tirsdag den 17. maj 2011

TirsdagsTAK # 19 - Store pakkedag i HQ og flere lækre kort!!

Søndag var det store pakkedag her i HQ og de 888 kort blev fordelt mellem de 5 destinationer. Fifty havde glædet sig meget og var klar lidt før jeg var og pludselig hørte jeg en puste/stønnelyd fra pakkerummet - men der var ikke nogen da jeg kiggede ind. Døren var dog lidt tungere end den plejer at være - og SE her - hvem der havde forsøgt sig med tapemaskinen og havde fået tapet sig selv fast på bagsiden af døren.

FIFTY ALTSÅ....  vi tager den lige igen - JEG TÆLLER - du pakker - JEG TAPER - du stabler kasser!!
Selvom du teknisk set IKKE har tommelfingre har du alligevel for mange af dem!!! 
Søde, skøre bjørn =0)


Her er første kasse til Camp Bastion klar - og Fifty kontrollerer at der er kommet følgebreve med i og er svært tilfreds med at se sig selv som illustration denne gang! Det var nemlig samtidig hans takkebrev for de fine mærker han havde fået.

Og her er der igen styr på arbejdsfordelingen og Fifty har lige bakset den sidste røde kasse på plads i pakketårnet - GODT KLARET Fifty!!


Pakkerne er nu på vej til flyet og onsdag er der afgang med kurs mod Afghanistan!

Og her endnu et udpluk af de kort der er i kasserne. Først en ekstra leverance fra Gitte Y:


Skønne kort til børn - og det var godt for dem havde vi ikke ret mange af denne gang, her en sød Tilda med blomster og en skøn Skater boy!  Fulgt af disse morsomme frø fødselsdagskort med rulleøjne:


Et sart lille blomsterkort - som desværre er blevet uskarpt - men I får et indtryk af det.
 En kineserdame og ordet Happiness pryder dette kort og en fin sommerfugl i hjørnet.


 Og et stemplet Kys og Kram kort med spellbinderskant:


Mange tak for de fine bidrag Gitte - du er altid en knag til at byde ind når vi lige står og mangler kort.

Her er det så Mio - som også har haft gang i stemplerne bl.a. det fine lille Ian soldaterstempel:


Og midt i geledet et farverig fugl der siger til lykke! og et bryllupskort med søde ugler!



Og her til sidst - et "blomstrende" træ med bling og et fint stemplet kort med embosset mønster. Og nej vi drikker ikke mens vi arbejder her i HQ - men det gik lidt stærkt med de sidste fotooptagelser og dette var så også lige mega uskarpt - men kortet var FINT i virkeligheden!


Så er det igen tid for en lille rengøring og besøg af en støveklud - nu alle lagerkasser (bortset fra julekassen) er tømt og ekspederet ud i verden.  TAK for indsatsen - og bliv endelig ved!!  =0).

Næste deadline bliver midt i juli måned - men husk vi modtager gerne kort løbende i perioden, så vi kan nå at gøre dem klar tl forsendelse.

8 kommentarer:

10na sagde ...

Dejligt med så fine kort til vores soldater, så deres familier kan få en hilsen en gang imellem og alt ikke foregår pr sms, mail, FB og skype.
Godt arbejde i HQ ;o) KH 10na

May Britt sagde ...

Dejligt at se de pakkede kasser og vide vi er med til at gøre en forskel... og søde kort igen...

Anonym sagde ...

De frøer er da godt nok sjove herligt med nye indput.
Sikke et hel at du har en så hjælpsom bjørn, til de tunge ting.
Bodil

Margit sagde ...

Endnu flere fiiiine kort og endnu flere gode idéer... så dejligt...
Og godt at du får sat ham Fifty på plads når han sådan leger med tapemaskinen... FY!!
Men jeg kan se han var aktiv efterfølgende...
Og så glæder det mig at der atter gik en stor portion kort afsted til soldaterne...
Flot arbejde... klap dig selv på skulderen...
Næste gang er jeg hjemme til at hjælpe (på spejderære) ;o)

Mette sagde ...

Det ser dælme godt ud...Jeg synes også at det ser ud som om at Fifty har fået større overarme ?

Anonym sagde ...

Ja, jeg vidste, du ikke skulle lade Fifty ude af syne med den taperunner!! Stakkels bjørn - håber pelsen vokser ud igen..
Mange hilser fra Tina M.

Jean sagde ...

hvor er han bare flittig ham Fifty, men du må vist snart have gå sele på ham så du kan holde ham i kort snor så ivrig han er efter at hjælpe til :)

Godt du opdagede det i tide inden han var helt tapet ind og der ingen tape var tilbage til kasserne :)

Hvor er det bare dejligt det hele blev pakket og klart i tide :) Glæder mig til at se en masse kort der er sendt afsted, dejligt med inspiration ..
og fantastisk arbejde dig og Fifty ligger i det for vores soldater og deres familier!!

Anonym sagde ...

Det er noget værre noget med ham Fifty, så er Smiley jo mere velopdragen på trods af at jeg har haft en finger med i spillet...
Ærgerligt jeg har foræret børnenes gå-sele væk. Ellers havde du fået den til Fifty. Så kunne du nemlig bruge den på samme måde som min mor brugte den til mig: Til at binde mig fast med så hun vidste hvor hun havde mig...
Lisbeth Z