lørdag den 11. august 2012

Weekend WAUW og Tour de Scrap fortsat

Så gik turen videre over Lillebæltsbroen og mod Unikscrap i Nim. Lad mig uden at være uforskammet fortælle jer, at I roligt kan afsætte al tiden til at besøge Benedikte og Unikscrap - for resten af Nim er - skal vi sige ret landlig! =0) Men til gengæld er der masser at kigge på og "pote ved" nå ja og KØBE og rigtig hyggeligt hos Unikscrap.

Her lidt fotos fra Fiftys besøg - set med hans øjne:

Vores GPS kom på lidt af en opgave selvom det er ganske kort fra motorvejen - og så var vi der lige pludselig - dette er skiltet ved butikken, der er også et ved landevejen.

Da Fifty omme fra bagsædet hørte, at der var køer ved butikken blev han først sur - for han GIDER ikke stå i kø - men de her var nu meget søde, så dem ville han godt fotograferes sammen med:


Og så ind i butikken hvor vi MUH..ligvis brugte ret lang tid, men det var hyggeligt var det !

JUHUU - jeg er herovre - kan I se mig - SÅ mange Spellbinders vidste jeg ikke der fandtes, men hvorfor er der ikke en med bamse??
 Jeg vil BÆRES - for nederste hylde er ikke altid nok at se - selvom de her bånd er ret søde!

 Gå bare videre - jeg kigger lige på stempler og ser om jeg kan finde et bamsestempel!

TAK for i dag Benedikte og TAK fordi jeg må sætte mit mærke på din dør - så alle damerne i Jylland kan se, at jeg og OSH har været her!  =0)  "FIFTY was here!!!!"

Og hvis I vil se hvad vi købte, så er det på denne blog - for det skal jo ikke fylde her på OSH bloggen.

Vi nåede en butik mere som I kan se i næste indlæg - men i Jylland ligger også Lindas butik Scrapper.dk og hun er sponsor for denne måneds fine kommentarpræmie - nemlig denne lækre pose med stempler:


Og her ses Linda sammen med Fifty, da vi var til SAM - Linda har rigtig mange små søde stempler der er super anvendelige til bl.a kort og så er de med danske tekster - TAK for præmien til dig Linda og du må nøjes med, at Fifty vinker her fra Allerød - for vi kunne  desværre ikke også nå forbi dig på vores tur =0( .


Fortsat god weekend - her nyder vi solen og haven i dag!  =0)




9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Sikker en fantastik butik (søde billeder af Fifty) må finde kortbog frem og være søde med min mand, super stempler de passer godt så godt til så mange forsk. begivenhed. God weekend,Mvh Vikki (ps.tak for addressen)

HellePF sagde ...

God tur i det jyske :-)

Annette sagde ...

Tænk Charlie, nu har du været rigtigt på landet. Helt derude hvor der vokser køer på markerne.....

Benediktes butik Unik Scrap er altid et besøg værd. Der kan du finde SÅ mange lækre sager - og det hele er til salg....!
GODT I nåede at komme der - og godt du har en dejlig tålmodig mand.
Jeg glæder mig til at se Fifty-skiltet på døren, næste gang jeg skal til Unik.

Mulle sagde ...

I kommer da rigtig rundt omkring ;-) Når jeg en dag kommer til Jylland skal jeg da helt sikkert på scrap butik tour ligesom jer ;-)

Jean sagde ...

Nøøøjj hvor jeg godt forstår Fifty ikke gad KØER :)
godt det heldigvis ikke var den slags køer der viste sig da han steg ud af bilen :)

Hey kan godt forstå han er skuffet over den manglene bamse spellbinders, det da også for dårligt thih :)

Hvor ser det ud til at man godt kunne have brug for den tykke pung og guldkortet hvis man kommer forbi der :)


Uhh de så lækre de tekst stempler, de måtte gerne bo hos mig :)

Fortsat god weekend :)

Mette sagde ...

Jeg husker stadig mit første besøg i butikken, kæben faldt helt ned da jeg fik øje på den spellbinders-væg ! Der er forskel på at de dem stå i kasser og så se en HEL væg, vildt ! Min kære mand var mere pjattet med køerne end med scrapsagerne da vi var der ;-)

May Britt sagde ...

Ser bestemt ud som en butik man må kører indenom hvis man er på de kanter... hold da helt op og sikke nogle dejlige stempler... dem kan man da vist heller ikke leve foruden... hi hi...

Hanneby sagde ...

Uha Charlie - hold lige den frække bjørn for øjnene, - for se her hvad jeg har fundet - måske en kulegave til en pjattet bjørn

http://www.franticstamper.com/Spellbinders-Poseabilities-Dies-Teddy-Bear_p_40440.html

Så der er spellbinders med bjørne på :)...

Dejlig tur i har jer der :) .. knus hanneby

Sivsko sagde ...

I har rigtig været rundt i det jyske :-) Ville gerne selv se butikkerne IRL
Krammer Heidi