tirsdag den 24. april 2012

TIRSDAGS TAK og vinderen af "gættekonkurrencen"

ALLERFØRST ved vi jo godt hvad I venter på - så efter jeg havde talt og fintalt fik Fifty også lige lov til at bruge regnemaskinen så vi er HELT sikre. Her har han lige trykket =-tegnet ned med sin næsetip!

Kan du se hvad der står???:


Ellers zoomer vi lige ind på tallet her:


JEPS - FANTASTISKE 1.230 kort

En stor, ny rekord - TAK til alle der har afleveret i kassen og til lykke til Scrap-a-Mania for at have slået rekorden fra det også imponerende antal vi fik med hjem fra Scrap'n'Dream tidligere på året!!

Og så var det en tur gennem kommentarbunken - hvor der var en masse gæt startende forsigtigt ud med 685 kort og helt op til et optimistisk gæt på 1.710.  Og så alle jer indimellem - men en af jer havde gættet på 1234 - og det er så tæt på, at det er vinderen af det fine sæt Hero Arts stempler specielt produceret til støtte for Operation Write Home - STORT til lykke til dig  Margit B. - og tak for de mange kort du også denne gang kom forbi med om søndagen. Halløj - jeg tror da næsten jeg kan høre jubelbrølet helt her i HQ i Allerød!!!  =0)

Og endnu engang TAK til Pia fra Kreative Fornemmelser for præmien!

Og så slog vi også en anden rekord på SAM (bortset fra den med at jeg sad på min plads ret meget af tiden jeg var der pga min benskade..) Vi havde nemlig igen en "Lav et kort til OSH-konkurrence" denne gang med temaet - Lav et UGLEkort - og jeg skal da lige love for at I var superkreative - og vi fik 20 kort - præcis det dobbelte af hvad vi til dato har fået i en konkurrence - MANGE TAK for de fine bidrag - her er de - og til sidst kortet der vandt - men kig dem nu godt igennem - for de var fine allesammen - og jeg nød især at se at man kan få en masse ud af sine materialer også uden store maskiner:

 Først et med skyer og ugler uden navn jeg mener det var fra Noahs mor Mie, mit eksempel med SU ugler indeni, et anonymt med uglepapir og uglestempel og det sidste er fra Mette H. med en hel lille familie på en gren.
Disse to fine er fra Gitte Y. der har leget med sine små uglestempler der her laver et helt lille cirkusnummer på ethjulet cyklel med sjove hatte, røde næser og en lille paraply og et fint embosset træ med to søde metal ugle charms fra Lene.

 Hanneby - står for denne søde flok farvestrålende ugler der sender en lille hilsen og kigger med deres blingøjne.
 Ingelise Petersen fra Fakse Ladeplads stod for dette a4-store kort med en sød, håndklippet ugle med farvede fjer på brystet og roser i den ene hånd - nå nej vinge.

 Jeg har desværre ikke navnet på denne skønne sprællemandsugle på embosset træstamme og med farvestrålende blade også indeni kortet - og RULLEØJNE - jamen hvor er vi uden RULLEØJNE.

 Mulle Schouw står for den farvelagte skønne ugle med ørering. Den holder et hjerte og siger "Thinking of you" og den anden søde lille ugle - mener det er et af Scrappers uglestempler står på en lille ispind med teksten "you're the Queen" - desværre ikke noget navn på dette.

 Navne har jeg til gengæld på disse to - først en fars dags ugle i måneskin fra Mio (Birgit) og en 100% sej Sizzix ugle i drengefarver på sjovt uglepapir fra en ældre Panduroblok fra Heidi Lykke.

 Denne søde, pigeugle har her bredt de lyserøde vinger ud så man kan se det fine, hvide skrivefelt. De søde dekorationer på vingerne ligner halve blomsterdies. Et rigtig sødt 80% håndklippet kort - fra en dygtig ukendt scrapper.

 Marianne W. står for denne FARLIGE sørøverugle med grene og lidt washitape og Gitte Secher havde lavet et kort med en af mine yndlingsugleserie og pyntet med en lille fin vimpelrække og et uglestempel med rulleøjne.
På bordet ved opslagstavlerne stod dette fine Easelcard der både har stemplet ugle og hilsen og små fine håndklippede vimpler. ELSKER vimpler - man kan få brugt alle de helt små stumper - tak til Camilla Poulsen for det kort. Og tak til din søster fordi hun vidste det var dit kort  =0)


Malene Jensen havde fundet et efterårstræ og noget af det søde uglepapir fra Søstrene Grene frem til et til lykke kort og Sivsko (Heidi) havde noget andet uglepapir og brugte det til denne hilsen til fars dag.

Og sidst men bestemt ikke mindst - her er kortet der vandt i afstemningen - jeg HÅBER nogen kan huske vinderens navn for præmien blev udleveret af Fifty på SAM - en pose med en lille 6x6 blok med lækre forårspapirer og matchende bånd og jeg har glemt navnet. Til lykke igen til dig.


Og HVOR nuttet er dette uglepar - sikkert mor og barn med rulleøjne sidder de der på deres brev - og inden i kortet var der også pyntet med endnu en gren og en lille fugle der fløj rundt.

God ny uge til jer allesammen - vi er tilbage igen med FLERE FINE kort fra kassen i weekenden.


21 kommentarer:

Gitte sagde ...

Ihh det var et flot resultat. Tillykke til vinderen af gættekonkurrencen.
Super flotte uglekort.

Margit sagde ...

JUUUUUBBIIIIIIIII.....
Hvor VAR det godt jeg fik tænkt mig grundigt om før jeg gættede...
Og så syntes jeg det var et sjovt tal... 1234... så derfor blev det gættet fra mig. 1000 tak for den overlækre præmie - den skal nok blive brugt flittigt i min produktion af OSH-kort... =0)

Louise sagde ...

Super mange flotte kort, og dejligt i fik så mange kort til OSH.
Men må lige fortælle at det ikke er det rigtige navn du har på vinderkortet, Camilla Poulsen har lavet Easelcard'ed med den stemplede ugle ( Og jeg er helt sikker for det er min søster og sad lige overfor til SAM og holdt øje med om hun fik lavet noget :)
Men kan desværre ikke huske hvem der har lavet vinderkortet.

Karina Beck sagde ...

Wiiiii UGLER! Hvor er de flotte! Tillykke til vinderne!
Jeg gættede 1240 og var så også ret tæt på.
God aften til HQ.

Annette / aka sagde ...

Først tillykke til Margit. Hvor er det bare velfortjent - og hun vil garanteret gå helt amok med de lækre stempler og producere masser af nye OSH kort.

Sikke mange rigtig flotte og sjove uglekort. Utrolig opfindsomhed der er vist her.

God aften til alle i HQ.

Jean sagde ...

Woww et flot antal kort der blev samlet sammen..
Det sejt..!!!!

Tillykke Margit med den lækre præmie.. Glæder mig til at se hvad du får lavet af kort med det :)

Sikken en masse forskellige og sjove uglekort det blev til :)

Carolina sagde ...

Stort tillykke til Margit. Rigtig flot at der blev samlet så mange kort ind.
De uglekort er da bare så skønne allesammen, og så forskellige de er:-)
Hav en rigtig dejlig aften.

Hanneby sagde ...

HejsA Fifty ... :)

Tillykke med det flotte resultat :) .. - det er virkelig et flot resultat - har allerede meldt mig til Scrap´n dream, og skal da lave kort til OSH en hel dag igen ...

Og vinderkortet er ¨

Camilla Heegaard Jensen fra Hundested hvis ikke min hjerne er helt dement .... hi hi ....

tillykke til Margit med gevinsten, flot gæt ;)..

Tina M. sagde ...

Tillykke til Margit med præmien - glæder mig til at se hvilke kort, der kommer ud af det.
Og så må jeg jo bryde sammen og tilstå, at jeg er den anonyme scrapper, der har lavet uglekortet med uglepapir og uglestempel - jaah, jeg kan godt lave noget uden ProMarkers ;-)
Mange hilsner fra Tina M.

lonol sagde ...

Tillykke til Margit, meget velfortjent med alle de kort Margit producerer til OSH.
Mange skønne uglekort.
Tillykke med de mange rekorder =D

Anonym sagde ...

Tillykke med det flotte resultat!! Jeg var også ret tæt på, fantastisk at så mange tænker på OSH!!
Tillykke til Margit, en værdig vinder! Her skal gaven nok give igen til OSH i rigt mål!
Lisbeth Z

Margit sagde ...

Uf - da...bliver helt piiinligt berørt over, at jeg glemte at kommentere de mange flotte uglekort. Sikken en på-hit-som-hed ;o) - og SKJØNT & SEJT & DEJLIGT at vi kan få så mange kort afsted...TIL SAMMEN KAN & VIL VI...
Og så - tak for jeres lykønskninger... lover at bruge stemplerne rigtig flittigt... ;o)
Knus

May Britt sagde ...

Tillykke til Margit og hold da op nogle flotte ugle kort... og utroligt sødt vinderkort... også helt klart min favorit...

Dortesjs sagde ...

super tillykke til Margit.
og rigtigt skønne uglekort mange gode ideer

Mio sagde ...

Godt gået : ) super at vi fik slået rekorden : ) og hold da op hvor var der mange skønne kort til udfordringen : )
Tillykke til Margit : )

Anonym sagde ...

Tillykke Margit, fantastik ugler kort allesamme jeg elsker jo ugler så var der meget inspiration til næste gang. Min mand kommer hjem fra Kina idag så kan jeg ikke nået den pakker men skal nok start produktion nar han rejser igen. Ha´en god "ugle" Mvh Vikki

Sivsko sagde ...

Hold da helt op - det var godt nok mange kort :-)
Og igen Margit der vandt - hun har held i sprøjten :-)
Krammer Heidi

Sivsko sagde ...

Hold da helt op - det var godt nok mange kort :-)
Og igen Margit der vandt - hun har held i sprøjten :-)
Krammer Heidi

Anonym sagde ...

Jamen jamen, sikke mange kort det var ikke lige mit gæt ØV.
Tillykke til Margit også her fra.
De ugle kort er bare så sjove, utroligt at der kan laves så mange forskellige slags med samme figur.
Knus Bodil

Jytte sagde ...

Stort tillykke til Margit :)

Mau sagde ...

Tillykke til Margit, det er helt fortjent og godt gættet :)
Det er helt vildt så mange kort der er kommet ind, men hvor er det dejligt at Fifty er kommet på arbejde :)
Rigtig god weekend.