tirsdag den 15. januar 2013

Lær en OSH'er lidt bedre at kende !


NYT år og som lovet nye tiltag her hos OSH. =0)
Nemlig, at man udover at få vist sine afleverede kort, når jeg har modtaget dem og fotograferet et udvalg (eller fået tilsendt en mail med endnu bedre fotos separat fra personen selv) - nu kan blive opfordret til at svare på 6 spørgsmål og få vist nogle af de OSH kort man selv er glad for - uanset om man lige har lavet dem eller om de er af lidt ældre dato.
Disse indlæg har ikke fast "sendetid" - men vil blive drysset ud over bloggen efter behov og når jeg har nogle svar at dele med jer.  Håber I vil hygge jer med at se dem og bidrage til ideen.  =0)
Min mangeårige veninde Margit B. er den første jeg har opfordret - og her er hendes svar og "5 minutes of fame": 
Hvor længe har du scrappet: Jeg har scrappet siden 2005, men er startet noget senere med at lave kort.
Margits bud på julekort på baggrund fra doneret Panduro-papir, som vi virkelig prøver at bruge til sidste stump.


Hvad er dit yndlingsmærke i øjeblikket:

Basic Grey er bestemt min favorit.

Og netop BG papir danner baggrunden på dette skønne børnekort - som jeg ved Margit har lavet en HEL masse af.

Er der en farve du ALDRIG bruger: Nej, faktisk ikke, men f.eks. de blå og grønne farver er i ”høj kurs”. Ellers afhænger det jo bl.a. af personens køn.
Endnu et hyggeligt børnekort - denne gang til en dreng og derfor med god gang i de blå rester.

Hvad er din yndlingsteknik når du laver kort: Jeg har ingen bestemt yndlingsteknik. Jeg kan godt lide at blive inspireret af andre kort jeg finder på nettet eller af de FIF jeg kan finde på OSH-bloggen.

Margit er mester i at få lavet kort af resterne - her et fint sort/hvidt eksemplar med rødt hjerte.

Hvor hørte du første gang om OSH:
Længe før OSH blev til virkelighed. Det er nemlig min veninde, som fik den SUPER gode idé at starte projektet.
Dette kort var Margit bidrag til den internationale bloghop OSH deltog i sammen med OWH fra USA.
Vi skulle lave kort med vores flags farver.

Færdiggør denne sætning: Jeg laver kort til OSH fordi ... det er MIN måde at være ”frivillig hjælper” og for at støtte en god sag.

TAK for svarene Margit og for din store hjælp med OSH-arbejdet. Og I andre er selvfølgelig velkommen til at bruge linket og se hvad Margit ellers laver af fine ting. =0)
Posted by Picasa

16 kommentarer:

lam sagde ...

sikken et skønt tiltag og en god måde at lærer lidt om hinanden på. Super skønne kort Margit har lavet.

May Britt sagde ...

Dejligt tiltag og vi bliver alle lidt klogere på hinanden... c",)

Tina M. sagde ...

Hyggeligt tiltag, du har fundet på. Det bliver sjovt at høre lidt om de personer, der gemmer sig bag hjerterne på OSH- kortet.
Mange hilsner fra Tina M.

Jean sagde ...

Ej hvor hyggeligt :)

Anonym sagde ...

Sikke en god ide, herligt at hører, hvordan det startede med alle de skønne kort.
Knus Bodil

Gitte sagde ...

Fint tiltag og flotte kort.

Anonym sagde ...

Sikkert en sjov ide og dejligt at høre lidt mere om Margit da hun er sådan trofast bidrager og en god inspiration til mange.(Jeg elsker også hendes BG/Magnolia serie og kig tit forbi hendes blog).
Mvh Vikki

Karina Beck sagde ...

Som altid flotte kort fra Margit. Sjovt tiltag.

Lisbet M sagde ...

Sikke et sødt kort i dannebrogsfarver:)

Annette sagde ...

Det var dog en fin ide med sådan et journalistisk indlæg....
Og Margits kort er jo altid værd at kigge efter, for der er så mange gode ideer at hente.
At hun så også er ekstremt flitig gør jo kun sagen bedre.

Charlotte sagde ...

Super god ide.

Sivsko sagde ...

Hvor er det en super idé og jeg kan nikke ja til sidste svar :-)

Krammer Heidi

Mio sagde ...

Super god ide : ) og dejlige kort fra Margit (igen)

Margit sagde ...

TAK TAK TAK - allesammen... =0)
Det var sjovt at være med til det nye tiltag og ærefuldt at få lov at være den første...
Så - TAK for det, C. - og nu glæder jeg mig til at se andre optræde samme sted ;o)
Knus til jer fra mig =0)

Mette sagde ...

Hmmm..mit indlæg fra i går er væk ? Jeg har nok trykket på noget forkert !
Det er en sød idé du har fået, og det bliver spændende at lære OSH érne at kende. Margit glemte bare at sende et billede med, så vi kan SE hende ;-)

Heidi sagde ...

Hej Margit, sjovt at høre lidt om dig her på bloggen. Super skønne kort du har laver. Især børnekortene.