torsdag den 10. marts 2016

Pia På Banen med Fif Fusion #2

Halløjsa allesammen :)

Så er Pia På Banen klar igen med OSH's nye kreative tiltag skabt ud af Cecilie's "14 Dages Fif"...............................................

"FIF FUSION"

"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det er lidt af en opgave at udvælge 2 stykker til en fusion. Jeg har surfet igennem alle fif og nøje udvalgt et nyt par fif.

I dag er det derfor tid til vores andet Fif Fusion for i år. Denne gang må jeg indrømme, at drømme (og længsel) om forår muligvis har spillet ind. 


Til vores "Fif Fusion #2" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #25 og Fif #52.

Jeg har ved #52 hæftet mig ved detaljerne:
  • De grønne bladranker.
  • Det tværgående hvide felt med teksten.
  • Den stærke pink farve.
Jeg har ved #25 hæftet mig ved detaljerne:
  • Prikkerne på design papiret.
  • Det tværgående hvide felt med teksten.
  • Bannerne under teksten.

Ligesom sidst har jeg haft gang i kameraet og leget filmproducer ;)


***
***

Nedenfor kan I se nogle snapshots af mit færdige kort. Jeg er vildt begejstret med resultatet. På grund af, at bladrankerne "ligger" ind over min banner med teksten, synes det slet ikke så fladt, som det i virkeligheden er. Og med sin "fladhed" er det perfekt til at blive sendt ned til soldaterne, for så at blive sendt retur med posten og skabe stor glæde hos en familie et sted i Danmark.




Som sagt i videoen, så glæder jeg mig meget til at se jeres fortolkning af Fif Fusion #2. Jeg kan røbe, at Charlie og Fifty er lige så spændte på at se, hvad I andre finder på.

Tag Cecilie's to kort ovenfor i Fif Fusion #2 og skab din egen fusions fortolkning. Lad os andre se, hvad som lige kilder din inspiration ved disse to kort ;)

Det vil glæde os rigtig meget, hvis I vil dele jeres fusionskort med Mr. Linky.

Ps. Bare fordi I leger med her og deler jeres kort med os, så betyder det ikke, at I skal sende kortet ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Det er bare super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World

LÆKKERT kort Pia - og her kommer Mr Linky så I kan vise os jeres udgave af dette flotte Fif fusion




6 kommentarer:

Sivsko sagde ...

Wow - det er bare blevet et super flot kort

Cecilie @ ancema.dk sagde ...

Det er bare så fedt at se de her fusionsfif, som jeg synes, er en genial idé. Dit kort er bare lækkert - og jeg kommer da også til at drømme om forår.

Annette / aka sagde ...

Wau....Super flot kort og i de skønneste farver.
Og ideen med fusionskort er bare sjov og udfordrende.

Mette sagde ...

Super god video du har lavet - og den fusion faldt på et tørt sted :-)
Jeg skal nemlig til at lave en liste over projekter der skal laves til convention, så det passer jo perfekt...

Anonym sagde ...

Meget enkelt, men elegant kort og farve/mønstre kombi er vildt lækkre, forsat god uge, mvh Vikki

Camilla sagde ...

Det er et flot kort - er vild med den lilla farve :)
Tak for den gode video. Har nu fået leget med og lavet en fusion :) hyggeligt.