onsdag den 10. september 2014

Julekort ønskes og kort fra Lizette (Lam)

Allerførst vil jeg lige annoncere at der nu kun er 1 måned til jeg skal sende julekort afsted og selvom jeg er i fuld sving med at tælle og kigge på dem jeg har modtaget indtil nu kan jeg se jeg godt kan bruge nogle flere. Jeg viser nok først mange julekort når vi nærmer os højtiden - men her får I lige et skønt et som Vikki havde lavet en fin portion af - hvem vil ikke blive i godt humør af sådan et i postkassen ??  =0)

Der er håndklippet en del her og så er Vikki heldig at have et nuttet Snoopy stempel - men ideen kan sikkert god liftes med et andet fly og pilot. Sødt er det ihvertfald og skønne friske farver.  TAK Vikki!
Jeg kan godt røbe der var 100 julekort fra Vikki og der er mange forskellige - så dem får I at se på et senere tidspunkt.

Her kommer kort fra Lam (Lizette) som også er en trofast OSH'er som har været med i lang tid:

3 strimler - 1 ramme med ordet Love og et matchende tekststempel = et sødt kort.
Næsten samme ide men andre farver og fin Hello die brugt til ordet.
Smart og neutralt - perfekt til et drenge eller mandekort. 
Skotskternet, med flere stjerner - de små er af kork - og en fin tekst. 
Så er vi tilbage i de feminine kort og sarte farver - LOVE is all you need. 
Og med disse ord siger jeg TAK til Lizette og god uge til jer allesammen. Husk at kommentere - med de fine kort vi viser i dag skulle der nok være 1 du havde lyst til at skrive noget om. =0)

7 kommentarer:

Pia Krogh Larsen sagde ...

Et Snoopy stempel! Hvor pokker har hun fået fat i det? Nøj, hvor ville jeg gerne eje en Snoopy. Og hvor dejligt et julekort.
Jeg er også vild med Lizettes tweed kort.

Maryann Laursen sagde ...

De er da bare kanon alle sammen, og bare rigtig søde, så de skal bestemt nok få ben at gå på, og de er jo alle fed inspiration, så vi andre dovne hunde også kan få fingeren ud forhåbentligt LOL.

Sivsko sagde ...

Hvor er det bare fine kort :)

Gitte sagde ...

Hvor er de bare søde de kort.

Bodil B. Hansen sagde ...

Hvor er de fine alle sammen, super :0)

Anonym sagde ...

Lam har brugt så mange super tekst, elsker dem alle, stjerner kort er helt vildt. Snoopy stempler købt jeg fra 'The Glitter Pot' i UK, men desværre er de udsolgt, har prøvet at køber flere men de er udsolgt over de hele. Det var et kæmpe udfordring at laver så mange nye og forskellige jule kort uden at købe noget nyt i år, men sjovt, fortsat god uge, mvh Vikki

Lisbet M sagde ...

Friske farver. Og så må vi på de med julekort. Jeg har allerede en hastigt voksende stak på mit bord.