lørdag den 3. august 2013

WeekendWAUW - kasse med kort fra Vejle (Annette (aka) og Lise)

OSH har lige modtaget en STOR kasse med en masse flotte kort fra Annette (aka) og Lise. De to dejlige kvinder bor i nærheden af hinanden og havde sat en dag af til at ordne verdenssituationen og samtidig pakke og klargøre deres kort til OSH.

SKØNT at modtage sådan en kasse hvor alt er fikst og færdigt og pakket så omhyggeligt at ikke en eneste bling er undsluppet, der er skrivefelter i alle kort hvor det er nødvendigt og OSH label bagpå.
Dvs. mit eneste job var at kontroltælle antallet og tage fotos - 1000 tak til jer begge  =0)

I dag har jeg nået at fotografere dem fra Annette - her et udvalg:

Fin lille gren med tre små fuglehuse sat med røde sløjfer. Ekstra fint - fordi grenen ligger nede i kartonen fordi den først er skåret ud i det grønne og så i det brune og lagt ned i negativet. 
Genial ide - hvor der bliver to kort ud af et udklip fordi både negativ og positiv udgave bruges. På så enkle kort giver en ramme RIGTIG god effekt - så det har Annette selvfølgelig gjort!

Mon dette er resultatet af at "Mariehønen Evigglad gik tur på et rabarberblad"??? Sødt er det ihvertfald.

FIFTY har udvalgt dette til visning.  Når man stempler disse små bamser med brun sværte sparer man noget farvelægning - og hvem vil ikke gerne have et kort der siger man er en STJERNE??

Lige nu tørster Danmarks haveejere efter nogle byger - og med så sødt regntøj bliver selv en regnvejrsdag festlig!

Der var også en stor håndfuld "KAGE-kort" - så det var dejligt - se lige den søde ide hvor der er stemplet på den lyserøde baggrund og så punchet hul i det øverste hvide lag. SMART.

Annettes lille søde flyvemaskine har rigtig været på overarbejde - her i et tøset udgave til en lille pige derhjemme.
Og naturligvis med OSH stempler som tekst og de små huse.

Jeg kender ikke det her nuttede papir - men det passer perfekt til endnu et flyverkort, hvor det er klippet over og sat så der er et hvidt felt til et stempeltryk og flyveren.

Samme type papir - her dog kun med fugle og blomster og farvestrålende fly - lige til smilebåndet.
 Som nogen af jer måske ikke ved har vi efterlyst både kagekort og kort med fly på - de første til de hilsner KUFFEN skriver fra de pårørende når der bliver bestilt en kage til soldaterne  - de sidste til et hold fra Flyvevåbnet der også er derude.

Vi bliver i "ting med vinger" - her dog sommerfugle - er DET ikke en smart ide - kan se det samme for mig med hjerter. SUPER måde at få brugt 3 små rester på. 

Og vi slutter med "little yellow aeroplane" er der andre end mig dig kan huske den sang om drengen der vil give sin lille gule flyver væk fordi han er forelsket i naboens pige???  Her er det et tøset HURRA kort - som både kan være til et fødselsdagsbarn - men også kan bruges til andre ting der er et HURRA værd.
1000 tak for alle kortene til Annette og Lise - og bare rolig jeg har også fotograferet Lise-kort - men dem må I vente lidt med at se.

I weekendens løb finder Fifty og jeg tid til at finde vindere af Juli måneds kommentarkonkurrence (der var ialt 94 kommentarer) og "Gæt et fif" i juli - navne på vinderne kommer i indlægget på tirsdag. Så held og lykke til alle der har deltaget.

NU kalder det gode vejr udenfor - god weekend herfra - NEJ Fifty - du behøver ikke solcreme på de der behårende ben - men måske på ørekanterne - jeg kommer nu og hjælper......

11 kommentarer:

Carolina sagde ...

Rigtig mange søde og flotte kort.
Hav en dejlig weekend :-)

lam sagde ...

igen skønne skønne kort

ingejc sagde ...

Rigtig flotte kort. De 2 piger har da været super flittige.

Bodil B. Hansen sagde ...

Sikke mange fine kort fra damerne i det jyske,de er nu meget flittige :0)

Karina Beck sagde ...

Sikke en masse skønne kort!
God weekend til alle.

Maryann Laursen sagde ...

WAUW sikke mange flotte kort her fra Anette. Hun har godt nok været dygtig og de er bare såå flotte alle sammen.
Rigtig god week-end alle sammen, håber vi alle får super fint vejr hele week-enden.

Gitte sagde ...

Skønne kort.

Annette / aka sagde ...

Godt at vide kassen godt fremme.
God søndag i HQ.

Heidi sagde ...

Rigtig flotte kort, skal love for de har været kreative :-)

Heidi sagde ...

Rigtig flotte flyverkort fra AKA - og så så stor variation. Jeg synes især om det fine lyserøde flyverkort. Hvilken lille pige kunne ikke tænke sig en tur i et lyserøde fly?

Anonym sagde ...

Skønne kort fra Annnette - kan især godt lide de to øverste.
Mange hilsner fra Tina M.