tirsdag den 2. februar 2016

Første februar indlæg - januar vinder og februar sponsor

Så er der et indlæg med smæk for skillingen - for her får I både at vide hvem der HAR vundet i januars kommentarkonkurrence og hvad man så KAN vinde i februar.

I januar bragte vi 8 indlæg, der blev besøgt 650 gange og fik næsten 100 kommentarer. Det var dejligt at læse dem, tælle dem og trække en vinder.

Denne kommentar løb med januar måneds præmie en lækker Artbin æske til dies fra Hobbyhjørnet:

Smukt kort, elsker de chokolade farve...passer godt til tema og de ord dies er fantastik, glæder mig til Pia's første FIF, fortsat god dag 

Den var skrevet af Vikki T. fra Fyn på dette indlæg med kort fra Pia L.

På SAM nåede Fifty og jeg rundt hos de fleste af butikkerne for at aftale hvem der kunne tænke sig at være sponsor hos OSH i 2016. Efter 5 år føler jeg ikke længere, at det er en "walk of shame", da jeg ved at OSH til gengæld kan tilbyde en måneds PR på en velbesøgt blog med aktive læsere, samt omtale på Facebook for de præmier vi får stillet til rådighed. Vi bliver da også godt modtaget og selv de nye butikker meldte sig under fanerne. TAK til jer allesammen.

Carsten fra LUNA hobby er vores sponsor her i februar med et gavekort på 100 kr. En rigtig populær præmie - da vinderen jo så selv kan vælge sin præmie. Så nu ved I hvad præmien er i februar. Der er som altid et foto og link til månedens butik i vores sidemenu. Klik og kig - for LUNA har rigtig mange lækre ting til vores hobby. =0)

Og her lidt kort fra Conny H. at kigge på:

Her har Conny anvendt negativet fra en gren die med blade på. Enkelt og fint med lys blå baggrund.

En Sizzix kant die med stjerner og der er samtidig plads til en stemplet hilsen. 
Små embossede hvide kvadrater med matte, punchet oval med stemplet tekst og den søde fugl med grene. 
Igen et negativ - her med plads til stemplet hilsen.
Fin, detaljeret sommerfugl på cirkel med stikninger og sværtet kant. 
Og sidste men bestemt ikke mindst - dette fine sart lilla embossede swirl-kort med sommerfugle og blankt satinbånd.
TAK for kortene Conny.

7 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Tillykke Vikki.
Det er nogle dejlige kort fra Conny H. Jeg kan især godt lide det første. Det er dejligt enkelt, flotte farver og flot "ombre" på grenen.
God aften i HQ.

Lisbet M sagde ...

Jaaah. Masser af sommerfugle. Dem bliver jeg aldrig træt af. De giver kortene sådan en lethed.

Maryann Laursen sagde ...

Stort tillykke til Vikki med sidste måneds præmie, og ja det er helt sikkert også lige mig med alle de smukke sommerfuglekort her, det er helt sikkert, de er bare altid brugbare, så tusind tak for en masse lækker inspiration her igen piger. De er alle sammen bare kanon flotte.

Sivsko sagde ...

Hvor er det bare nogle søde kort :)

Bodil Bording Hansen sagde ...

Super fine kort med dejlige flade farver.
Hvor er det dejligt med så mange besøg og kommentarer så
det må være en populær side :0)
Og en skøn sponser gevinst fra LUNA hobby.
Knus her fra Fløng ;0)

Camilla sagde ...

Tillykke til Vikki med den fine præmie. Og hold da en masse besøg og kommentarer - flot!
Søde kort her i dag og især spændende med de embossede firkanter - sjov ide som jeg vil prøve at huske.

Anonym sagde ...

Tusind tak til Hobbyhjørnet, nej hvor er jeg glæde det er lige hvad jeg mangler, endlig kan jeg har styre på mine mama elefant dies bla. Super flotte kort, lækker embossing og dies og søde stemple tekst, tak igen og fortsat god uge, mvh Vikki, ps, skønt at læse der kommer så mange forbi blog.