tirsdag den 31. juli 2012

TirsdagsTAK - med lidt kortfotos fra mit kamera

Så er det allerede tirsdag igen - og først en lille undskyldning her fra HQ. Jeg ved I er mange der har SAVNET Cecilies fif - og jer har jeg den gode nyhed til - at hun er tilbage med et fif-indlæg i den kommende weekend. Jeg havde bare glemt at fortælle at der var sommerferie med Fif'ene her hvor vi er allerflest der holder ferie. TAK til Cecilie fordi du stadig har mod på at forsyne os med disse gode ideer 2 gange hver måned - og jeg kan jo se I er rigtig mange der bruger dem - så husk at linke til de kort I laver - det er sjovt at se de mange forskellige udgaver af et Fif !

Dagens kort er fra Bettina H. som var rigtig flittig med OSH-produktionen også mens hendes Mike var udsendt og aftenerne kunne være LANGE - her nogle eksempler på hendes fine OSH-kort:


Jeg har også nogle af de små blokke med spiralryg og søde papirer man glemmer at få brugt. Se lie nogle fine kort Bettina har fået ud af sådan noget papir! Her et Til lykke kort - som kan være til en fødselsdag - eller til en anden dag man vil ønske til lykke med - god ide - så er det endnu mere anvendeligt.
Og kort med "tænker på dig" kan man altid sende til nogen - så dem er vi glade for at få mange af. Svært at se - men nogle af de trykte motiver er glaseret med lidt glimmer - og den slags må der GERNE være på et OSH-kort - bare glimmeret ikke smitter af.
Fra samme blok dette hip hip HURRA kort - igen med søde små påsatte sommerfugle.

Og vi bliver i Til lykke verdenen - her sendes en hilsen med en fin luftballon:

Og her et perfekt kort til en drenge fødselsdag med QK piratflag, sørøverkort - kanon og eksplosion:

Vejret i denne uge bliver vist rigtig blandet - så mon ikke der bliver tid til lidt kortproduktion hist og pist ?  Jeg har ihvertfald lidt planer her hos mig.

OG HUSK kommentarkonkurrencen - pga ferietiden får I lige et par ekstra dage til at være med i - jeg har givet Fifty sommerferie - så vi trækker først en vinder mandag den 6. august efter kl. 19.00  =0)

fredag den 27. juli 2012

VARM weekend-WAUWW - Warm greetings from this weekend

ALLERFØRST EN STOR og DEJLIG hilsen fra Fifty's og min ven Mike - der landede i morges efter endt tjeneste som udsendt soldat i Afghanistan. Lidt efter 8 tikkede dette foto ind på min mobil med tilladelse til at bruge det her på bloggen og samtidig en STOR hilsen fra Mike og Bettina med tak til alle der har lavet kort til soldaterne. Jamen er det ikke en DEJLIG nyhed.

                                               Velkommen hjem Mike - dejligt at se dig igen !
(PS Jeg har beskåret billedet så godt jeg kunne for at undgå at vise andre - så vi er enige om at manden bag Mike er usynlig OK??  )

I husker måske at Mike kom forbi på SAM inden han skulle afsted - indlæg her.

Og for at blive i teamet "dejlige unge mennesker" - så var Fifty og jeg inviteret forbi Festinord i Farum i eftermiddag - for at deltage i de unge mormoners frivillighedstema - hvor de bl.a. lavede kort til OSH. Der var unge i alderen 18 til 30 år fra mere end 20 lande og selvom solen og muligheden for en tur til stranden havde fristet over evne var der alligevel en stor gruppe der satte sig ned, hørte om OSH og lavede et par kort inden deres sommerlejr var slut og de skulle gøre klar til en festlig afslutningsfest. Fifty mødte unge fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, England og USA og vi havde et par hyggelige timer indenfor i skyggen og fik en masse kort og kort med skrevne hilsner med hjem til soldaterne - TAK for det Festinord 2012.
Så JO det var OSH der via Festinord blev omtalt i TV2 Lorry i aftes - med den søde unge mand der klippede med en mønstersaks og sagde "I'm doing my very best..."  =0)  Klik på collagen for et større billede:


Fifty and I had been invited to take part in the afternoon activities at the Festinord. 600 young mormones had a day of "do good" activities and one of these was making a card for OSH. Above a quick photoshoot of the lovely young people - Fifty met people from Denmark, Sweden, Norway, Finland, UK and USA and we had fun in the shade for a couple of hours and got blank cards and cards with greetings for the soldiers. THANKS so much for participating and have a nice time at the farewell party tonight. =0)

tirsdag den 24. juli 2012

TirsdagsTAK - flere kort med Panduro julepapir

Selvom sommeren ser ud til at have fundet vej LANGT om længe - så er det stadig julekort vi tumler med her i HQ  =0)

Her endnu et ark af det donerede Panduro papir:


Og her kommer så de modeller vi fik fra hånden forrige søndag:


Øverst det "nemme" med motivet - tilført et julestempel og et par store, lækre snefnug. Lavet af Jean.
Nedenfor har Gitte Y stemplet et Forever Friends julestempel i den hvide del af arket og sat en lille stemplet tekst på der matcher farven i kanten af arket.
Gitte har også lavet disse to modeller. Øverst er der sværtet rigtig meget, stemplet et GOD JUL og nederst sat en MFT stjerne die og en tynd snor som sløjfe. Den fine embossede gren og fugl er en die.

Her baggrunden brugt uden sværte men med en lille tegnet syning. Stemplet er et Fizzy Moon stempel og for at undgå resterne af en tekst på papiret er der punchet en cirkel ud og sat noget stribet papir og et fint snefnug ovenpå. Lyseblå stjerner og fnug er fra de lyseblå rester.
Gitte igen med et skønt snemandsstempel og igen et par lyseblå store snefnug med bling.
Gitte har sværtet og stemplet/embosset hvide snefnug - Whipper Snapper snemand fint farvelagt og et lille stempel med God jul.

UPS han er fra et af de andre ark - men sjov med lidt snefnug og et julestempel. Bare de rensdyr nu vågner op i tide!  =0) Jean har lavet dette.
Margit havde klargjort en masse dies som gjorde vi nåede et fint antal producerede kort. Her et smil fra en sød honningkagemand.
Den lækre Memory box die har jeg også måttet anskaffe, efter jeg så Gitte's brug af den - her kronhjorten alene i brunt karton med en snefnugsvrimmel bag sig. Enkelt men meget smukt.
Og Margit havde også haft gang i sin hjortedie, heri nodepapir med små grantræer og et snefnug med bling.
Og de sidste to i denne omgang igen fra arket med den store sneklædte bakke. Den danner en fin baggrund. Øverst har Gitte stemplet med lyseblå snefnug og sat nogle punchede fnug med grønne knapper som fint matcher den lille skiløber.

Og her er så hele Memory Box hjortefamilien i sort silhuet med et stemplet Glædelig jul og 3 snefnug strategisk placeret. Igen enkelt men virkningsfuldt.  Håber I kunne lide hvad I så - der er masser af ideer. 

lørdag den 21. juli 2012

WeekendWAUW - flere kort af Panduropapiret fra i søndags

Ja jeg skrev jo vi var FLITTIGE - så her er næste ark og de typer kort der udsprang af det motiv.  =0)

En fræk gruppe nisser har hængt et af Julemandens rensdyr "til tørre" som det vist hed når man vippede og var den letteste.

Først det kort der bruger hovedmotivet og har fået lidt ekstra snefnug med tilføjet bling.

 Og så gik vi i gang med at benytte de rester der blev på arket - der var jo en masse fine snefnug og her har Margit tilføjet en hvid snedrive og sat udstandsede og punchede motiver på. Fine hjorte af gammelt nodepapir - dejligt med kort der bruger ting der ellers var blevet kasseret, ikke??

 Disse to er fra Gitty Y - på det øverste har hun heat-embosset en blomst og derefter stemplet en baggrund med juleord og tilsidst sværtet rundt om blomsten - lækker detalje - se zoom nedenfor hvor den fine naturfarvede blonde også kan ses. Det andet søde engelkort er en blanding af stempelmotiv - MS kantpunch og en fin, detaljeret ramme skåret på "Sille".


Og denne søde julemand - der måske har kigget lidt dybt i juleportvinen eller også bare er usikker på benene pga skøjterne er fint farvelagt af Gitte Y. Ballonen passer fint og skjuler samtidig et af de trykte bogstaver på resterne som man ikke helt kan komme udenom. Julemanden er også stemplet direkte på arket for at få de små prikker og streger udenom, der giver figuren liv med. 



De fine kvadratiske kort nedenfor er fra Jeans hånd. Søde Penny Black julestempler kom direkte på arket og blev farvelagt lidt hist og pist og forsynet med hyggelige tekststempler og bling.


Andet nyt herfra er at HQ er inviteret på Farum Arena i næste weekend.

Her er teksten vi modtog på OSH's mail:

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige afholder et ungdomsstævne i næste uge for unge 18-30 årige i Farum. Der vil deltage ca. 600 unge fra 25 forskellige lande. Fredag den 27. juli vil vi i Farum Arena afholde 4 timers workshops under temaet frivilligt arbejde. En af de klasser som deltagerne kan vælge er at lave kort til udsendte soldater. Vi forventer at der vil være 150 unge der hver bruger en time på dette. Har du/I mulighed for at komme og deltage/modtage kortene på fredag??  


DET var jo et fint tilbud - så der smutter jeg og Fifty naturligvis forbi! I hører nærmere  =0).

tirsdag den 17. juli 2012

TirsdagsTAK - med julekort fra weekendens produktion

Som lovet her første batch fra produktionen i søndags. Der var virkelig tænkt over tingene og forberedt gode ideer - se bare her.

Først den type ark der blev brugt som startpunkt for disse kort (hov - UPS - dem med hvide sneprikker er godt nok fra et andet ark opdager jeg nu) =0)


Nu kunne man forestille sig - at vi "bare" brugte det hjørne der indeholder hovedmotivet - men NEJ sådan er vi skam ikke her hos OSH !

 Først 3 kort med det motiv der lå til højrebenet (eller hedder det højrehånden...) brugt på forskellig vis af Gitty Y (øverst med blå snefnug ranke) Bodil H (øverst andet blå kort) og Margit B det aflange kort nederst.
Svært at se - men på Bodils kort var Rudolfs næse og lysenes flammer blanke pga Diamond Glaze.

 To andre udgaver - øverst er brugt noget fra den øverste del af et ark og tilføjet hvid sne nederst - Margit står for dette. Det nederste med den rød/hvide snor og en lille tag med stemplede snefnug har jeg lavet.

 Men tro det eller ej - der er flere udgaver endnu. Jean lavede en kvadratisk udgave og tilførte et Glædelig Jul stempel og lidt rød bling og Gitte stemplede et skønt blåt motiv med hjorte og satte hvide kviste og en dyb rød blomst med en perle i øverste hjørne.

 Der er FLERE endnu - her et kort er skåret af noget af den blå himmel - her skåret med en Spellbinder die og sat på et af de andre ark vi fik. Stempeltekst på nederste halvdel, et stykke Washi tape med snefnug og en Hero Arts hjort med sweater (så det passer til teksten) og lilla/turkis bling i geviret - lavet af mig.

 Endnu et kvadratisk 15x15 kort lavet af Jean - med Penny Black julemotiver og et stort, dobbelt snefnug.


Og sidste kort i denne omgang er igen en Margit ide med God jul stempel - lidt grøn grangren og et flettet julehjerte - SÅ bliver det ikke mere dansk, vel?

Alle disse kort blev samlet i mindst 10 eksemplarer ved det fantastiske gruppearbejde i løbet af søndagen.
Nå nu kom der en regnbyge her i Allerød - jeg var det også helt utryg ved sådan en hel dag med tørvejr =0).

Hvis du ser disse kort og IKKE har læst indlægget fra søndag aften om julekortsdagen her i HQ - så kig forbi det også og se hvor vi hyggede. =0)

søndag den 15. juli 2012

GLIMT og HILSEN fra en festlig dag i HQ

Bedre sent end aldrig dagens hilsen fra Julekortevent i HQ - tro mig - der blev først tid til at komme til PC'en NU...  =0)

Fifty havde taget nissehuen på i dagens anledning og stod klar lidt før 10.00 i morges:


Op Rudolf var også på pletten - med næsen visket ren og klar til at tælle dagens produktion:


Arbejdsbordet var også klar - der var flag på bordet og materialer lagt frem:


Men en ægte scrapper går helst ikke ned på udstyr - så gulvet var hurtigt dækket af "det mest nødvendige" fra de tilrejsende =0):

Første opgave var "sæt labels på de kort I har med hjemmefra og læg dem i kuverter" - DEJLIGT så kom de væk og skal kun lige fotograferes:

Så gik vi i gang med at sige "næh og IH og ÅH" til de ideer vi hver især  havde forberedt med fokus på Panduro-papirlageret - og samle de forberedte kortideer. Snakken gik - men hænderne havde også travlt:



Alle var i sving - og jeg sværger - der ER altså en bordplade et eller andet sted under alle bunkerne - det blev hurtigt tydeligt - at 8 personer nok er maks rundt om bordet:


Og så er der Mette - der stille og roligt sidder og arbejder - så at sige uden rod - IMPONERENDE:

Forplejning var uddelegeret til alle - og INGEN gik sultne fra bordet - TAK for dejlig mad, godt selskab og tålmodig køkkentjans og paparazziopgave til husets herre...:

              Ja ja - vi spiser skam andet end kager og slik sådan en dag! Her lækker frugt fra Heidi!


I bloghop- og anden travlhed havde jeg slet ikke nået at ordne lodtrækningen af juni måneds kommentar-konkurrencen med den lækre Memory Box die fra Unik Scrap - så i går aftes skrev jeg alle de små sedler og lagde dem i Fiftys nissehue - så måtte en af gæsterne agere lykkens gudinde, det blev Gitte der her ses i aktion:

Og HELDIGVIS er der 7 vidner og billeddokumentation - for se hvem hun trak - til sin egen store overraskelse:

Så TIL LYKKE til Gitte - og TAK for præmien til Benedikte fra Unik Scrap ! Det var SÅ sjovt at se ansigtet på en overrasket vinder - det plejer vi jo ikke at kunne vise.

Her ses dagens produktion og et gruppefoto hvor vi alle sender en hilsen til Cecilie med TAK for de mange gode fif  - ærgerligt du ikke var i landet pt og HEJ JYLLAND OG FYN - I får også lige en hilsen herfra:

Charlie, Fifty, Bettina, Gitte, Jean, Mette, Bodil, Heidi og Margit (mere hvis nogen ikke ved det..)  =0)

Og her et zoom på kortbunken - jeg skal nok nærfotografere i ugens løb!


Efter en grovsortering og fintælling kunne vi se at vi i fællesskab havde lavet 170 kort i de timer vi var sammen og dertil kom de 88 julekort der var lavet hjemme og medbragt på dagen - dvs. Rudolfs næse lyste med dette tal:

Derudover var den en stor stak IKKE-julekort - som jeg først når at kigge nærmere på i morgen aften.

Håber du har læst med helt til enden af dette indlæg - men nu tror jeg I næsten føler I selv har været her - bortset fra lyden og alle grinene - dem må I tænke jer til   =0)

1000 tak for i dag til Bettina H., Heidi L, Jean, Mette H., Margit B., Gitte Y og Bodil H - indtil vi får afholdt det næste HQ - event er I alle indehavere af rekorden for teamwork i HQ.  Indsæt klapsalve her.....  =0)

onsdag den 11. juli 2012

Endnu flere kort at kigge på - mens vi gør klar til søndag i HQ

Beklager det lidt sene tirsdagsindlæg - men FIfty og jeg knokler for at være klar til søndagens rykind her i HQ. =0)

8 sæt flittige hænder og 8 gange godt humør samles rundt om bordet og skal for første gang masseproducere og hygge på en gang. SPÆNDENDE - og vi lover der bliver lidt pressedækning til bloggen. Fotos altså - lyden må I tænke jer til (fnis...)

Jeg har været en tur rundt i fotolageret og julekortlageret og her er lidt øjenguf:

Første serie er fra Vikki:

 Seje drengekort af den topmoderne unge gut.

 Terner, strimler, stjerner og endnu en kasketklædt fyr.

 En ung mand med mobil - jamen selvfølgelig - og en lækker stjernebrad.

 Her scratcher en DJ formummet bag en strikhue lidt på sit anlæg.

 Og de sidste to kig på Vikki's arbejde i denne omgang - et skønt børnekort med en sprælsk abe - så sprælsk kan I nok se at han slet ikke sidder fast på kort - kun med den gennemsigtige strimmel øverst.

 Og et par søde blad brads.  TAK for de fine kort Vikki!.

Og så lidt der er kommet i årets løb fra Charlotte N. til julekort lageret:

 Lækre rester,  FED sløjfe - en julet tag - grangren og honningkagemand. SÅ er der dømt jul.

 Genialt sat sammen - diecut cirkel og et lille stykke af en TH borderdie med en lille række huse.

 En sød lille engel og en lækker BG rest med fine borders og sløjfe.

 Og de sidste to kort er med en borderdie med hele "banden" der symboliserer julen for os. Her hellige 3 konger og dyrene...
Og her resten af kongernes følge, en hyrde og barnet i krybben.

Også en stor tak til dig Charlotte - og du er jo i fuld sving igen har jeg set på din blog.  =0)

God uge - I hører fra os sent søndag med nyt fra "lav kort eventet".  =0)