilla nuancer i baggrunden. 


Stemplet er fra et lille engelsk stempelsæt jeg fik sammen med et blad jeg købte engang. Jeg er lidt vild med den lidt barnlige font. Der er sne og Wink of Stella glitter på bakker og hist og pist. Ses nok bedre på dette udsnit. 



Sommervejret er en hård konkurrent, når vi prøver at få jer til at linke - men NIX vi giver ikke op så i denne måned prøver vi igen at se, om vi kan nå at komme af med en præmie, lad os nøjes med 6 links denne gang og HER er Mr. Linky






søndag den 20. maj 2018

Flere kort fra Scrappere fra Langå :0)

Jeg når snart frem til kortene fra Middelfart - men maj har været fyldt med fester og med godt vejr, så I må vente lidt endnu med at se kort fra dette event.

Her mine sidste fotos af kort fra Scrapperne fra Langå og mange tak for jeres fine bidrag:

Skøn ugle og fin baggrund med restestrimler.

Fint kort til konfirmand eller anden lejlighed hvor der siges til lykke.

Kraftkort med Tænker på dig hilsen og sarte farver.

Gummiapan baggrundsdie og sjov kat siger her til lykke.
Den fine lomme med lynlås her på et kort til dagens mand.
Kraft med grønt og sort - fine svalehaler til pynt og tandhjul.
Rigtig GOD PINSE til jer alle - sikke et dejligt vejr vi har - selv jeg har forladt scrapværelset for at nyde solen og om lidt skal jeg til 3-års fødselsdag i familien.

onsdag den 2. maj 2018

Vinder af billet til SAM blev...

...ja det er så spændende ikke?

Hvem er den heldige mon? Læs videre, så ved du det lige om lidt.


Det blev denne kommentar:  Virkeligt fine kort. Det er utroligt hvad lidt lag på lag papir gør for et kort. 

Og det er Charlotte Holst Nielsen der har skrevet den. 

Til lykke Charlotte !!!  Og STOR tak til Rikke Bagger for billetten til Scrap-a-Mania i Sorø.

I skal også have lidt kort at kigge på, nu I er herinde. Denne gang er det Connie H. fra Randers der står for inspirationen, TAK Connie.


Solen skinnede vist for meget den dag jeg tog disse billeder. Men det jeg gerne ville vise jer var, hvor lidt der skal til for at ændre udseendet af 4 kort med samme motiv.

Fint lille stempel og sød tekst.

Unforgettable that's what you are - tror det er en Frank Sinatra sang - men her er det en cute lille elefant, der vinker

Fine lag på lag stemplede motiver - valgt af Fifty naturligvis.  =0)

Et par søde og sjove pandaer er til fødselsdag - fint med det prikkede mønsterpapir.
Her til sidst i indlægget kan jeg røbe, at maj måneds sponsor er Luna Hobby der har sat et gavekort på 200 kr på højkant, tak for det Carsten.

søndag den 29. april 2018

Scrappere fra Langå står for bla. disse kort

I kassen fra Scrap i Djursland var også et par poser fra "Scrappere fra Langå" og tak til jer. ;0)


Kraftkartonkort med stemplede hvide cirkler, fint til lykke og søde fugle på turkis "frimærke"

Dejlig glad Panda med balloner

Kvadratisk kort på turkis matte med bånd og fine skærmplanter.

Stemplet mønster på sort og Hils fra mig derhjemme hilse på xx.

Fine, sarte nuancer på dette lag på lag kort med lille cluster med blade, blomst og sløjfe.

Sidste men ikke mindst et herrekort med ur, butterfly og herre i smoking. 
Mange tak for jeres kort - og god søndag aften.  Husk måneden snart er slut, hvis du gerne vil have et lod med i kommentarkonkurrencen inden vi trækker lod.

tirsdag den 24. april 2018

Julekort #4 hos OSH

Oven på vinteren er det næsten svært at tro at konfirmations eller nonfirmations tiden er kommet. Det føles som om det var vinter igår og nu står vi i forårets begyndelse med weekender, som muligvis er booket af ungdommens indtræden i den 'voksne' verden. Voksen er måske så meget sagt..bob, bob... ;)

Nok om det, lad os komme ind til kernen af det hele! Det er atter blevet den 24. i måneden og vi skal spamme jer med lækker Julekort inspiration. For det er da selvfølgelig det, I venter på.

Jeg er endnu engang blevet en smule hooked på et Altenew layering stempelsæt. Her er det kombineret med stempler fra Clearly Besotted og Hero Arts.


Julebjælgerne er layering sæt fra Altenew kaldet "Bells and Bows". Her har jeg brugt Mementos "Golden Glitz" sværte til det sidste lag, hvilket giver et kanon guld-look. Ved at bruge min MISTI var det super nemt at stemple lag-på-lag stemplet.

Kristjørn bladranken er fra Clearly Besotted og teksten, som er heat embossed i guld, er fra Hero Arts.


Når jeg bruger mit Powder Tool fra EK Success, får jeg 99% af gangene et super godt resultat uden vildfarne embossing korn hist og pist. Det bliver super skarpt! Elsker mit Powder Tool :)

Nu er jeg spændt på at se, hvad næste Juleinspirationskort er......


Jamen, så vil jeg tage bolden op fra Pia og hendes elegante julekort. Jeg har leget med stempler fra Avery Elle, og jeg har lavet et vinterligt julekort denne gang. Den her lille hyggelige trio er farvelagt med Copics, og baggrunden er farvet ganske let med en lys blå distress ink for at give lidt kontrast til figurerne og omgivelserne.



Så er det din tur, Charlie - hvad mon du har til os i denne måned?

Ja nu har I to jo sat jer på "elegant" og "nuttet". Så tror jeg, at jeg vælger en økologisk ;0) udgave.
Jeg har denne lækre store die, der i sin tid blev lavet af det engelske firma Die-Versions, tror desværre ikke den fås længere. 

Den er ellers velegnet i både positiv og negativ udgave. Her har jeg brugt det negative omrids med gavepapir med brændestykker bagved. 

 
Ikke at jeg klager over solen - men det blev lidt lyst det billede! Det er kraftkarton i forgrunden.
Der er en lille hjerteguirlande i hjørnet og så passede det ældre danske stempel fra Brandt-Lassen design perfekt til motivet. Det er så lille og fint.

Som i de andre måneder har I også mulighed for at inspirere os og de andre læsere herinde, så her kommer Mr. Linky. Vel vidende at vi nu får konkurrence fra godt vejr, have, hygge og konfirmationer, tror jeg Fifty finder en præmie, der bliver trukket blandt jer der linker, HVIS der kommer mere end 10 links på dette indlæg, når det bliver den 24. maj !!! Det tror jeg der gør ;0).


 

lørdag den 14. april 2018

Kortpakke modtaget fra Scrap på Djursland

OSH er beriget med mange venner og det er vi utroligt glade og taknemmelige for.

En af dem er Connie H.  Hun har været så sød at sørge for, at der blev indsamlet OSH kort, da der var Scrap på Djursland i foråret (og tak for det muligheden for det til arrangøren Winnie). Connie har også af egen lomme sponsoreret en præmie, der blev trukket lod om blandt de der afleverede kort. Præmien var en fribillet til efterårsarrangementet samme sted. Tusind tak Connie, det var utroligt flot af dig.

Nu er kassen med kort kommet og jeg er lige begyndt at pakke ud i denne weekend. Det endelige antal følger, når jeg er færdig med at sætte labels på og komme dem i kuverter. Det er heldigvis godt fotovejr i dag.

Første nye navn i OSH sammenhæng er Jannie Thorgersen, der har lavet disse smukke og søde kort:

Ren folklore stil på dette søde kort med fuglehus incl. beboeren.

Stempel fra Stampin up - her stemplet to gange (den ene på fint mønsterpapir) så hat og kjole matcher. 

Sød lille hvid hund siger her til lykke. Måske svært at se, men der er 3 lag Tillykke die i rosa og 1 lag sort øverst - ser supergodt ud.

Samme model men her er det en panda der kan jonglere og har partyhat på.

Vores lille hundeven sender her et knus - samme ide med 3 blå lag og 1 sort.

Det skal fejres - og dette kort kom derfor i bunken med til lykke kort. 

3 fine lag mønsterpapir, med udsprungne blomster på øverste lag og KNUS og KRAM

Tak for kortene Jannie, dejligt du havde lyst til at støtte OSH. Glæder mig til næste pakkedag, hvor dine kort kommer ud i den store verden.

GOD weekend til jer alle, her var vi lidt i haven i dag, der er jo en del der trænger til en kærlig hånd.