lørdag den 19. april 2014

Fif #49

Tænk, at vi næsten er nået til fif #50 - det er lidt svært at begribe. Men inden vi når så langt, skal vi lige have styr på fif #49. Denne gang er det et fif, hvor jeg har fået brugt en af de købte blomster, jeg har haft liggende længe uden at kunne finde på noget fint at bruge dem til.


Du skal bruge:
- kortbase (14*10,5 cm)
- 1 stk. hvidt karton (ca. 1,8 cm højt og minimum 7 cm bredt)
- 1. stk. farvet karton (5,5*7,8 cm)
- 2 stk. mønstret papir (5,5*3cm)
- blomst & blade (jeg har udstanset mine, men man kunne helt sikkert også bruge købte blade, skulle man ligge inde med den slags)
- dekorativ tape eller lignende
- tekststempel
- sværte


Montér først de to mønstrede papirer på ende af det ensfarvede karton. Der skal stikke omkring 2cm ud både i top og bund.


Nu er det så tid til at sætte tapen eller lignende fast på det ensfarvede karton lige over bunden af det. Jeg har brugt tape, og derfor har det været muligt for mig at folde enderne rundt om kartonet. Hvis du bruger en udstanset strimmel, er det formentlig bedre at klippe den af frem for at folde den rundt.


Næste skridt er at stemple teksten på den hvide strimmel.


Husk at have nok plads på begge sider af stemplet til at kunne få det til at sidde pænt på kartonet.


Klip strimlen til helt tæt på kartonets kanter.


Nu kan du lime bladene på kartonet - de må gerne stikke lidt ud over og gerne ned i feltet med teksten, da det giver mere "dynamik".


Når bladene sidder, kan du sætte blomsten på og så er kortet stort set færdigt.


Montér den dekorerede "strimmel" i højre side af kortet. Jeg har brugt 3d-puder til at sætte min strimmel fast, fordi jeg godt kan lide den dimension, det giver. Men naturligvis kan du bare lime det direkte på kortbasen.

Husk at komme tilbage til OSH om 14 dage, når fif #50 går live - lad os bare sige, at der er lidt ekstra på spil til den tid ;)

TAK Cecilie - ja det er et superlækkert fif og TÆNK at vi er så tæt på Fif nr 50. Dejligt at du stadig kan få OSH med i din tid nu hvor du også er Sizzix designer - det er jeg glad for. Her kommer mr. Linky og HOV - det må da være en fejl at der endnu ikke er nogen der har linket til kort fra sidste fif?? Det må være forårskuller - så jeg kigger igen om 1 uge og ser om der ikke er nogen både her og ved nr 48:

4 kommentarer:

Pia Krogh Larsen sagde ...

Tak for et super dejligt fif, Cecilie :-)

God Påske til dig og resten af OSH teamet.

Maryann Laursen sagde ...

Super sejt fif Cecilie, og dejligt nemt og passer perfekt til at få brugt nogen af de små rester man altid har liggende i ovrskud fra andre projekter. Og så er det jo rigtig flot.
Tusind tak for fin inspiration og en rigtig god påske til alle herinde.

Anonym sagde ...

Super lækkre kort, flotte papir og farve, bare perfekt..tak for inspiration og rigtig god påske til jer alle, mvh Vikki

Annette / aka sagde ...

Igen et dejligt fif fra Cecilie. Lige at gå til......7 kort lynhurtigt - med de forhånden værende materialer !!!.
Må have fotograferet når dagslyset kommer....og linket.