søndag den 13. marts 2011

Weekend-WAUW # 10 - FYN er fin!!!

Ja når Lasse og Mathilde kunne synge det kan jeg vel også skrive det - FYN ER FIN!

Allerførst et billede fra sent i går aftes - da vi landede herhjemme igen - glade og trætte efter en god dag i Middelfart. Fifty kom på forsædet det sidste stykke for at holde mig med selskab, som I kan se havde dagens mange oplevelser taget hårdt på ham - selv ikke en halv pose vingummi kunne holde ham vågen. Baretten ned over øjnene og så var der dømt sovetid - men selvfølgelig med støvlerne på og klar til action hvis det blev nødvendigt. Klokken er 22.11 - og hvad har så gjort ham så træt?












OSH var med til Convention og det var nogle hyggelige, kreative og sjove timer. Fifty havde kronede dage (den skøre bjørn) og hans venneskare vokser, som I vil kunne se nedenfor. Først kørte Gitte Y. og jeg forbi Multiscrap, hvor Iben havde en klodskasse med kort og materialer til OSH - MANGE TAK - også til den kunde der havde doneret materialer til os! Fifty var lidt køresyg og blev i bilen - men fik en lille tur i den friske luft og en pause på bænken sammen med HC Andersen inden vi kørte videre mod Middelfart.


Lillebæltshallerne var stedet ca 10 butikker og 300 scrappere/kortmagere havde sat hinanden stævne. Her ses bordet, hvor man kunne aflevere kort til Cancerkort og til OSH. Fifty er på pletten og tager imod vores kort og som I kan se havde han en sød lille hjælper denne gang. Fie hedder hun og det er Ibens søn Tobias' gode ven, som så gerne ville hilse på Fifty. De hyggede sig sammen hele dagen og som den gentleman Fifty er, lod han Fie sidde ned det meste af tiden =0). TAK for lån Tobias - Fie havde en rigtig god dag og fik aet sine bløde, lange ører af mange rare mennesker, der kom forbi.


På et tidspunkt fik Fifty et fanbrev fra Heidi (Fru N) hun havde lavet et af Donna's fine bamsekort (TAK for det) og sørme om han ikke også fik en varm jakke til turen hjem og en butterfly af Stine66. Det fine sorte bånd på pakken lagde han pænt i kassen, så det kommer på nogle kort på et tidspunkt.


Og her er klokken næsten 19 - kassen er fint fuld og der er en hel pose ved siden af med materialer doneret af scrappere og butikker. MANGE TAK - der var nogle kuverter - og dem kan vi ALTID bruge, et par ruller dobbeltklæbende tape (det bruger vi også meget af) en masse lækkert mønsterpapir til vores næste kortaften. "Jeg får ikke lavet så mange kort - men vil gerne støtte på denne måde" sagde en af scrapperne - og det siger vi mange tak for!! OSH fik også tilsagn om nogle præmier til kommentarkonkurrencen - men hvad det er røber vi løbende, når vi bruger dem her på bloggen. Vi siger dog allerede nu TAK til Kreative Fornemmelser, Scrap-n-Dream og Scrapamania.  =0)


SIKKEN et langt indlæg - og her til sidst - er vi blevet færdige med at tælle:

Kort her, der og allevegne - tungen lige i munden Fifty !!

Jeg havde skrevet to sedler med vores "ønske" til antal kort - den første var med tallet 312 som var det vi indsamlede i efteråret da vi for første gang var med til Convention - og her er den anden - med et PÆNT rundt tal.


Men SE - inkl. de ca 100 kort som Anne T har sendt med posten til mig, fordi hun ikke kunne komme til Convention og 27 julekort til lageret fik vi 593 kort med hjem. 

ALLETIDERS - vi siger TUSIND mange tak også for alle de pæne ord vi fik på dagen og kaster os over opgaven med at få de sidste kort gjort klar til forsendelse. Fifty er så glad han ville stå på hænder af glæde - men som den kvikke læser kan se - er det svært når man har et stort bamsehoved og korte arme...  ;0)


I næste indlæg kommer der kort igen - vi fotograferer på livet løs.  =0)

15 kommentarer:

Cecilie sagde ...

Det var en dejlig rapport fra Convention, og hvor er det SEJT, at du og Fifty fik så mange kort med hjem. Godt gået!

Anonym sagde ...

Det var godt nok mange kort, havde bilen ikke slagside på vejen hjem ?
Nu er der nok mange i ørkenen som bliver glade.
Bodil H

10na sagde ...

Dejlig med SÅ mange kort til det gode formål. Og dejligt at hilse på jer. Godt af Fifty fik en ny veninde. Kh 10na

Anonym sagde ...

Fantastisk med så mange kort og materialer!!!
Du og Fifty havde godt nok også en travl dag, dejligt med den store opbakning!
Lisbeth Z

Jean sagde ...

Hold da op hvor har i haft travlt med at tælle..
Fantastisk sødt af butikkerne og scrappere at donere lidt matrialer til flere kort..

Der er helt sikkert mange soldater med smil på læben når de modtager kort de kan skrive på og sende til deres kære.. Det må virkelig varme at vide så mange tænker på dem....

Glæder mig til at se flere billeder af kort....
Det altid så spændene at se hvad der kommer afsted :)

Pips sagde ...

Dejligt at du fik en god portion kort med hjem. Jeg vil samle lidt fra hen ad vejen så der bliver en stak til næste Convention igen :o) Og så hyggeligt at hilse på dig.

May Britt sagde ...

Super dejligt med så mange kort til dette gode formål...

HenrietteH sagde ...

Hvor er det bare dejligt at se at du fik så mange kort med hjem.. sikke nogen flittige damer du har været i blandt.

lam sagde ...

Godt at se at Fifty arbejder for føden, var jo ved at blive bekymret for hans helbred efter alle de is til scrap n dream. dejligt at se at så mange støtter det god formål.

Margit sagde ...

Jubiiiiii.... herligt med MANGE kort, som vi skal sætte label på :o)
Jeg kan fint fornemme, at jeg er gået glip af en masse... men med alle de kort og Fifty og kasse på bagsædet, var det vist godt jeg ikke også skulle være med i bilen!!
Jeg glæder mig til at røre ved alle kortene, når HQ kommer på besøg på tirsdag... tag andelig Fifty med, så han kan holde dig vågen i bilen hjem ;o)... (fnis!!)

Mette sagde ...

Jamen det er jo helt vildt ?...God fornøjelse til dig og Margit, I får travlt !

Anonym sagde ...

..herligt med så mange nye kort til kassen :-)

Mange hilsner fra Tina M.

Heidi sagde ...

Det er jeg bare så glad for at læse. Om lidt kommer både du og Fifty på bloggen ;) Tak for dit gode humør i går.

aka sagde ...

Tak for en dejlig dag til dig og Fifty. Og for dette fine referat.
Sjovt som jeg efterhånden synes, jeg kender Fifty personligt....du får ham gjort så levende....

Og flot resultat af kort denne gang også. 593 kort er mange. Og et godt bevis på, at mange støtter op om de udsendte soldater - og dem de vælger at sende en hilsen.

pia overgaard sagde ...

Fantastik resultat!!! Jeg smiler over at I fik til til at fotografere Fifty med HC Andersen - sikke vidt han kommer omkring ;)
Dejligt at se dig - TUSIND tak for alt det du gør. Hvor er det skønt at se at så mange vil bidrage!