tirsdag den 22. november 2011

TirsdagsTAK - SE... juleposten er på vej hjem til DK =0)

I dag har OSH modtaget en mail fra Camp Price - så I kan nu se at kortene er ankommet, bliver brugt og er på vej hjem igen.

Her er hvad Kufmor og Kuffar Birgith og Frede skriver:

Hej alle! Vi har modtaget rigtig mange julekort, alle er sendt ud til de respektive små lejre som ligger i vores område og det er vores opfattelse at rigtig mange er glade og forundret over, at der er gratis julekort. Vi har kun ganske få tilbage her på Kuffen,  mest forundret er vi nok over at også engelske soldater  gerne vil have et dansk julekort at sende hjem.
Sidste post inden jul skal herfra 1.dec. og på forespørgsel på postkontoret har vi hørt, at også de kan mærke at der er ekstra mange julebreve på vej hjem, Så vi tror de er blevet brugt efter formålet.

Vedh. et billedet her fra Kuffen i Price, og på soldaternes vegne mange tak for kortene.
 Med venlig hilsen  Birgith og Frede Søndergaard  PT.( Kufmor og Kuffar)

DEJLIG besked ikke - og her kan I se en af kasserne og et par soldater, der er ved at vælge sig et kort !

 Og nu ved jeg der er nogen der sidder og kigger efter for at se om de kan genkende deres kort  =0) - Jeg kan se et af dem er fra Margit B. ! =0)

Og lad os blive i julekortbunken - her er en fin portion OSH fik fra Lisbeth Z i god tid inden vi sendte julekasserne. En sød blanding af embossede kort og kort med OSH-fiffet - og selvfølgelig har der været en masse QK dies i brug:

Søde kort med embossing og fine julemotiver.
Bl.a. baggrunde med Merry Christmas og nogle af de engelske stempler vi bruger gør vores kort eftertragtede hos de engelske soldater der besøger KUFFEN og så længe der alligevel er nok til de danske er det jo kun hyggeligt. Spændende om der på et tidspunkt er et af de engelske tidsskrifter der får øje på OSH - så ville vi ligefrem blive internationalt berømte !!  =0)

 Et af de meget populære OSH-Fif her med honningkagefigurer og en julelysestage.

 Modellen fra tidligere - her og nedenfor på blank baggrund. Og rigtig søde MS kanter punchet i mønsterpapir.


 Og her igen med embosset og debosset - ja sådan hedder det alt efter om motiverne går op eller ned i kartonen - begge metoder er smukke og virkningsfulde - og denne embossingfolder med små ornamenter er også en af mine favoritter.

TAK for kortene Lisbeth Z og så må vi hellere sætte gang i kommentarslutspurten i november ved at vise hvilke præmier der er på højkant. OSH har fået et nummer af Inzpira's LÆKRE julenummer af Stine66 så der bliver en vinder af denne ekstrapræmie og TAK til dig Stine:


Og som tidligere nævnt har Bodil H. doneret et beløb til november måneds præmie, og da jeg lige har været et smut i London er præmien købt derovre og består af hele to ting. For det første et julenummer af et af de mange engelske kortmagasiner der denne måned også indeholdt et fint lille clear stamps stempelsæt med isbjørne.


OG for at det hele ikke skal være jul - som nummer to ting en sød lille blok med My Minds Eyes "Love Me" papirer - perfekte til Valentines eller bare til en "Jeg elsker dig hilsen".  Denne præmie blev købt i London butikken Blade Rubber Stamps!


Mange tak til Bodil og held og lykke til jer der deltager i kommentarkonkurrencen i denne måned. Hvis du når at lave et kort med de nyeste FIF og linker til det under Indlægget med Fiffet, så får du et lod med i kommentarlodtrækningen. Fifty og jeg trækker lod når måneden er omme og de to vindere bliver nævnt i WeekendWAUW første weekend i december. 


15 kommentarer:

Margit sagde ...

Super lækre præmier... uha-uha... de ting måtte godt komme hjem og bo hos mig... =0)
Og sikken fin hilsen til os fra ørkenen... og dejligt at se at kortene falder i smag... =0)

May Britt sagde ...

Altid dejligt at hører at vores kort gør gavn... og selvfølgelig kikke man ekstra god om man kan se nogen man selv har lavet.. hi hi.. meget flotte kort du igen har ladet os se og sikke dejlige præmier...

Annette / aka sagde ...

Dejligt med sådan en hilsen fra "kunderne".
Så fine kort igen, med bla de flotte embossingfoldere der er brugt.

Dejlige præmier du har fået fat i. Hvem kan ikke bruge sådanne fine ting ?

10na sagde ...

Jeg bliver SÅ glad, når de udsendte tager sig tid til at melde tilbage til os. Det må absolut betyde at vi gør en forskel. Tænk nu kommer vores kort også til UK. Lækre lækre kommentar gaver. Fingers crossed og held og lykke til os alle. Kh 10na

Dorthe sagde ...

Hvor er det hyggeligt med de hilsner fra ørkenen. Det er da rart at vide at kortene bliver brugt :) Sikke en lækker præmie du har i denne måned! igen.

Jean sagde ...

Nøj nogle lækre præmier.. Kunne være spændene med det engelske blad :)

Det er bare så sødt de vil sende billed og hilsen til "os" så vi kan se de faktisk nyder at få kortene herfra.. Det nu lidt sjov at andre end danskere også er intresseret i dem tihihi :)

Anonym sagde ...

Det er så skønt at høre og få et billed fra "Kuffen" dejligt at de er glade for vore kort. Spændene hvis der kommer en kommentar fra de engelske brugere også.
Skønne kort og gode ideer også denne gang.
Knus Bodil

Karina Beck sagde ...

Hvor er det nogle dejlige julekort!
Og flotte præmier!
Jeg synes også, at det er hyggeligt at høre at kortene vækker glæde.

Anonym sagde ...

Nej hvor er det godt at høre kort er på vejen "hjem" igen og det var et super brev fra en "modtager" i "tirsdags tak", det varmer hjerter og sjovt for mig at høre flere af mine "landsmen" kan også få glæde af kort. Super præmier jeg kender godt blade det er en af de bedste i UK og papir wow I`m lovin`it.Welcome home.MVH Vikki

Mio sagde ...

Dejligt billede af soldaterne : ) godt at øre nyt fra dem, og at de er glade for at kunne sende et kort hjem både til DK men og England fedt ; )
Super skønne kort
Skønne gevinster du har haft med hjem, de ser rigtig spændene ud ; )

Anonym sagde ...

Lisbet:
Mærkeligt at sådan et lille stykke karton på 10x15cm først tager turen fra Danmark til Afghanistan og dernæst retur igen. Og tænk, at det når at gøre glæde tre gange - først hos os, der laver det, så hos soldaten, som pludseligt får mulighed for at sende en skriftlig hilsen hjem og til sidst hos den pårørende, der modtager det. Det må da siges at være win,win,win.

Anonym sagde ...

..herlige præmier - det ville bestemt ikke være dårligt at vinde.
Og igen en omgang fine julekort - herlige som inspiration til en omgang hurtige kort.. Mange tak for det.
Mange hilsner fra Tina M.

Iben sagde ...

Skønt at høre at juleposten er nået godt frem - og nu næsten er på vej tilbage igen :-)

Og det er da nogen eminent lækre præmier du der har hjembragt - den der MME blok ville sagtens kunne få et godt hjem her i min scraphule - og sikke en masse Valentines kort der kunne laves med den !

Mette sagde ...

Sikke nogle lækre præmier, de ville passe rigtig godt ind i
min samling ;-).
Det er så dejligt at høre at soldater og andet godtfolk synes godt om dit initiativ. Det glæder mig...

Sivsko sagde ...

Hvor er det dejligt at se at vores kort bringer lykke og lidt sjovt at også engelske soldater sender et kort :-)
Krammer Heidi