onsdag den 2. september 2015

Vinder af billet til Scrap-a-Mania og en håndfuld kort mere fra Charlotte

Selvom jeg er forhindret kommer Fifty naturligvis med til Scrap-n-dream i Taastrup på lørdag og han har sin helt tomme kasse med - klar til både julekort og andre kort. HUSK det er en kæmpe hjælp at sætte en seddel på jeres pose med kort - så ved jeg hvem der har afleveret hvad når jeg fotograferer dem. Hvis I også skriver antal sparer Fifty en hel aftens tælleri. Han har jo kun to poter så det går langsomt at tælle. ;0)

NYD dagen alle I der er med lørdag - jeg blev optaget af et familiearrangement og måtte med blødende hjerte springe fra min tilmelding. HYG jer og så pyt - spis bare MIN softice. =0)

Jeg har trukket lod om august præmien - endnu en FANTASTISK præmie fra vores generøse sponsorer - denne gang en billet til Scrap-a-Mania til November - og her er den vindende kommentar:

Hvor er det dog et sødt kort.. og den lille flyver er da bare bedårende :D på August måneds præmiesponsor og et flyverkort af rester

skrevet af Nicolette A.  STORT til lykke til dig Nicolette - nu har du din billet i hus!!!!

og TAK til Rikke og Lisbeth for præmien.

Her kommer flere af Charlotte H. N's fine kort:

3 strimler brun karton som baggrund og den søde blomsterkrans med sommerfugle. Det ser i øvrigt GODT ud med flere kranse sammen - det skal jeg huske. 

Tim H. Blueprint stempler med ballon og gave - til fine fødselsdagskort med lag på lag karton.
I ny og næh er der vel også nogen herhjemme der får en baby mens man er udsendt - og her er to perfekte kort - til såvel dreng som pige. Nuttede tørresnore. 
Imponerende insekt i flotte farver - flot stempel, lille filmstrimmel og tandhjul. LÆKKER kort.
Time for tea?? med kande og kopper klar. Sødt ikke?
MS kantpunch, scallop cirkel og fine små fugle.
Og sidst men ikke mindst sød krans af sejlgarn med kviste og fin lille fugl. Hvid embosset baggrund og lille stempeltekst.
Rigtig god uge - vejret er nu lidt mere sensommeragtigt - men stadig fint indimellem.

TAK for de fine kort Charlotte H. N.   =0)


8 kommentarer:

Maryann Laursen sagde ...

WOW hvor er her bare mange flotte kort, og så forskellige at der er ideer til enhver lejlighed.
Og stort tillykke til Nicolette med den flotte præmie også.

Heidi Worsøe sagde ...

Sikke flotte kort. Masser af inspiration og skønne ideer. Stort tillykke til Nicolette.

Karina Beck sagde ...

Det er godt nok nogle flotte kort Charlotte har lavet. Dejlig inspiration!
Tillykke Nicolette!

Mio sagde ...

Skønne kort og stort tillykke Nicolette : ))

Lisbet M sagde ...

Flere dejlige kort. Dien med babytøj brugte vi også til barnebarnets dåbsinvitationer. Den er rigtig anvendelig.

Nicolette Altholm sagde ...

Hvor er jeg da bare heldig! Tusind tak for den fine præmie!
OG hvor krydser jeg fingre for, at Lance Anderson kommer og underviser! Jeg har oplevet ham live, da jeg var "ny-scrapper". Så hvis nogen vil lægge øre til, så vil jeg gerne fortælle, at han er en god underviser og rigtig underholdende!

Annette / aka sagde ...

Tillykke til Nicolette med den fine gevinst.
Charlottes kort er som altid fantastisk flotte.

Camilla sagde ...

Mange flotte og forskellige kort.