torsdag den 14. januar 2016

Pia På Banen med Fif Fusion #1

Året 2016 kommer sandelig til at indeholde nye gode oplevelser. De fleste af jer ved allerede, at Cecilie og hendes mand venter deres første barns ankomst. Derfor holder Cecilie barselsorlov fra sit OSH engagement i 2016, så hun rigtig får tid til at nyde sin lille ny gut og rollen som nybagt mor.
Dette har givet mig, Pia, muligheden for at hygge lidt om Jer i det kommende år. Jeg håber, at jeg kan fylde Cecilie's sko ud til fulde, så I får fuld valuta for kreativiteten ;)

Charlie og jeg har holdt planlægnings- og brainstormingmøde første dag i 2016. Her fandt vi på det kække udtryk "Pia På Banen". Så er I klar? For her kommer Pia På Banen susende med et kreativ tiltag skabt ud af Cecilie's "14 Dages Fif"...............................................

"FIF FUSION"

"Fif Fusion" går ud på at kombinere / fusionere to af Cecilie's "14 Dages Fif" med hinanden. Gennem tiden har Cecilie virkelig forkælet os med mange lækre & kreative kort-fif, så det var ikke en helt let sag at udvælge 2 stykker. Men alt kan lykkes! Så i dag vil jeg præsentere Jer for Operation Skriv Hjem's første "Fif Fusion".


Til vores "Fif Fusion #1" har jeg udvalgt Cecilie's Fif #8 og Fif #56.

Jeg har ved #56 hæftet mig ved detaljerne:
  • Den sorte store tekst i et hvidt tekstfelt.
  • Kortfront af mønstret designpapir.
  • Stjernernes placering fra ventre øverst til højre nedad. 
Jeg har ved #8 hæftet mig ved detaljerne:
  • Den lille røde ribbon detalje.
  • Fokus på hjerter og mange af dem.
Dette har jeg så forsøgt at fusionere til ét kort. Processen har været vildt sjov og interessant, da det er første gang jeg har kastet mig ud i sådan et projekt. Samtidig har jeg lavet en video til Jer, så I kan se hvorledes mit kort er kommet til verden ud af diverse papirrester. I videoen hiver jeg atter nogle af de gamle punches frem og kommer med lidt OSH korttips undervejs.









Nu kunne det være rigtig sjovt, hvis I også vil være med til "Fif Fusion #1". Tag Cecilie's to kort ovenfor og skab jeres egen fusions fortolkning. Jeg er meget spændt på at se, hvad som lige kilder jeres inspiration ved disse to kort.

Jeg satser på, at Charlie kan få Mr. Linky til at lege med, så I kan dele jeres fusionskort med os andre.

Ps. Bare fordi I leger med her og deler jeres kort med os, så betyder det ikke, at I skal sende kortet ind til Operation Skriv Hjem. Der er ingen forpligtelser eller krav af sådan art. Vi synes bare det er super dejligt, når der deles inspiration og hygges med kreativitet. 

Pia :)
Pia's Creative World

Det kan du tro jeg kan Pia - her kommer Mr. Linky:










12 kommentarer:

EttenA sagde ...

Sjov ide med at mixe to fif - og fin inspiration!

Bodil B. Hansen sagde ...

Super flot ide af to kort til et :0)
Hej herfra ;0)

Charlie sagde ...

Tak for en lækker video med fine ideer Pia. :0)

Heidi / Heroly sagde ...

Flot fortolkning med lækre detaljer. Glæder mig til at følge Pia På Banen.

Annette / aka sagde ...

Det var en flot debut Pia. Og en rigtig sjov ide med fusionskort.
Super fornemt at vi også får en video med i købet. Så bliver det altså ikke lettere....

christina biermann sagde ...

Se det er grunden til jeg kommer ind på denne side tit, for at super gode ideer, man kommer altid men med den her "det kan jeg sku da også lave, god ide" og jeg elsker jeres FIF. 1000 tak siden og det i gør

Tina Nielsen sagde ...

Flotte kort og fantastisk ide' kh 10na

Julie aka loxx sagde ...

Ej hvor en sjov ide. Jeg går straks i hobbyrummet og prøve den af. Eller i hvert fald efter jeg liiige har lukket øjnene i 5 min på sofaen. ...

Camilla sagde ...

Sjov ide med fusionskort! og fedt med en video :)

Mette sagde ...

Sejt - og så med 2 af mine yndlingsfif :-)
Jeg glemte bare den der lille snip...den må jeg huske til næste gang.
Det bliver spændende at se den næste fusion.

lam sagde ...

super flot kort

Anonym sagde ...

Super god ide med et fusion kort, flot først FIF fra Pia og self. var det et super lækkre kort....no surprises there ! Glæder mig og prov lidt fusion selv, tak for inspiration Pia, mvh Vikki