lørdag den 30. maj 2015

Tak fra Iraq og Lær Mette H. bedre at kende.

Man har nok at gøre når man har op til flere mailadresser og blogge - men når der så tikker en besked ind fra enten en af jer frivillige, eller fra dem derude - så er det DET HELE VÆRD.

I denne uge kom der lidt af det hele - så i dag får i det ene takkebrev OG et indlæg fra Mette - der har været trofast OSH-støtte næsten fra starten. Det må være passende her på næstsidste dag i OSH's 5 års fødselsdagsmåned:

Her først en hilsen til os allesammen fra chefen for hold 1 i Irak:


Og netop det han skriver - at de derhjemme sætter pris på et rigtigt brev kan Mette H. jo bekræfte - læs hendes skønne indlæg nedenfor og se/gense nogle af hendes mange fine OSH kort. Her har I Mette:

OSH fik på et tidspunkt en lækker T-shirt vi kunne bruge som præmie. Den er fra "Vi tænker på jer" en anden frivillig, hvor Simone sælger T-shirts, lys med tryk, paraplyer osv. og bruger overskuddet til at købe pakkekalendergaver og slik m.v. til de udsendte soldater. Det var så heldigt at netop Mette vandt den og her er hun med Tshirten på. =0)
Hvor længe har du scrappet:
Jeg startede med at købe ind i stor stil i 2004, men det var først 8 år senere at jeg måtte erkende at jeg aldrig kom rigtig i gang med at lave LO. Mit lager blev solgt og jeg laver kun minialbum og kort. 

Yndlingsmærke i øjeblikket:
Der er mange...Pion design, Kaisercraft, Echo Park, Carta Bella, Teresa Collins – og jegkunnebliveved :-)

Er der en farve du aldrig bruger:
Ja – orange og gul...selvom jeg faktisk godt kan lide stærke farver.
(Min ”hade-farve” er sort – der findes stort set ikke sorte ting i mit hjem eller i mit garderobeskab)

Hvad er din yndlingsteknik:
Ingen bestemt. Når jeg ser en ny teknik bliver den afprøvet, men jeg har ikke en decideret ”yndlings”.

Hvor hørte du første gang om Operation Skriv Hjem:
Jeg hørte om Operation Skriv Hjem for 5 år siden til Scrap-a-mania, da Charlie henvendte sig til mig og fortalte om sit nye projekt. Hun havde hørt at jeg havde en søn der skulle udsendes.
På det tidspunkt var jeg helt fra snøvsen og jeg var rørt over at helt almindelige mennesker prøvede at sætte sig ind i hvordan vi pårørende til soldaterne havde det.

Jeg laver kort til OSH, fordi:
Her er årsagen :-)

Så glad er både mor og søn, når man kommer hjem fra Afghanistan efter en hård tur.
Her viser Mette et af de kort hendes søn skrev hjem - og jeg tror måske det er et Margit-kort ??
Jeg kan, om nogen, snakke med om hvor glad man bliver når der lander et kort i postkassen.
De kort jeg har fået fra Mikkel står fremme på mit kontor og de bliver læst igen og igen. Vi føler en stor taknemmelighed over at vi har ham hjemme uskadt igen.

Han var helt ude i de fremskudte baser hvor der ikke var toilet, bad, mad og internet forbindelse. Der kunne gå flere uger imellem telefonopkaldene. De kom som reglen i kølvandet på uheld med vejsidebomber, hvor de fik et par minutters telefon-tid, så de kunne fortælle at de var uskadte, før vi hørte om det i medierne.

Det er noget helt specielt at modtage et håndskrevet kort, også selvom det er fyldt med snavs, ørkensand og nærmest ulæselige kragetæer.

Der går ikke en dag uden at vi tænker på de unge mennesker som mistede livet i Afghanistan eller blev såret i kamp, og vi rejser flaget d. 5 september i ære og respekt for vores udsendte soldater. Klumpen i maven forsvinder nok aldrig, og vi vil altid have et ekstra øje på vores soldat. 

Jeg har lavet en del kort til OSH, og her kommer nogle af mine favoritter. Alle Cecilies fif er printet ud og sat i en mappe. Det er tit liiiige det der skal til, når fantasien svigter og man trænger til inspiration. 
Kvadrater med 2 hjørner rundet med en hjørnerunder - lidt bling og teksten I miss you. OSH kan altid bruge kort der siger "savner dig" eller savner jer.
Lyseblåt papir fra en KÆMPE sending julepapir vi fik doneret af Panduro's direktør. Der var en masse blå himmel over julemotiverne - og den blev brugt til dette fine kort - men en hvid strimmel og cirkler hvor der er punchet hjerter  ud

I love you - med fin postkasse med en lille brev med hjerte på. Kortet ser muligvis enkelt ud - men her hos OSH kan vi godt se det har været tidskrævende med de mange dele. 
Og til slut en portion julekort med snefnug. Også her er det papir fra Pandurostakken - og det hvide banner med ordene "Christmas Fun" var faktisk den linje man skærer væk nederst med papirets navn - SMART at Mette fik den brugt også.
DET er bæredygtigt så det batter.....
TAK for brevet til de udsendte fra Livgarden og TAK for indlægget til dig Mette.

HUSK I har indtil søndag aften kl. 21 til at kommentere på alle de indlæg der har været her i maj måned inde vi trækker vindere. I hører nærmere i næste uge.







15 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Se det er hyggelig læsning både fra Iraq og fra Mette.
Rigtig god weekend til jer allesammen.

Maryann Laursen sagde ...

Hvor er det dejligt at læse sådan et indlæg. Heldigvis har jeg aldrig prøvet at få nogen af mine drenge udsendt, men kan sagtens følge med i hvordan dem der har, må føle. Og så er det jo pragtfuldt at høre, at et lille kort kan give så stor en glæde for dem derhjemme.
Og en stor tak til Charlie og alle pigerne for det kæmpestore arbnejde I alle ligger i dette projekt.

Mio sagde ...

Dejlig at læse, jeg kender også nogle stykker der har været udsendt,og det betyder rigtig meget som Mette skriver : )
Rigtig god weekend til jer alle.

Betina Lavlund sagde ...

Altid skønt med positive tilkendegivelser på ens "arbejde". Og mon ikke vi næsten alle sammen kender en der har været udsendt?!

Anonym sagde ...

Dejlig læsning - både takkebrevet og gensynet med Mette. Husker stadig den dag til SAM, hvor Mikkel kom og takkede - der var salen pludselig bomstille, og måske også der blev knebet en tåre hist og pist.
Mange hilsner fra Tina M.

Charlie sagde ...

Tina - jeg tror du mener i efteråret 2011, hvor Bettina H's søn Mike kom forbi SAM i uniform og JA der kunne man høre den berømte knappenål falde til jorden blandt 200+ kvinder. Tænk at det allerede er så længe siden.

Charlotte sagde ...

Sikke et indlæg, jeg fik da helt tårer i øjnene af gensynsbilledet af Mette og sønnen!

Julie aka loxx sagde ...

det er så dejligt at hører at jeres arbejde betyder noget så langt væk.. :)

Margit sagde ...

SUPER herligt indlæg - både fra dem derude og fra Mette.
Og ja... klumpen sidder der jo, når man læser med...
Og det gør mig glad,når vi får feed back.
Jeg bliver opmuntret til at lave ENDNU mange, mange OSH kort.
Er faktisk glad for, at jeg på den måde kan yde et LILLE, bitte bidrag og glæde både soldaterne og familierne derhjemme...
Tak for brev/indlæg.

Jean sagde ...

Utrolig rørende..
Det så fantastisk man blot med et kort til OSH kan gøre en stor forskel for nogle andre mennesker der er i en svær og sårbar situation...
Så smukt <3

Bodil B. Hansen sagde ...

Super dejligt indlæg både fra de udsendte og fra Mette.
Skønne kort fra Mette også :0)
Kæmpe knus her fra :0)

Conny Hillgaard sagde ...

Tak for et meget personligt indlæg. Conny H.

Annette / aka sagde ...

Dejligt med sådan en hilsen fra Iraq. Og rigtig fin artikel om Mette og hendes skønne kort.

Pia Krogh Larsen sagde ...

Rørende og dejligt at den lille smule "papirklip" vi laver, gør en kæmpe forskel for de udsendte og deres nære. Og det er lige netop DERFOR, at det er det værd :o)

Anonym sagde ...

Hvor var det et skønt brev, super at vores fælles hobby kan bringer glade, og dejligt at lær Mette lidt bedre at kende, billeder af Mette og hendes søn var bare så søde, det varmer hjerte. Hun har hele tiden så mange god ide og kort er fuld af inspiration, fortsat god weekend ! Mvh Vikki